Søn, mig og tandlægen {{forumTopicSubject}}

Ka beklager overskriften, men ku ikke hitte ud af hvad jeg eller sku skrive.
Min søn er 5 år, hos tandlægen idag blev der desværre opdaget et hul i en kindtand (mælketand) og knægten sagde det gjorde ondt, da tandlægen rodede rundt ved det.
Så det skal laves.
Her er problemet... Jeg lider meget af tandlægeskræk og især med sprøjten... Jeg har så dårlige nerver allerede nu, over at jeg skal stå og holde ham i hånden mens han skal ha en sprøjte der gør ondt.
Jeg er bange for at han rykker sig væk, eller bliver tandlæge skræk som mig.
Gør noget ondt vil han jo ikke ha det naturligt nok og et lille barn forstår det jo ikke som os voksne gør.

Jeg kan ikke have at han skal have ondt og blive bange, samtidig med jeg skal se rolig og fattet ud, trods jeg allerede nu er ved at gå i spåner over det.

Manden er desværre ingen hjælp, spurgte ham igår om han ikke ville tage med ham og holde i hånd, men det ville han ik, da han heller ik kan lide tandlæge, og vil ikke holde Danni fast hvis det gør ondt.

Hjælp, hvad skal jeg dog gøre?

Jeg vil som mor ikke have at han har ondt, og jeg vil støtte og hjælpe ham så godt jeg kan, men jeg har det virkelig svært ved det her.
Ang sådanne ting og generelt til trøst er jeg nr 1.
Far mener ikke at drenge græder, for det hjælper ikke at pylre og tude over ting.

Hvad gør jeg hvis han rykker sig oppe ved tandlægen og ikke vil mere fordi det gør ondt??

Hjælp en ret nervøs mor..