{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.968 visninger | Oprettet:

opdaget graviditet i dag {{forumTopicSubject}}

Hej
Jeg har lige oprettet mig herinde da jeg ellers ikke ved hvor jeg skal spørge og søge råd for er helt i chok efter jeg fandt ud af for 5 timer siden at jeg var gravid.

Først troede jeg ikke på det og ringede til mine forældre da min mor selv fødte mig en ny lillesøster her 10 april og fortalte at der var to tydelige røde streger, den nederste var dog svagere end den øverste, og spurgte om jeg måtte se hendes, så hun kom ud til mig med hendes hun havde gemt. De var totalt identiske, min var dog en smule tydeligere.

Jeg troede ikke at jeg kunne blive gravid, er aldrig blevet det (har altid sikret mig godt men stadig?) og jeg gennemgik engang en operation for neden som 13-årig fordi jeg ikke havde et naturligt hul i jomfruhinden til menstruations blodet kunne komme ud af og den var meget tyk så jeg lignede en der var gravid i 7 måned fordi mit menstruationsblod havde hobet sig op inde i livmoderen på mig siden jeg var 11 altså gennem to år, så har haft mistanke om at det har ødelagt noget.

Jeg havde ikke haft menstruation i 1½ til 2 måneder men min har altid været lidt lang tid om det, men syntes altså at denne gang nu at det var for lang tid siden og mine bryster var begyndt at blive så ømme og spændte, så nu tog jeg den og den viste tydeligt positiv efter kun 15-20 sekunder.

Jeg er 20 år og har boet sammen med min kæreste 1 år og 7 måneder, vi har et herligt forhold hvor der aldrig har været noget og jeg går ikke rigtig i byen mere, det er sjældent. De andre graviditest test jeg har taget før som alle har vist negativ hvis jeg havde mistanke fordi min mens var så lang tid siden blev jeg alligevel rigtig skuffet hver gang.
Men nu hvor den er positiv er jeg alligevel lidt chokket og med blandede følelser. Er jeg en heks?
jeg kan ikke tage tanken om abort men jeg kan heller ikke forholde mig til chancen om at have et barn nu. Vi har altid beskyttet os men der må have været en brist.

Jeg ved at både min kæreste og jeg vil være gode forældre. Mange vil mene vi er kedelige i forhold til vores alder, men stadig er det en stor ting pludselig at skulle sluge. Jeg sidder her og føler jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre, samtidig med at jeg ikke kan forestille mig at jeg har en baby i maven.

Hvornår skal man til første scanning? hvordan havde i andre på min alder det da i fandt ud af det hvis det ikke var planlagt? der er bare så mange ting der pludselig skal ske og efter sommerferien skal jeg starte på HF som jeg rigtig gerne vil have. Min kæreste studerer ikke men er afdelings chef i en butik.

Det er blandende følelser jeg har, og jeg skammer mig også over at jeg har de blandende følelser.
Kan nogen af jer fortælle mig lidt ting eller komme med info eller råd -bare et eller andet så alle tankerne ikke flyver sådan rundt så jeg bliver lidt mere.. Jeg ved det ikke.. jeg måtte bare ud med det


Kommentarer på:  opdaget graviditet i dag
  • #1   10. jun 2008 først af alt tillykke smiley

    det er en spændende tid du går i møde nu. der kommer til at ske meget med din krop, nu hvor du deler den med en baby smiley

    du skal til nakkefold scanning i uge 13, hvor i kigger ind til din baby og ser om alt er som det skal være.

    velkommen her:-)


  • #2   10. jun 2008 Ja men det er sådan lidt blandet, vi har jo råd til det, men det skræmmer mig rimelig meget at skulle have en baby lige nu og ned i børnehaven og hente barn og allerede slå mig totalt ned nu selvom jeg stort set alligevel har gjort det. Jeg går aldrig i byen mere, førhen var det konstant og vildt og altid men for 3 år siden faldt det bare ned og så gad jeg ikke rigtig det mere. Nu nyder jeg bare at gå i skole og gå hjemme, handle og ville ønske jeg havde en have så jeg kunne rode i den. Lave mad og sådan, vi får aldrig pizza og sådan noget, og min kæreste går heller aldrig i byen mere, han har været det 2 gange på 1½ år.

