Mistet føl. Lidt langt. Mistet føl. Lidt langt.

Vi lånte for 14 dage siden en lille pony som skulle holde min hest med selvskab. Hun var lidt tyk, men ikke noget vi ellers tænkte over. D 9 marts på min fødselsdag kom hestene ud som de plejer. Min far ville lukke dem ind om aftenen men den lille pony ville ikke med ind. Det var blevet mørkt, men min far kunne se hun ville have ham med ned i den anden ende af folden og der stod så et lille føl og kiggede. Den var meget kold, da det havde regnet, og vi vidste jo ikke hvor længe den havde stået ude. Men han fik den ind, ringede efter mig og vi var så ude og prøve at gnubbe den tør. Tirsdag var hoppen og føllet ude og den travede rundt og fulgte os ellers som en lille hund, så vi tænkte alt var godt. Onsdag da mine forældre ville have dem ud ville han slet ikke gå. Stod bare og krummede ryg og rystede. Vi ringede efter dyrlægen som fortalte han havde lungebetændelse og var meget dehydreret. Han fik derfor penicilin og væske. Jeg var j onød til at være hjemme hos Oliver, så min mor og søster var ude hos den hver 3 time for at give den sutteflaske. Han kæmpede sig gennem natten og de syntes han havde det lidt bedre. De havde så en anden dyrlæge ude idag, som gav ham sukkervand og mere penicilin. Kun var nervøs for om han havde fået råmælken så hun tog en blodprøve, men det havde han heldigvis. hun sagde de næste par dage var meget kritiske og han skulle have flaske hver 2 time. Min mor ringede så i eftermiddag og fortalte han ikke klarede den. Han var sådan en tapper lille dreng, og det er slet ikke fair han ikke skulle have lov at leve når han kæmpede sådan. Det er min svigermors pony, hun var heller ikke klar over hun var i fol.
Var lige nød til at skulle ud med det. Utroligt man knytter sig så meget til et lille føl på kun 3 dag. Og så havde vi snakket om at Oliver skulle have haft ham i dåbsgave af dem. Vi regnede jo med han ville klare den. Vi har døbt ham Fighter, for det var hvad han var den lille dreng....