Dagpleje dilemma {{forumTopicSubject}}

Hej piger.

Jeg søger råd, og jeg håber i kan hjælpe.

Min søn er i dagpleje og det har han været siden maj 2010. Vi havde en lang indkøring, hele 3 måneder før Gustav trivedes godt og var tryg ved dagplejemoren. Gustav nyder dagplejen fint nu, så længe han er der, men han vil også gerne med hjem når vi henter ham.

Han har, da han startede været deroppe med 3 piger som er 2 år, 2 af pigerne er nu i børnehave og den sidste pige skal afsted i april. Pigerne har altid været bestemte overfor ham, han måtte ikke lege med de samme ting som dem og han måtte ikke sidde på dagplejermorens skød. Det har været hårdt at se om morgenen at der ikke har været plads til ham fordi de her piger har fyldt så meget i dagplejen.
Meget af tiden har Gustav været god til at sige fra overfor pigerne og ikke lade sig påvirke af dem, og det er vi glade for. Men det har været så hårdt at se om morgenen, at han blev forvist til gulvet af de andre piger og dagplejemoren gjorde ikke noget.

Nu er to af disse piger i børnehave og den sidste (og den mest stride) skal afsted til april. Det betyder at andre og mindre børn kommer til, og det bekymrer mig også.

For 14 dage siden startede en lille pige i dagplejen, hun er 13-14 måneder og meget pylret, hun hænger meget på arm og er ret hys. Det er helt forståeligt, men igen er der ikke plads til min dreng. I februar starter en 8 måneder gammel dreng, og det kan i også tænke jer til hvad der så sker. I april kommer der endnu et nyt barn.
Det er min største bekymring. Gustav skal være storebror i April, og tænk engang at der ikke vil være plads til ham i dagplejen på grund af alle de nye børn.

Jeg er en smule i vildrede, og min mavefornemmelse er dårlig. Det er mange ting for min lille søn, Selvom pigerne er i børnehave, så kommer der nye og yngre børn til, som også vil fylde enormt meget i den første tid. Og samtidig med at min søn skal være storebror så ville jeg ønske at dagplejemoren ville tage en ekstra hånd om min dreng, hvis han skulle have brug for det.
Men som jeg ser det, så vil dagplejemoren ikke have tid til det. Hun har aldrig været god til at lave plads til min dreng fordi hun selv siger. "Gustav, har du ikke tid til at komme op og give et knus". Men hvis han gjorde det, så råbte tre piger at han ikke måtte, og det har han jo vænnet sig til, så han prøver ikke længere. Min lille skat. Det er bare en forfærdelig følelse at have for mig.

Oveni det så er der nogle småting som jeg heller ikke bryder mig om. Aktivitetsniveuaet i dagplejen. Dagplejemoren laver aldrig noget kreativt med børnene. De leger helel dagen, og det er det. 1-2 gange om ugen er de udenfor.

Jeg ved egentlig ikke hvor jeg vil hen med det. Min søn trives jo godt, og han er glad for at være deroppe, og han sover og spiser godt.

Har i nogle vise ord? Nogle råd? Hvad kan jeg forlange, og hvordan skal jeg gribe det an?

UNdskyld det blev lidt langt.

Hilsen Maria