    Men stadig der skræmmer det mig allerede at skulle have barn selvom vi er så "kedelige" og vi altid går ture og synes det er himmelsk at gå ned og fodre ænder og gå en tur om søen som vi gør 5 gange om ugen selvom jeg ikke har Shiva mere.

    Et sted tænker jeg "ej dælme ikke barn lige nu, jeg vil godt have børn men slet slet ikke nu! nej" men jeg sidder også her og er bange for at jeg pludselig får menstruation eller at jeg taber det. Det føles som om jeg får små jag i maven nogen gange og jeg er bange for at der er noget galt. Tænk hvis jeg begynder at bløde?
    eller tænk hvis lægen siger at den er negativ selvom det er 2 måneder siden jeg havde mens og jeg fik bryst spændinger og de blev ret ømme så jeg tog testen. Er alligevel bange for at det ikke er noget, og jeg har taget mig selv i hele aftenen pludselig at sidde og kigge på bil.. Jeg har hele tiden ment det var lige gyldigt fordi vi begge ikke har noget imod at cykle 6 km ind til byen hver dag i skole og på job og 6 km hjem igen og gør det glædeligt selvom det er lortevejr.
    Men sådan en bil ville jo blive ret fornuftig og nødvendig hvis vi nu..

    http://www.hundegalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=24539


  • #3   10. jun 2008 Godmorgen...

    Først og fremmest stort tillykke med mavsen og bebsen indei hihi smiley

    Har sendt en besked til dig...!

    Kram


  • #4   10. jun 2008 Smut du på apoteket eller i brugsen eller hvor du nu handler og køb vitaminpiller til gravide. Du kan hvis du spiser varieret i forvejen nøjes med folinsyre/folsyre.



  • Miss M
    Miss M Tilmeldt:
    jun 2008

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 10
    #5   10. jun 2008 Forst og fremmest, stort tillykke ....
    Jeg forstår godt dit chok, jeg opdade først jeg var gravid da jeg var 14+2 - i dag er jeg 15+3! - Noget af et chok!!!
    Afsted til lægen med dig ... smiley

    STORT TILLYKKE!!


  • #6   10. jun 2008 jeg forstår godt dit chok, men kan da sige jeg synes det virker meget positivt det du skriver..
    jeg opdagede testen var positiv meg et hurtigt.. jeg havde kun kendt min kæreste lige længe nok til at kunne være blevet gravid..
    så det var et mega chok for faktisk os begge..

    jeg har bare altid været rigtig meget imod at få en abort, så vi besluttet at beholde lille baby..
    der gik faktisk kun en uge, så fik jeg a vide jeg havde tabt babyen, og skulle så vente på en indkaldelse til en scanning for at se om hele babyen var ude..

    da jeg kom til scanningen viste det sig at beby stadigvæk var deroppe, og at der faktisk stadigvæk var hjerte rytme, hvilke betød der var en rigtig leve dygtig baby der oppe..
    igen fik vi lidt af et chok, for havde jo fået a vide baby var tabt..

    jeg bestilte en tid til abort om mandagen (var en fredag jeg var til scanningen) for jeg viste jo ikke om min kæreste ville ha baby..

    hele weekenden var jeg sur og tvær, og meget ked af det..
    jeg gjorde op med mig selv at enten ville han være der ellers ville han ikke..
    og ville han ikke, så måtte vores forhold slutte, for så ville jeg få barnet alene, så kunne hna komme igen når han synes han var parat til en baby/barn..

    hans eneste kommentar til det var "jamen hvornår har jeg bedt om ikke at få barnet?" så nu er jeg 34+6, altså 34fulde uger og 6 dage henne, og kan faktisk i følge fødegangen føde nårsom helst..
    vi bor sammen, og er rigtig glad for min beslutning om at beholde den lille..

    det var min lille historie om vores lille chok.. :O)

    ps.. vi ved det bliver en dreng :O)


  • #7   10. jun 2008 Hej Jeannie -

    Det lyder som om du er noget forvirret over hvad du skal gøre, set ud fra dit indlæg.
    Har du talt med din kæreste om det endnu?
    Hvad synes han om det?

