{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.473 visninger | Oprettet:

Gravid trods alle odds .. ikke planlagt {{forumTopicSubject}}

Hej allesammen .. En dejlig dag blev desværre afbrudt her for godt 1 time siden. Jeg er en ung kvinde på 20, som bor sammen med min kæreste gennem 1½ år og vi har det godt. Jeg er desværre diagnostiseret med endometriose og PCO og er på p-piller uden stop for at mindske smerterne. Så har ikke mens som alle andre, men bløder engang imellem. I nat havde jeg en drøm hvor jeg fødte. og det hele var meget realistisk. Det fik mig til at tænke over at et var lidt tid siden jeg havde blødt og at jeg nogle dage her i ugen har haft lidt ømme bryster og været lidt træt. Kørte så ned i netto og købte en test, sådan mest for sjov og for en sikkerheds skyld. Men det var desværre ikke så sjovt da jeg stod med 2 bragende positive teste. Men kæreste er slet ikke klar til at få børn mener han selv, men ved godt at hvis jeg en dag var så HELDIG (trods mine sygdomme) at blive gravid ville jeg beholde. Men når man så står med den positive test er det noget lidt andet..
hvordan tacklede i det, jer der har stået med en uplanlagt positiv test og hvad skal jeg gøre herfra? Ringer selvfølgelig til lægen i morgen, men kan hun se hvor langt jeg er henne når jeg slet ikke kender min cyklus? Håber I vil hjælpe en lidt forvirret med en meget chokeret kæreste (:


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Rådgivning støbning gulv 205 kr.
  • Rengøring af hel lejlighed 900 kr.
  • Ophæng af ting 400 kr.
  • Løse skabslåger 830 kr.
  • 3 Ikea køkken overskabe 350 kr.
  • Installation af vaskemaskine 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Gravid trods alle odds .. ikke planlagt
  • #1   7. okt 2013 Vi snakkede meget om det og blev enige om at beholde. Jeg blev gravid på p-piller og vi har ikke fortrudt. Min kæreste brugte lang tid på at vende sig til tanken.

    I din situation havde jeg nok beholdt uanset hvad.

    Når du kommer til læge vil de nok bede om en terminsscanning for at finde ud af hvornår du har termin


  • #2   7. okt 2013 Kunne forestille mig hun bare sender dig videre til en scanning for at klarlægge hvor langt du er henne. Kan desværre ikke rigtig snakke med omkring det at det er uplanlagt.

  • #3   7. okt 2013 Vi venter nr 2 nu og hun er lidt mere planlagt smiley

  • #5   7. okt 2013 Jeg tror også de vil sende dig til en scanning om hvormange du er;)

  • #6   7. okt 2013 Har lige nu lidt svært ved et tillykke, men det er kun fordi jeg er lidt i chok lige nu tror jeg. Har altid drømt om at bliver mor og ja det er jo min eneste chance smiley og tak for svarende alle sammen smiley


  • #7   7. okt 2013 Men man bliver kun mere i tvivl når kæresten reagere så kraftigt. Han har stirret ud i luften og rystet i en time snart smiley


  • #8   7. okt 2013 Jeg havde klart taget en god lang snak med min kæreste om situationen.. og fortalt ham 100% mine tanker omkring det.. - jeg havde personligt selv aldrig valgt at beholde barnet hvis faren ikke ønskede det, jeg synes det er skide egoistisk...

    held og lykker, og jeg håber i finder den bedste løsning for JER.. smiley


  • #10   7. okt 2013 Aj jeg ville helt klart beholde i din situation. Prøv at tænke hvis i om bare 2-3 år beslutter at nu er tiden inde til baby og du så får sindssygt svært ved at blive gravid. smiley Det vil bare være så surt.
    Vi har ikke selv stået i helt samme situation, men blev gravid mens jeg tog ppiller. Var nok lidt sløset, men det kom nu alligevel som noget af en overraskelse da jeg stod med to streger.
    Vi beholdte, og har vi på ingen måde fortrudt.! smiley

    Synes du skal gå ind til din kæreste og sige han skal "tage sig sammen" hehe. Aj men der er ingen der har måtte opgive deres liv bare fordi de fik børn. Det bliver kun et problem hvis man selv gør det til det.
    Måske er de første 3 mdr lidt hårde, men det er jo intet sammenlignet med et helt liv fyldt med den største kærlighed.
    Ens kæreste og venner er der altså også tid til. Vi har lige haft min bedste veninde på besøg i 5 dage, og bagefter holdt min mand LAN Party for 8 gutter hjemme i vores stue. Og vi gør meget i at hygge os om aften når vores dreng sover smiley

    Ja det er altså ikke så frygteligt at få en baby smiley
    Det eneste jeg savner, er at sove længe om lørdagen smiley hehe.


