{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.748 visninger | Oprettet:

Øv synes ikke det er sjovt mere :´-( {{forumTopicSubject}}

Hej piger.

Jeg synes det hele er lidt hårdt, og har nok bare brug for at skrive det hele ned. Håber I vil tage jer tid til at læse.

For et år siden købte vi vores drømmehus. 12 dage efter fandt vi ud af jeg var gravid. Ikke planlagt, men vi blev rigtig glade.
Så fik vi travlt for vi havde flyttekasser til op over begge øre.
Men... Så dukkede den ene vandskade op efter den anden og en kamp med forsikringen gik igang. Jeg blev syg i i 6 mdr og kunne intet. Hverken gå på arbejde, se tv, læse en bog eller lave mad til mig selv. Det var hårdt, men efter 2 1/2 mdr var jeg nogenlunde ovenpå igen og kunne gå på arbejde igen.

Svigermor skulle skilles, og var her KONSTANT! Hun havde det selvfølgelig hårdt, men at få besøg hver eneste dag af en der græder flere timer er bare ikke sjovt. -og da slet ikke da lillemanden kom til verden og hun så stadig kom rendene og vi mest af alt havde brug for at lære vores nye familiemedlem at kende i ro og fred. I alt så vi hende HVER DAG i 5 mdr.

Da vores søn Victor kom til verden havde han slugt fostervand så jeg turde ikke sove de førte tre døgn fordi han pludselig kunne blive helt rød i hovedet og skulle så vendes så han kunne komme af med det vand. Så fik han gulsot og skulle i lyskasse.
Derefter kom der navlebrok som de sagde at han skulle opereres for når han bliver et år smiley +de mente han havde endetarmsforsnævring som krævede to operationer. Dette passede dog heldigvis ikke. -unødig bekymring til os.
Så mente de han havde epilepsi hvilken heldigvis heller ikke passede.
Han er 5 mdr på torsdag og han græder/skriger stadig hver eneste aften pga ondt i maven. -er vores gæt.
En nat græd han så meget at hans tungebånd revnede.
Vi har været indlagt tre gange, men når de hører at man er førstegangsmor har jeg desværre erfarret at man ikke bliver taget så alvorligt.
Alle de læger der har set og hørt ham om aften er ikke i tvivl om at han har ondt... Men ingen ved hvorfor.
Han er blevet scannet på maven og har fået taget blodprøver.
Vi har været til kiropraktor og zoneterapi. Nu mener de det er hans tarmflora der driller så vi håber på at vi endelig har fundet en løsning så jeg kan få mere end 4 timers søvn om natten. Jeg er ved at blive bims i hovedet af mangel på søvn.

Men oveni alt det her er min søster en plage.
Hun er 32 år og kan ikke selv få børn. Min bror har en søn som hun forguder, men kan ikke acceptere at jeg har fået en søn.
Hun har set ham to gange. Ikke fordi hun har besøgt os, men fordi vi har været til familietamtam hvor vi begge har været der. Hun har ikke engang rørt ved ham.
Jeg kan godt forstå det er rigtig hårdt for hende, men jeg føler at hun straffer mig for at hun ikke kan blive gravid. -jeg skal heletiden mindes om hvad jeg må snakke om og ikke snakke om når hun er tilstede. Jeg har jo mest lyst til at snakke om den dreng jeg elsker over alt på jorden, men det må jeg ikke.

I torsdags blev min far så indlagt, og de mener ikke han klarer det ugen ud. Jeg er ved at gå op i limningen og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har bare brug for min far hos mig, men jeg må ikke engang besøge ham. Det han fejler kan smitte og jeg er bange for at overføre det til Victor.

Vi er flyttet i vores drømmehus, har dejlige naboer, gode jobs og en smuk søn. Det burde da være drømmen det vi har.

Her til morgen ringede min SP og sagde at jeg er kommet på venteliste til babysvømning fordi jeg er "særligt udsat"
Jeg glæder mig til babysvømning, men synes det er så hård en udmelding, at man er i den kategori. Jeg vil bare være glad og nyde min barsel, men nogle gange ønsker jeg bare at jeg var tilbage på mit arbejde... Det er så hårdt.
Bare det at vores TV gik i stykker fik mig helt ud af den og jeg blev så ked af det bare pga et tv. Jeg kan slet ikke kende mig selv. Jeg vil jo bare nyde min dejlige søn, gå nogle ture med barnevogn og smile til naboen. Men barnevogn vil han slet ikke være i så jeg kommer ikke ud.

Mange omkring mig har fået børn og jeg tænkte at det var da fantastisk med flere der er i samme båd og man kan snakke sammen.
Men de har alle babyer der kan sove og har alle fået en god rutine. De siger 'åh hvor er det synd for dig'
Jeg kan ikke klare den sætning. Det er sødt af dem, men jeg har ikke brug for rygklapper, men hjælp til at finde ud af hvad min søn fejler. Jeg kender mig selv og ved at når han har det godt igen så får jeg det også godt. Jeg ved at jeg nok skal komme helt op på benene igen, men det kræver at jeg får noget vished om mit barn.

Puha det var da en ordentlig omgang jeg lige fik skrevet ned her. Tak fordi du ville læse set...


