{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.391 visninger | Oprettet:

mor kan ikke lide kæresten :( {{forumTopicSubject}}

hej alle i dejlige mennesker.

Undskyld men det bliver lidt langt

Jeg har lige brug for jeres hjælp.
Min mor kan ikke fordrage min kæreste, som også er far til min søn. Vi har været sammen i 4år her til December. Kan virkelig ikke forstå hvorfor hun ikke kan lide ham, han har et fast arbejde, han drikker ikke, han tager ikke stoffer, han er bare en ganske almindelig rolig fyr der passer sit liv.

Når jeg spørger min mor, får jeg bare det svar af hun kan bare ikke lide ham og sådan er det.

Men mit spørgsmål til jer er : Vi står og skal holde phillips fødselsdag her den 18 november, og nu vil hun ikke komme fordi svigerforældrene kommer smiley syntes det er vild synd for phillip at det skal gå ud over ham.

Når vi er inviteret der op af spise, får jeg også besked på at det er UDEN kæresten.
er bare så ked af at hun ikke kan acceptere ham, nogen der har et råd til hvad jeg kan gøre????


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Samle ikea pax skab 1.200 kr.
  • Klipning af hække 675 kr.
  • Opsætning af ny vandhane 800 kr.
  • Ny bruse slange 600 kr.
  • perlatorstykket fra køkkenet faldt af 700 kr.
  • Vaskemaskine vil ikke starte, virker som om program vælgeren er frosset men melder ikke fejlkode, 1.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  mor kan ikke lide kæresten :(
  • #1   4. nov 2009 tror hvis det var mig ville jeg sige jamen så kommer jeg måske heller ikke .. men ved det ikke da min mor og kæreste godt kan lide hindanden og mine forældre spiser middag sammen med hans smiley

    men tror jeg vil sige at så kommer jeg heller ikke hvis hun ikke kunne acceptere mit valg ..


  • #3   4. nov 2009 Ja jeg havde så valgt at sige at det er hendes valg.. Så hvis hun ikke vil din kæreste, så vil hun hellere ikke dig! Så jeg havde ikke besøgt hende medmindre at kæresten også blev inviteret.. og at hun ikke vil komme til sit barnebarns fødselsdag pga svigerforældrene ja så er det HENDES tab.. Hun må acceptere ham eller blive ude.. synes simpelthen hun er streng!

  • #4   4. nov 2009 Synes ikke det er så pænt at din mor. Synes du skal sætte bremserne i, så længe hun opfører sig sådan så kommer du og din søn bare heller ikke..
    Synes ærlig talt det er lidt barnligt at hun ikke vil komme fordi svigerforældrene kommer.. Især når hun ik har nogen grund til ik at ku lide dem..
    Du skal hvert fald ikke bare acceptere hendes opførsel..


  • #5   4. nov 2009 <3Neelas moaar>3: Jeg har tidliger haft sådan nogle ture med m in mor hvor vi ikke snakkede sammen i, så jeg evd godt hvad du mener, har selv tænkt på det igen, men problemet er at jeg har en lille bror på 8år, som jeg elsker utroligt højt, og hvis jeg holder en pause fra min mor igen, må jeg ikke se min lille bror, og det tror jeg virkelig ikke kan bære en gang til.

    Elise J: Hver gang jeg bliver inviteret der op af spise, siger jeg også nej tak, med mindre min kæreste har sen vagt og ikke kommer hjem og spiser, så kan jeg godt tage der op. Men hun spurtge om phillip og jeg kom og holdt juleaften oppe hos dem og der sagde jeg NEJ TAK så længe min kæreste ikke er velkommen er vi heller ikke, for vi vil gerne holde jul sammen med vores søn


  • #6   4. nov 2009 Syntes du skal fortælle din mor at hvis hun ikke kan lære at accepterer din kæreste er det mangel på respekt over for dig, jeg havde bestemt meldt ud for længe siden at det må hun lære at leve med og vil hun ikke se din kæreste vil hun heller ikke se dig og jeres barn

  • #7   4. nov 2009 Jo*Termin 22.04.210* Grunden til hun ikke kan lide min svigerforældre er at de er for "fine" efter hendes mening. De arbejder som ejendoms mægler og min mor er social og sundhedshjælper. Så hun mener de er for "fine". tror også lidt måske problemet bunder i at min mor godt kan lide et glas rødvin eller flere og mine svigerforældre de drikker ikke så meget som hende.