  • #13   7. okt 2013 Kæresten forlanger ikke en abort, det står der i hvert fald ingen steder...
    Og hvad hvis han inderligt ikke ønsker det nu...?

    Jeg siger hvad der ville være det rigtige for mig, og ikke hvad jeg synes hun skal gør i forhold til at beholde barnet..


  • #14   7. okt 2013 Tusind tak for støtten alle sammen.. Kan følge jer i alle jeres synspunkter hvilket også er det der gør mig så forvirret. Min kæreste ved udemærket godt hvor svært jeg har haft det med at få afvide at mine chancer for at blive gravid på naturlig vis var små og han har støttet mig gennem hele forløbet. Men forstår dog stadig godt han reagerer som han gør.. han er gået i seng nu fordi han havde brug for at være alene, og så ringer vi til lægen i morgen da vi skal have fundet ud af hvor langt jeg er henne og først derefter vil vi tage beslutningen (:


  • #15   7. okt 2013 lyder som en god idé.. tager i sammen til lægen så? (:


  • #16   7. okt 2013 ja, han har lovet at tage med (:


  • #17   7. okt 2013 Tænker han er lidt i chok og måske også bange for hvad der vil ske. Tænker det måske godt at snakke med lægen hvis der er noget han og du er bange for, og tænker at han sikkert lige skal vende sig til det ligesom dig.

    Krydser finger for jer


  • #18   7. okt 2013 tak alle sammen smiley Lover jeg kommer med en update i morgen

  • #19   8. okt 2013 Hvis jeg vidste at det muligvis var min eneste chance for at blive gravid, så ville jeg beholde.. Også hvis min kæreste var imod det.
    Jeg tror måske bare din kæreste skal have lidt tid til at fordøje det, det er et kæmpe chok, både for ham og dig. Håber at i finder en god løsning på det, for jer begge. smiley Glæder mig til en update. smiley


  • Banana
    Banana Tilmeldt:
    mar 2012

    Følger: 1 Emner: 24 Svar: 167
    #20   8. okt 2013 Jeg blev gravid lige efter min kæreste og jeg var gået fra hinanden (den eneste gang vi faldt i!).
    Jeg var på p-piller, men gravid blev jeg altså....

    Jeg var ikke i tvivl - hvilket jeg også havde fortalt ham inden vi nogensinde havde haft sex. Det lyder som om du også har fortalt din kæreste at du vil beholde, hvis du bliver gravid inden det er sket?

    Vi har i dag en vidunderlig pige sammen på 10½ måneder. Vi bor stadig hver for sig og er i dag venner og forældre til Neele.

    Jeg var 22 da jeg blev gravid - og manglede 1½ år af min uddannelse. Jeg var 23 da jeg fødte. Det var en omvæltning i mit liv - især da jeg var alene med hende fra start.
    Men jeg har og vil aldrig komme til at fortryde - du ved slet ikke hvad det vil sige at elske nogen før du sidder med dit lille barn i armene (og der er gået 14 dage så du har vænnet dig lidt til det måske).

    Jeg vil virkelig anbefale DIG at tage DIN beslutning - for det her er måske din eneste chance for at blive gravid! Tænk situationen ud - hvad nu hvis din kæreste ender med ikke at kunne klare at være far til daglig og går fra dig?

    Har du så en god familie og omgangskreds, der kan støtte dig?

    Jeg havde taget MIN beslutning, da jeg fortalte Neele´s far at jeg var gravid - jeg gav ham valget om han ville være med eller ej - og havde fuldt ud accepteret et nej.
    Han valgte heldigvis at han gerne ville være en del af barnets liv og ser hende 2-3 gange 2-3 timer pr. uge.


  • #23   8. okt 2013 Tusind tak for alle de gode svar! kan næsten få helt tårer i øjnene da det er en svær beslutning smiley Lægen har sendt mig direkte på gynækologisk og ville slet ikke have mig ned. Men det bliver først en gang i næste uge smiley er det meget normalt? synes virkelig det er længe at gå i uvished??