Kommentarer på:  Øv synes ikke det er sjovt mere :´-(
  • #1   25. sep 2012 Puha sikke da en omgang. Du får da også bare hele lortet på en gang. Håber virkelig snart at det hele vender for dig. Trøstekram herfra.

  • #2   25. sep 2012 Åh, 2012 er slet ikke jeres år! Jeg håber det snart vender for jer, og at de finder ud af hvad jeres dejlige dreng fejler.
    Håber 2013 bliver et lykkeligere år for jer!


  • #3   25. sep 2012 Jeg håber også at næste år bliver bedre. -er ret sikker på at det kun kan blive bedre end det er nu. Men til næste år starter jeg arbejde og jeg ville så gerne nyde tiden med min søn herhjemme nu. Men det kan jo selvfølgelig også være at det hele er vendt om 14 dage når hans nye behandling skulle begynde at virke. Jeg tør ikke tro for meget på det, men et spinkelt håb er der da.

  • Mia M
    Mia M Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 6 Svar: 159
    #4   25. sep 2012 Det lyder ikke sjovt, men nu kan det næste. Kun blive bedre.

    Jeg ville købe en god og ergonomisk bæresele eller slynge og så vende ham til at sidde der, tæt på dig så du kunne komme lidt ud af dit hus smiley


  • #5   25. sep 2012 Tak Mia M. Jeg har dog prøvet bæresele, slynge og vikle. Ingen af delene virker. Min SP siger det muligvis er pga hans navlebrok at det kan genere ham.
    Om torsdagen er jeg startet til ryrmik som er fantastisk for ham.
    De andre er meget søde og forstående når han pludselig skriger.
    Han græder dog hele vejen derop (ca 10 min) for han vil bare ikke den barnevogn. Men jeg kan simpelthen ikke bære ham på armen hele vejen. 8 Kg føles hurtigt som 30 smiley Men når vi føst er der så nyder han det og griner. Han er pga alt den gråd blevet meget stiv i kroppen så det er rigtig godt for ham at vi går til det. Iflg vores fys kan hun mærke forskel på ham efter i er startet til rytmik smiley


  • #7   25. sep 2012 Jeg kan slet ikke sætte mig ind i jeres situation, men jeg håber og tror på at i nok skal komme tilbage til det drømmeliv du selvfølgelig ønsker at i skal have (: Når det er overstået kan i tænke tilbage på en svær tid, som i har klaret som familie, og i er kommet videre, og netop dét giver en fantastisk mental styrke smiley (:

  • #8   25. sep 2012 Øv! En ulykke kommer sjældent alene - det er i da et godt bevis på! Håber det hele snart vender for jer!

  • #9   26. sep 2012 Tak for jeres støtte. Vi har været sammen i ti år og har altid sagt: Hold da op hvor er vi heldige. Vi har altid været følt os utrolig heldige med at have fundet hinanden og heldige med det liv vi begge har. Det her vi oplever nu er så voldsomt.
    Men som man siger: Det skal være skidt før det bliver godt, så det her kan kun ende med en lottogevinst smiley


  • #10   26. sep 2012 De har lige ringet fra hospitalet. De mener ikke min far klarer det. Men jeg må ikke besøge ham smiley Han er i isolation og de frygter alligevel for smitte og så kan jeg overføre smitten til Victor. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Vil bare se min far og holde om ham og sige til ham det hele nok skal gå. Er så bange for at han føler sig alene. Åh jeg er så meget i tvivl. Hvad hvis det er min sidste chance for at se min far?

  • #12   26. sep 2012 Han startede med nyresvigt men har nu også fået en virus. De ved ikke hvordan han har fået den eller hvor den kommer fra. Så indtil de ved mere anbefaler de at man ikke har kontakt til ham.
    Jeg har besøgt ham men skulle stå bag et plastikforhæng. Jeg måtte ikke engang holde hans hånd. Jeg havde mest af alt lyst til at hive det forhæng væk og så bare kramme ham. Men jeg har Victor at tænke på og jeg tør ikke tage chancer.


  • #13   26. sep 2012 Holda op så uheldig har ingen lov til at være, men Som det siges det der ikke slår os ihjel gør os stærkt, så du må blive utrolig stærk når i kommer på den anden side... I forhold til din far så har du dag behov for at kunne værer ved ham så meget som muligt, så jeg tænker også om du ikke kunne blive beskyttet som personalet i sikkerheds dragt osv. Det er du da nød til at undersøge.

    Mange tanker.


  • #14   26. sep 2012 Michelle: Tusind tak.
    De har taget nogle nye prøver her til morgen og når de får svar på dem ringer de til mig.
    Lægen sagde at de føst vil være sikker på hvilken virus det handler om før man kan begynde at besøge ham. De får svar efter kl 14. Men de snakkede selv om en dragt jeg kunne få på. Men ikke før der er svar på prøverne.
    Det var bare hårdt at besøge ham i går og ikke kunne give ham et kram. Men jeg kan godt forstå hvorfor de ikke mener det er forsvarligt at besøge ham på den anden side af det forhæng. Jeg kunne jo smitte hele hospitalet og resten af min familie.


Kommentér på:
Øv synes ikke det er sjovt mere :´-(

x