    Men igen min lille bror betyder bare så meget for mig og vil ikke miste kontakten til ham, og det kommer jeg til hvis jeg dropper min mor i en periode


  • #8   4. nov 2009 Neelas mor: Min mor er meget meget stræng, har vi først noget udkørende med hinanden, får jeg ikke lov at komme og besøge min bror og får da slet ikke lov at tage ham med her hjem og spise. Vi ville have haft ham med i svømmehallen for lede dag, og der fik vi nej for han skulle ikke med min kæreste nogen steder hen.

  • #10   4. nov 2009 Uhh den er sq også svær:o(

    Men for søren... Hun er en voksen dame... Også må hun sq bare acceptere din kæreste....
    Hun skal jo bare være glad for, det ikk er hende der bor sammen med ham til daglig...

    Kan ikke forstå de folk der kan være sådan over for et andet menneske... Og sige/vise det sådan....
    Jeg har da også nogle visse personer i mit liv som jeg må acceptere og være sammen med til de forskellige fødselsdage osv...
    Så´n tror jeg sq der er mange der har det..
    Men kunne ALDRIG finde på at sige jeg ikke kunne fordrage dem...

    Vi er heldigevis ikke ens...

    Håber du finder en god løsning og din mor er så voksen at hun og finder ud af, at man ingen vegne kommer med det der...

    MVH Mette


  • #11   4. nov 2009 Linda : jeg syn tes det er skide træls at det skal være sådan, hvorfor kan man ikke bare være en stor glad familie??? jeg forstå det virkelig ikke.
    Min mor kender heller ikke min kæreste, for hun har aldrig givet sig tid til det, hvis hun kommer her og han er hjemme siger hun kun hej til ham, hun snakker ikke med ham eller noget, og så lære man da aldrig personen at kende


  • #12   4. nov 2009 neelas moar: nej hun kan ikke fortælle mig hvorfor hun ikke kan lide ham, har spurgt flere gange men intet svar får jeg. Har endda også sagt til hende at kan du ikke lide min kæreste kan du jo heller ikke lide phillip da han jo "stammer" fra kæresten af der havde hun heller ikke så meget af sige.
    Min kæreste er lidt lige glad, han har bare den holdning at det er hendes problem, og han gider ikke alt det ballade, så han holder sig mest for sig selv hvis hun en dag skulle komme


  • #13   4. nov 2009 jeg bliver helt sur på dine vegne .. jeg havde ganske enkelt ladet vær med at se hende.. !

    og synes du skal mande dig op og fortælle hende at her i firmaet er det DIG der bestemmer hvem du er sammen med, og bliver han ikke inviteret til noget, så kommer du heller ikke ! mht din lillebror.. så må du fortælle hende at du elsker ham, og at du meget gerne vil kunne fortsætte med at se ham, også hvis i ikke snakker sammen..

    det skal ikke gå udover børnene at i ikke kan enes smiley bare sig det til hende...


  • #14   4. nov 2009 Jeg vil sige lige som de andre - Lad være med at snakke med hende , før det går op for hende at det hun har gang i , er mangel på respekt .
    Jeg har haft nogle kærester, som min far ikke kunne lide , men han har aldrig sagt til mig at jeg ikke måtte tage dem med og han har heller aldrig ignoret dem, når de har været med . Mener din mor burde gøre det samme . Jeg er heldigvis sammen med en fyr nu, som både min mor og far kan lide , hvilket jo er fantastisk . Men jeg forstår dig udemærket godt at det er en træls dilemma at stå i .

    Men mit bedste råd er at forklare hende at i er en familie og at hun efter 4 år, burde ha' opfanget det . Hvis hun ikke vil til fødselsdagen , så er det jo kun hende der går glip af noget og her tænker jeg bare " Er din mor ikke lidt egoistisk" ?

    Jeg håber du finder ud af noget og så din kæreste (hendes barnebarns far) også kan føle sig velkommen i familien og det er vist på tide han bliver budt velkommen .

    Men synes du skal lade være med at kontakte hende , indtil hun kontakter dig , og hvis det betyder at du ikke må snakke med din bror , så må du tage det med . For det er vel lige så vigtig, hvis ikke mere, at din kæreste føler sig velkommen ?



  • #15   4. nov 2009 jessicas mor: det bliver meget svært for mig at undvære min lille bror, da han betyder så meget for mig, forstå mig ret, elsker min kæreste over alt på jorden og ja vil heller end gerne han bliver bud velkommen, men tror desværre sldrig det sker.