  • #24   8. okt 2013 HAr også fortalt min mor det i dag, da vi altid fortæller hinanden alt.. men hun tog det desværre ikke så pænt. hun lider selv af endometriose og ved godt lidt hvad jeg går igennem. Hun fik min bror da hun var 23, så kan ikke se hvad forskellen er. Men det eneste jeg fik smidt i hovedet var hvordan vi ville klare det økonomisk .. ikke lige det man har brug for når man i forvejen er lidt ked af det smiley Øv øv


  • #26   8. okt 2013 Anne i skal nok klare den. Mig og min mand var os 20 år da jeg blev gravid og har det super godt. Bare lad din mor vende sig til det. Og du kan jo sige at det hjælper ikke dig at hun siger sådan og slet ikke hvis i fortæller hinanden alt

  • #27   8. okt 2013 tak Freja's mor smiley Man føler sig bare en smule alene i verden lige nu ..


  • #28   8. okt 2013 Kan jeg godt forstå. Det er heller ikke fedt at dem man regner mest med bliver sådan. Men tror de skal vende sig til tanken. Og så skal du finde ud af hvordan du har det med det.

  • #29   8. okt 2013 Har du ikke en god veninde du kan snakke med

  • #30   8. okt 2013 joo det har jeg helt bestemt og blev også nødt til at ringe til hende i nat og hun var MEGET forstående og vil støtte mig uanset hvad! Har bare en følelse af at kæresten og lidt min mor med de ting de har sagtt har "bestemt" for mig hvad det er der skal ske, og det gør rigtig ondt når man gerne vil tage sin egen beslutning smiley



  • #31   8. okt 2013 Det er jo i sidste ende din beslutning, og den er der ingen andre der skal tage for dig! smiley

  • #32   8. okt 2013 Nej det ved jeg også godt inderst inde smiley Kan se du også er ung mor, hvordan tog din familie det? smiley


  • #33   8. okt 2013 Mine forældre har taget det utrolig pænt smiley min mor begyndte at græde og smilede over hele hovedet, min far var lidt mere stille men blev også glad smiley min kærestes forældre blev også begge rigtig glade smiley

  • #34   8. okt 2013 Vi blev udspurgt om økonomi osv, men fik forklaret at vi havde lagt budget så det hjalp også rigtig meget smiley

  • #36   8. okt 2013 blev gravid da jeg var 21 og havde har også pco og fik at vide mine chancer ikke ville være særlig gode. blev så gravid og kæresten sys ik lige det var super duper, så sagde jeg ville beholde da jeg ik vidste om det var den eneste chance jeg fik og han måtteselv beslutte om han ville være en del af det elelr ej. Han blev så heldigvis og vi har fået 2 mere siden hen uden hjælp og endda på piller, såå det kan godt lykkedes selvom ens chancer er spået små smiley men kender jo hverken jer eller jeres situation så det er jo kun jer selv der kan tage stilling til hvad i gør smiley vi havde i øvrigt været sammen 2 år på daværende tidspunkt smiley

  • #37   8. okt 2013 Nanna F: Er utrolig glad for at høre din historie og den sætter mange ting i perspektiv! HAr her til aften prøvet at snakke med ham om det igen og han har stadig samme holding til det og mener slet ikke han er klar .. Jeg har bare været så ked af det i dag, da jeg føler at en kæmpe beslutning ligger på mine skuldre. Inderst inde ved jeg at jeg ville beholde barnet hvis jeg følte jeg havde støtte, men at vide at jeg trodser ham gør bare at jeg bliver i tvivl smiley Jeg er en ung pige der altid har fået afvide af mine veninder at jeg er den fødte mor. Elsker børn og har tit min kammerats datter flere dage i træk. Jeg føler mig klar. dog ikke økonomisk da jeg er på su smiley Kan godt se det ville være smartest at vente til om nogle år når vi begge var 100% klar, men da jeg så de to streger på testen var det lige som om at det bare var meant to be .. Ved ikke om det lyder mærkeligt, men fra det øjeblik har jeg bare følt at jeg har MIT barn inde i maven og at det ville gøre alt for ondt at få det fjernet smiley


