7 år og nu slut {{forumTopicSubject}}

Ja nu skete det. Mig og børnenes far er gået fra hinanden. Har tidligere skrevet herinde, hvor jeg var i yvivl hvad jeg skulle gøre. Vores forhold har været dårligt over 1 år, hvor jeg slet ingen følser har kunne finde og egentlig kun gået og været irriteret på ham. Der har desuden også været en del andet som han havde gjort, jeg havde svært ved at komme mig over. Vi prøvede at rede det ved at tage en alene tur til Rom, for at se om vi kunne finde hinanden igen, men det skete ikke. Jeg har gået og været meget i tvivl om hvad jeg skulle gøre, både fordi han virkelig prøvede at redde det, men også fordi jeg virkelig tænker meget på børnene i det her. Har følt mig lidt egoistisk og om jeg skulle blive for børnenes skyld. Men nu er beslutningen taget mig og børnene+hund flytter. Jeg er faktisk rigitg lettet og på en måde rigitg glad for beslutningen. Jeg har gået og haft det skidt længe nu og glæder mig til at begynde på en frisk og give børnene en glad mor Selvom det måske bliver hårdt for børnene, håber jeg det er det rigtige at gøre. Børnene er 3 år og den andne 15 måneder, så tænker også det måske er bedst nu hvor de er små end at vente.
Mig og faren skilles som gode venner, er enige om hvordan tingene skal kører og snakker fint sammen.

Ved ikke hvad jeg ville med det her indlæg, det er bare som om min beslutning har lettet en stor byrde og selvom mange folks kommentar var ``du kan ikke klare det økonomisk alene, kæmp for børnenes skyld, sådan er et ægteskab osv osv.´´ så er jeg faktisk idag rigitg glad og glæder mig til at starte på en frisk