    Jeg kan sagtens sidde og sige tillykke og fortælle at nu skal du bare tage det roligt og tage det som det kommer.
    Men det er et stort skridt at skulle tage, at skulle sige til dig selv at, "jeg skal være mor!" Der er mange ting der skal tages stilling til.

    Det bedste for dig ville være at sætte dig ned med din kæreste og få en god snak sammen.
    Fortæl ham at du er gravid, og hvordan du føler.
    Fortæl at du helst ikke vil have en abort, og få hans respons.
    Han vil sikkert blive lidt forskrækket, fordi det ikke var planlagt.
    Men lad der gå et par dage så han får vænnet sig til tanken, så er jeg sikker på at han vil blive rigtig glad.
    Det vigtigste er at i skal tage den rigtige beslutning sammen, om i beholder barnet eller hvad der skal ske.
    Hvis du føler indeni at du er klar, skal alt nok ordne sig smiley
    Uddannelsen kan du altid tage, og du siger jo at økonomien er fin, så hvorfor ikke springe ud i det, nu hvor du alligevel er gravid smiley

    Jeg ønsker dig i hvert fald al held og lykke med på vejen, og håber det hele ordner sig...
    Og tusind gange tillykke med at du er gravid.
    Du vil aldrig opleve en større lykke end at få et barn (har jeg hørt, jeg mangler selv 3 mdr. før jeg får min datter).

    Hvis du har brug for råd eller noget, er du velkommen til at skrive.


  • #8   10. jun 2008 Jeg bad min kæreste om at vente med at sige noget. Jeg syntes at han skulle have tid til at gå og tænke over de andre ting ved at få barn også så han kunne tænke ÀLT igennem og bearbejde det lidt inden i sig selv men kan godt se på ham at han er rigtig glad og vil røre ved min mave hele tiden. Så tidligere i dag sagde han pludselig at han var rigtig lykkelig imens hans øjne strålede. Han har jo før jeg blev gravid hemmeligt ået i Baby Sam nogen gange. Han ringede og fortalte sin far det stolt som også blev glad. Jeg er bare stadig skeptisk.

    Jeg var ved lægen i dag, han havde ikke tid men jeg ville også bare bestille tid da jeg alligevel skulle forbi. Sekretæren sagde at hun sagtens lige kunne teste mig og gjorde det. Den var godt nok positiv og hun sagde at jeg i hvertfald tydeligt var gravid. Så skal tale med lægen torsdag.

    Så håber at jeg bliver mere afklaret når jeg har talt med ham. Jeg ved bare ikke hvornår jeg sidst havde menstruation så jeg skal nok sendes til scanning hvis det er.

    Kan bare ikke sætte mig ind i at skulle være mor nu selvom en baby sikkert sagtens kunne passe ind i vores liv som det ser ud, ud over at jeg er ked af ikke at have uddannelse. Og jeg har atopisk eksem/børneeksem i svær grad så jeg kan ikke tåle de fleste almindelige jobs med vand eller andet fugt som maler, gartner, rengøringsdame, køkken osv kun tørre jobs med papir arbejde og min plan var at tage HF og så skulle jeg gå et halvt år på tegnerskolen i Viborg men det kan jeg jo ikke bare hvis jeg får barn. Jeg bor på Fyn, så jeg kan jo ikke bare tage et halvt år til Viborg.

    Men hvor er det rart at høre hvordan i andre har haft det og har det. Så føler man si ikke helt alene og lidt mere tryg ved situationen selvom det stadig er rodet og problemfyldt.


Kommentér på:
opdaget graviditet i dag

x