  • #39   8. okt 2013 Det er rigtig sødt af dig! det kan godt være jeg får brug for at snakke når jeg har været på sygehuset (: Er virkelig overraket over hvor søde folk er herinde og hvor god en hjælp det er at få en masse gode råd! Så mange tak allesammen! det sætter jeg virkelig pris på ..Dejligt der er nogle der forstår en :')


  • #41   9. okt 2013 Jeg tror også at mænd har svært ved tanken, for de mærker jo ikke det samme med deres krop som en gravid kvinde gør med sin. Selvom de har flere måneder til at vende sig til tanken, det bliver det først alvor når barnet ligger i deres arme eller måske først når i kommer hjem og skal finde en daglig rytme.

    Hvis jeg stod i din situation, var jeg slet ikke i tvivl, heller ikke hvis jeg havde været på alder med dig.
    Hvis det viser sig at dette var/er din eneste chance for at blive mor med dit biologiske barn, så fortjener du at få den oplevelse.

    Og økonomisk, tja der er mange der ikke har meget at gøre med, men de finder en vej frem og tingene vil jo nok ændre sig inden barnet bliver gammel nok til at forstå at h*n går glip af oplevelser.


  • Banana
    Banana Tilmeldt:
    mar 2012

    Følger: 1 Emner: 24 Svar: 167
    #42   10. okt 2013 Som du beskriver dig selv ville jeg helt klart beholde barnet!

    Hvad angår mødre skal de ofte lige vænne sig til tanken. Min mor var meget forbeholden og lukket de første dage efter jeg fortalte det. Min far begyndte derimod at græde af glæde (græder ellers aldrig!)
    Jeg havde forventet den omvendte reaktion.

    Jeg er på SU - alt min datter har er stort set købt brugt eller er noget jeg har fået foræret.
    På SU vil din indtægt være meget lille hvis du bor sammen med faren, så man får friplads til pasning, meget boligsikring, ekstra børnepenge og kan også få lidt ekstra tilskud smiley

    Som enlig mor på SU lever man ikke dårligt - Jeg har 8500 kr udbetalt, 1250 kr fra hendes far, 6500 kr hvert kvartal, 2500 kr i boligsikring og 100% friplads i dp.

    Det løber så godt rundt at jeg sparer op.

    Blot til sammenligning, hvis din kæreste skulle ende med at afslutte forholdet (den risiko er der jo desværre, men barnet vil 110% være den risiko værd).


  • #43   10. okt 2013 Hej Anne.

    Jeg blev selv gravid med PCO imens jeg læste min bachelor og var på SU (dog planlagt) og jeg vil sige, jeg tænkte også, at det aldrig kunne løbe rundt, men.. Det gør det altså på magisk vis smiley Man bruger de penge man har, uanset hvor mange de er. Vi er nu igang med projekt lillebror/lillesøster imens jeg skriver kandidat og er stadig på SU. Jeg tænker stadig om det kan løbe rundt, men er denne gang ikke i tvivl om at vi nok skal få det til at fungere smiley

    Du skriver tidligere, at du overvejer, at i skal vente til i begge to er helt klar, det vil jeg så lige skynde migration sige - at det bliver man desværre ikke.. Ikke før barnet er der.. Jeg glædede mig helt vildt og var bare SÅ klar, men da jeg så stod med en positiv test blev jeg pludselig ramt af en panikfølelse der sagde "Åhh nej, det kan jeg slet ikke finde ud af, det er jeg ikke klar til, jeg vil ikke alligelvel" smiley Jeg kan på ingen måder sige hvad der er det bedste for dig, men hvis du drømmer om at blive mor og selv føler dig klar, så ville jeg personligt ikke ofre et forsøg fordi min mor og kæreste stejlede.. Tænk godt over hvad du kan leve med at tænke tilbage på i fremtiden, så kommer din rette beslutning forhåbentlig til dig smiley Men lov mig at du ikke lader økonomien være den afgørende faktor, det er der altid råd for.

