Sutte-stop {{forumTopicSubject}}

Åhhhh hjælp mig lige.... Ved ikke om jeg skal holde fast eller give efter!!!!

Sagen er den at Simone længe har haft 2 sutter tilbage. Vi havde besluttet at der ikke skulle købes flere og de skulle væk i vores sommerferie. Hun er lige blevet 3 og lige startet i BH (hun er faldet rigtig godt til og elsker det)...

Vi har længe haft en regel om at sutterne skal blive på værelset og det har fungeret rigtig godt! Hun har i en længere periode ikke haft sutterne med i DP, men har dog haft dem med i BH til sovetid.

Tirsdag morgen kommer hun så og viser mig at den ene sut er gået i sykker. Siger til hende, at så skal den i skraldespanden! "Måske i morgen!", svarer hun

Tænkte så at jeg enten kunne tage kampen op med hende om den ene sut eller spørge om vi skulle sende begge sutter til julemanden og så ville han sende en belønning som tak. Valgte den sidste mulighed og hun gik med til det. Puttede sutterne i en pose med en fin tegning til julemanden, puttede dem i postkassen og vupti - så lå der en fin hello kitty madkasse og prinsesse smykker i postkassen om eftermiddagen

Første nat gik fint. Hun græd lidt og kaldte efter sutterne, men faldt i søvn og vågnede frisk og glad næste morgen!

Næste dag blev hun hysterisk over tandbørstningen og da hun jo ikke havde sutterne til at blive trøstet med trak putningen ud og hun græd/skreg længe, men faldt dog til sidst til ro og lagde sig til at sove. Vågnede ved midnat og var helt hysterisk. Jeg kunne slet ikke få lov at trøste hende. Ingenting hjalp og tilsidst måtte jeg (ikke med min gode vilje) tilbyde at hun kunne komme ind i sofaen og tænde for en dvd. Hun faldt i søvn efter 15-20 min. og kunne puttes igen.

Igen igår blev hun sur før hun kom i seng og ville ikke lægge sig ned i sengen. Efter 1 times tid frem og tilbage var hun så træt, at hun nærmest sad op og sov imens hun hulkede Satte mig op i hendes seng og lagde hendes hoved i mit skød, hvorefter hun sov nærmest med det samme og jeg kunne ligge hende fra mig og gå. I nat vågnede hun så igen og var helt utrøstelig - ville kun sove med hovedet på mit skød og jeg kunne ikke ligge hende fra mig, så hun kom til sidst med ind i vores seng, hvor hun kunne ligge ovenpå mig.

Hun spørger ikke efter sutterne, når hun græder, men jeg har prøvet at spørge hende, om hun er ked af det fordi hun ikke har sine sutter og så nikker hun ja.

Hvad gør jeg? Holder fast og håber det snart går over? Eller køber et par nye sutter til hende, og siger OK, nu er det prøvet og det var hun ikke klar til?