    Vil prøve at tage en snak med hende om det, og så må jeg se hvad det ender med


  • #16   4. nov 2009 Jeg er med på samme vogn som alle de andre.. Hvis du skal bryde kontakten til din mor og dermed ikk må se din lillebror, så prøv at snakke med ham inden du lukker af for din mor.. Fortæl ham at du elsker ham, men at dig og mor ikke er så gode venner lige nu fordi hun ikke kan li den kæreste.. Fortæl ham det ikke er hans skyld og at du tænker meget på ham selvom mor siger i ikk må se hinanden..

  • #17   4. nov 2009 Anita J - Det forstår jeg oss godt . Det er en træls dilemma du er kommet i . Jeg ved selv jeg ville have svært ved det , da det jo er familie , men det er kæresten jo oss . synes bare ikke det er rimeligt at din mor vil nægte dig at se din bror smiley Synes det er rimelig uretfærdig af hende .
    Men ja , tag en snak med hende og forklar hende hvad du mener om det hele .


  • #18   4. nov 2009 linda : jeg vil prøve at tage en snak med hende, eller også så skulle jeg prøve at skrive et brev til hende, og virkelig fortælle hvordan jeg har det med alt det her. lige som din mand gør

  • #19   4. nov 2009 enig med Malena (:


  • #20   4. nov 2009 malene-. selv min bror er helt vild med min kæreste, de leger jo sammen når han er her oppe eller var her oppe, for han har ikke været her længe, han har nogen gange spurgt mor efter om han ikke må komme op til anita og sune så han kan spille basket med sune, men så får han bare et nej.

    Men ja må snakker med min bror inde jeg tager snakken med hende


  • #21   4. nov 2009 Anita - Tror i hvert fald bedre din bror vil forstå det hvis du snakker med ham.. Ved godt han "kun" er 8 år, men det er meget bedre du lige fortæller ham hvorfor jeres mor er så'n.. Og hvorfor i ikke ser hinanden så tit... Så længe han ved i holder af ham og tænker på ham.. Og husk for guds skyld at fortælle at det IKKE er hans skyld.. For det har børn det jo desværre med at tro dår de voksne er sure og uvenner..

  • #22   4. nov 2009 Malene:
    ja skal nok huske at fortælle ham at det ikke er hans skyld, for det vil jeg ikke have at han går og tror det er. Men det bliver svært, ved jeg vil komme til at sidde og grade når jeg skal snakke med ham, og ved han vil gøre det sammen, men hvad jeg må bare prøve


  • #23   4. nov 2009 mor til 2 skønne unger:

    Jeg vil ikke til at balnde kommunen ind i mit liv. og ved at hvis jeg kontakter sådan en, vil min kæreste få skylden for det med det samme


  • tina w
    tina w Tilmeldt:
    mar 2008

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 155
    #24   4. nov 2009 I min verden er der slet ikke noget, at diskutere.

    Jeg har ikke været med til noget som helst ved min mormor de sidste 8-10 år fordi min kæreste ikke er inviteret med. Hun synes selvfølgelig det er enormt barnligt at jeg er så stædig, men det må hun gerne synes. Vi har været et par i 10 år, og det går ikke over. I starten var undskyldningen, at man jo ikke kunne invitere børnebørnenes kærester med hver gang de fik en ny. Men jeg mødte ham da jeg var 13, så andre kærester har slet ikke være relevante. Det er udelukkende hendes tab.

    Jeg var altså heller ikke kommet til aftensmad, bare fordi min kæreste ikke kunne alligevel. Det var blevet så meget en principsag for mig, for det er bare ikke i orden. Det er faren til dit barn der er tale om! Er din søn så ikke "for fin" til hende, eller er han okay fordi han har dit "dårlige" blod i årerne også.

    Ja det er lidt hårdt stillet op, men jeg synes simpelthen det er noget af det mest usle en mor kan gøre.


  • #26   4. nov 2009 tina w: grunden til at jeg tager der op når min kæreste har sen vagt er pga min lille bror, min kæreste siger selv, skat tag der op for din lille bror skyld. jeg gør det skam ikke for min mors skyld.
    Ved ikke om hun ser sit barnebarn som "for fin"for da jeg spurgte hende, kunne jeg ikke få noget svar.

    Og ja mit blod er ikke fint nok til hende, da jeg ikke gidder sidde og drikke hver weekend, eller bare komme ned og få en l inden jeg skal hente den bette, men sådan er min hver dag altså bare ikke bygget sammen.


  • #27   4. nov 2009 henriette : selvfølgelig holder vi vores søns fødselsdag alligevel, alle andre kommer på nær lige min mor

    Mor til 2 skønne unger:
    Fprstår godt hvad du mener, og skal nok tænke over hvad jeg siger til ham, men vil bare havae han forstår hvorfor vi ikke kommer til at se hinanden i et stykke tid


  • #28   4. nov 2009 Åhh er ked af det på dine vegne Anita.. Er det enlig ham Ronni du er sammen med?