    De bedste tanker herfra smiley



  • #44   11. okt 2013 tusind tak for alle jeres fine svar! Er desværre ikke blevet klogere, men skal til scanning i dag kl 8.30 smiley


  • #45   11. okt 2013 Så har jeg været til scanning. lægen troede jo jeg var omkring uge 8, men skanningen viste kun at jeg var omkring 4+1, så har fået taget blodprøve og skal igen tirsdag og så skal jeg til skanning næste fredag igen for at se om den overhovedet vokser, ellers behøver vi jo ikke selv at skulle tage beslutningen smiley
    så det var lige en lille update smiley


  • #47   11. okt 2013 Han var med ja smiley Der var ikke så meget reaktion, andet end at han tog mig i hånden smiley men man kunne heller ikke som sådan se blop da det bare var en lille prik indtil videre smiley

  • #49   12. okt 2013 Der er nogen mænd der første er klar den dag kvinden har født. Måske din kæreste har det sådan ?

    Når du har PCO som du har, så ville jeg ikke tøve med at beholde barnet. smiley Som sagt tror måske din kæreste bliver klar, måske ikke lige nu, men der er også længe til at baby kommer til verden smiley

    Ellers vil jeg bare sige held og lykke, og håber din kæreste vænner sig til tanken, og at han endda måske bliver helt vildt glad når man kan se mere end bare en lille prik på skærmen smiley



  • #50   14. okt 2013 Husk endelig at opdatere herinde, efter den næste scanning smiley

  • #51   15. okt 2013 Det skal jeg nok ! smiley det bliver engang fredag


  • #52   18. okt 2013 Min daværende kæreste vidste at jeg havde været gennem en abort og at det IKKE ville ske igen..

    Så han fik valget mellem at blive eller skride..


  • #53   18. okt 2013 Har i fundet ud af noget???

  • #54   19. okt 2013 UPATE!!! Hej allesammen Så har jeg været til scanning igen i går og mit hcg tal var helt normalt og man kunne ane et lille hjerte slag. Så er ikke meget mere end 5 uger henne. Kæresten har været med begge gange men er stadig meget stille og sur/ked af det. Har bestilt tid til en støttesamtale på torsdag hvor jeg håber jeg kan få ham lokket med. Jeg er så småt kommet frem til at beholde, men hans reaktioner gør det bare rigtig svært for mig.
    Så lige en lille update herfra smiley


  • #56   19. okt 2013 Ville bare lige skrive at min kæreste heller ikke var klar da vi skulle have den første, vi var lige blevet færdige med vores uddannelser jeg var kun lige fyldt 18.. Og flere ting spillede ind smiley da jeg var godt halvvejs i graviditeten blev han klar. Og vi venter nu nr 2 som han heller ikke følte sig klar til gør jeg var 12 uger henne, til trods for at hun er planlagt og vi har forsøgt i godt 1 år...

    Håber alt går som det skal, og at han vænner sig til tanken om at skulle være far..
    Kram smiley


  • #57   20. okt 2013 Min var heller ikke .. Tog beslutningen
    Og han var der hele vejen trods surhed /ked af det et Par gange. Han er verdens bedste far og var det fra dag 1. Det holdte kun i 5 1/2 år men vi har aldrig haft et ondt år mens vi var fra hinanden og arbejder mega fint sammen om vores fælles søn .. Tá den beslutning som du har det bedst med. Du kommer til at fortryde det resten af dit liv . Hvis du gør noget du ikke er enig i men kun gør det pga Ham og din mor. Og nu siger jeg ikke alle bare skal være ligeglade med deres kærester. Det er bare kliche at de siger de ikke er klar . Nogen ef klar andre er ikke . Det kan man ikke forudse desværre ..


  • Dorthe P
    Dorthe P Tilmeldt:
    apr 2012

    Følger: 1 Emner: 8 Svar: 19
    #58   25. okt 2013 Jeg synes virkelig, du skal lytte til dit hjerte og beholde barnet.
    Det er dig, der står med alle følelserne, både nu og hvis du får en abort.
    Jeg kan godt forstå, din kæreste er lidt i chok, men han kan ikke være bekendt at behandle dig sådan.
    Alle ved at p-piller ikke er 100 % sikker. Så burde han have brugt beskyttelse, hvis det er så forfærdeligt at sku være far.


  • #59   9. dec 2013 Hvordan går det med det hele nu smiley ?

  • #61   10. dec 2013 Okay smiley - hvilken tråd er det ?

  • #62   10. dec 2013 Michelle: Hvis du går ind på hendes profil, så finder du den derinde.

  • #63   10. dec 2013 Okay , mange tak smiley

Kommentér på:
Gravid trods alle odds .. ikke planlagt

Annonce