    Min mor og min kæreste kan nok godt li hinanden, men de har bare intet og snakke om og er vidt forskellige..

    Men føler med dig, og sender dig lige et knus


  • #29   4. nov 2009 mirjam : nej det er ikke ronni jeg er sammen med. det er over 4år siden vi gik fra hianden.

    men mange tak søde


  • #30   4. nov 2009 Okay, ku heller ikke forstå det:)

    Men føler sku med dig det er bare ikke sjovt..


  • #31   4. nov 2009 mirjam: nej det er ikke sjovt, ville bare ønske hun kunne blive voksen

  • #32   4. nov 2009 min far og min kæreste kan ikke udstå hinanden..og nu når vi er sammen igen, efter et brud på 7 mdr, har jeg hørt fra min mor at min har sagt til hende at hvis jeg fandt sammen med ham igen, slog han hånden af mig..han har gjort det en gang før, men da tog jeg igen kontakt..min søn kender ikke sin morfar, og kom ikke til hans barnedåb pga en eks, som han valgte fremfor mig.. men slår han helt hånden af mig, så må det bare være sådan..
    min mor og søster ku heller ik li min kæreste i starten, men nu sys de han er ok og han blir altid inviteret med til noget.. men min far mister jeg nok helt, men græder ik over det, han har ik været der de sidste par og og kun set min søn da han var baby 2-3 gange og han er altså 20 mdr nu.. så jeg ville bare fortælle kort min historie..mere info skriv pb.. men ellers snak med din bror og lad din mor være selv..


  • #33   4. nov 2009 Hopper med på hva de andre sir. Jeg havde skisme heller ikke fundet mig idet.
    Jeg kan udemærket følge dig i at du vil komme til og savne din lillebror, men hvad skal han så måske ikke stå model til den dag han blir voksen/teenager???
    Jeg ville ta en snak med min lillebror og forklare ham at det ikke er fordi man ikke vil se ham. Du behøbver jo ikke fortælle ham hvorfor du ikke ses med din mor.
    Men du skal slå bremser i nu, hun skal ikke bestemme hvordan i skal leve jeres liv, og sådan lyder det lidt i mine ører at hun gerne vil..


  • #34   4. nov 2009 Har samme problem som dig...

    Min mor kan ikke sammen med min kæreste som os er far til mine to piger, min mor invitere også kun mig til middag osv.. Og hvis hun har passet nicoline og vi begge to så henter hende, kommer min mor ned på parkeringspladsen med hende...
    Og så er hun så pisse ond nod min kæreste, men gennem mig, hun siger ikke tingene til ham, men til mig.. Hun sys han er en dårlig far fordi han nogen gange er lidt bestemt over for den store a dem. Osv osv sådan bliver hun ved.
    Og så er der lige mine svigerforældre, dem har vi det rigtig godt med, og jeg kan tit finde på at køre over til min sviger mor både man-tir-ons-tor-fredag bare for at drikke en kop kaffe, og det kan min mor slet ikke ha, og hun kan slet ikke ha at pigerne ser deres farmor og farfar så meget...
    det skulle jo ha været hende der var den bedste for dem.
    Og så har mine svigerforældre en del flere penge end min mor har, og de kan godt finde på at købe noget til os hvis vi mangler det, og vi ikke selv lige har pengene til det. F.eks da vi boede i lejlighed, det var der vaskemaskine i kælderen, og vi måtte hun vaske 2 gange gratis om måneden, og jeg var højgravid med nicoline, så mine svigerforøldre købte en vaskemaskine og tørretumbler til os.. Min mor gik næsten i koma..
    Og sådan bliuver hun ved min mor, jeg kunne blive ved i time vis.

    Skal lige siges at jeg har valgt min mor fra, og desværre så røg min søster med i købet også, men jeg vil simpelhend ikke finde mig i at hun prøver på at ødelægge min familie.
    Jeg har ikke snakket med min mor siden juni månede, og hun har kun set victoria 1 gang ved et "uheld" da jeg skulle hente noget ved min mormor.

    Og jeg har det faktisk ret noget inden i.. Kan også mærke poå mig selv at hvis jeg har snakket med hende eller tænker for meget på hende, så bliver jeg pisse sur og tvær, og det går jo ud over dem her hjemme.


    Så hvis jeg var dig så havde jeg sagt STOP!!!! Lige nu.


    Undskyld det blev lidt langt :o) :o)



  • #35   4. nov 2009 Og forresten vi skal holde barnedåb her på søndag den 8.. Og min mor og søster er ikke inviteret!!!

  • #36   4. nov 2009 Nu har de andre sagt hvad jeg også ville have rådet til.

    Med hensyn til din lillebror, kan du så ikke besøge ham og tage ham med steder hen, når din far har ham? det lyder for mig som om at dine forældre ikke er sammen mere, så hvis det er sådan kunne det så ikke ordnes på den måde?


  • #37   4. nov 2009 trine: hold da op, det er nogenlunde samme problem vi har her hjemme.

    jeg snakker også rigtig godt med mine svigerforældre og tager også nogen gange op til dem. De har også "mange" penge og jeg tror at det er det min mor ikke kan lide, men som jeg har sagt til hende så mange gange. Jeg er ikke intresseret i deres penge overhovedet, jeg er bare intresseret i at min søn lære hele sin familie af kende, og at vi alle sammen kan være en stor lykkelig familie


  • #38   4. nov 2009 jeannie: min mor har min lille bror med en anden mand. så han har ingen ting med min far af gøre. dessuden snakker jeg ikke med min far og har ikke gjordt det i snart 2år. han kunne ikke acceptere at vi skulle have et barn. så valgte af sige jamen det er dit problem, for vi vil meget gerne beholde det her barn.

  • #39   4. nov 2009 Hmm mine forældre er skilt og har været det i ca. 25 år og de kunne ikke være i stue sammen i de 20 år af dem ca. Men da jeg flyttede sammen med manden og boede ca. 150 km væk fik de af vide at hvis de ikke kunne være sammen måtte de blive væk, og sidste år holdte vi så jul sammen for første gang siden jeg var 4 mdr. gammel... Det var bare så dejligt...

    Min venindes svigermor havde ikke lyst til at komme til deres yngste barnebarns dåb, så måtte hun jo lade være...

    Det med din bror lad være med at fortælle ham mere end du elsker ham og at du tænker på ham altid selvom i ikke lige ses.... Mere forstår han ikke... - jeg ser ikke mine søskende ret tit fordi de bor ret langt væk og min bror er kun 13år nu... - du kan evt. give ham et stykke papir med dit nummer på og sige at han ALTID kan ringe til dig....

    - Held og lykke


  • #40   4. nov 2009 Jeg har også prøver i så lang tid nu..

    Men jeg har bare inset at vi ikke kan blive en STOR lykkelig familie...
    jeg vil ikke lade min mor ødelægge min familie og det forhold både jeg og mine børn har til hans forældre.


  • #41   4. nov 2009 Hold da helt op!!
    Jeg var blevet alvorligt gal kan jeg fortælle dig! hvad med din far? kan han heller ikke lide ham?
    Hvis hun ikke kan se ud over sin egen næsetip så havde jeg bare bedt hende om at holde sig væk! Og hun kunne komme og være en del af familien når hun kunne affinde sig med at tingene er som de er!
    Hun kan jo ikke komme med nogen grund til hvorfor hun ikke kan lide nogen af dem, det er jo dybt latterligt!
    Hun skal ikke ødelægge det for jer hvis i har det godt sammen, Ih hvor bliver jeg vred når folk kun tænker på dem selv på den måde!

    Har dig og din kærste prøvet at tage snakken sammen med hende for det der kan bare ikke være rigtig! smiley Hun opføre sig for en fornærmet teenager!


  • #42   4. nov 2009 Jeg ville simpelthen blive så gal.. ( har selv prøvet at min far ikke kunne lide min x kærreste .- det er rigtig hårdt- dog var det ikke så slemt så han ikke ku inviters til at spise hos dem eller andet )

    Men som sagt jeg ville blive rigtig sur og ked af det, og så ville jeg simpelthen sige . at inten så må hun tage sig sammen og acceptere din kæreste - som er far til hendes barnebarn. ellers må hun jo accepere at i heller ikke gidder komme eller have besøg af hende.

    Hvis hun måske får rent besked kan det jo forhåbentlig være at det hjælper.


  • #43   4. nov 2009 det havde jeg godt nok ikk fundet mig i, det er helt sikkert....

    jeg havde sagt til min mor at så længe hun ikk vil acceptere min kæreste, så kommer vi ikk hos hende... og så må hun jo lære og acceptere ham for den han er....

    jeg kunne forstå hende hvis det nu var at han drak, tog stoffer eller var kriminel... men det er han jo ikk....

    han er din kæreste og far til din søn og det må hun jo bare lære og lave med.....


Kommentér på:
mor kan ikke lide kæresten :(

Annonce