Hvad gør i ved hysteri ? {{forumTopicSubject}}
Når Malik på 1½ år bliver hysterisk over et eller andet han ikke må få ( f.eks hvis han har fået fat i mit glas, en kuglepen eller har fitlet computermusen ned på computerbordet ) Og jeg tager det, bliver han tosset og begynder at tude surt og hysterisk... måske i 1-2 minutter..
Jeg ignorerer altid den opførsel totalt - ignorerer ham når han gør det og først når han tager positiv kontakt til mig igen, giver jeg ham oprigtig opmærksomhed..
Kender nemlig et par der når deres datter på 2 år får et hysterisk anfald - tager de hende op, trøster hende og giver hende vildt meget opmærksomhed.... Og hun har altid været en meget krads lille pige. Som i at lunten er MEGET kort og hun bliver hysterisk over små ting... ( Hun er selvfølgelig ikke kun krads *G* )
Og min teori er at det er fordi at hun nærmest bliver belønnet for at være hysterisk ( ved at de giver hende så meget opmærksomhed når hun går amok over virkelig små ting )
mar 2008
Følger: 29 Følgere: 28 Babyer: 2 Emner: 339 Svar: 5.489
mar 2008
Følger: 8 Følgere: 7 Emner: 2 Svar: 51
mar 2008
Følger: 48 Følgere: 46 Emner: 49 Svar: 1.601
jeg gider simpelthen ikke det der med at sidde med hende når hun ikke får sin vilje..
og kan i det hele taget slet ikke holde hende når hun er hys..
så jeg kan ikke se andet end at det dur gør er det bedste;-)
så lærer de det stille og roligt hen af vejen at det ikke hjælper
mar 2008
Følger: 22 Følgere: 21 Babyer: 2 Emner: 194 Svar: 1.602
men vores hjem er incl et par remedjer som han bare skal lade være.. Han VED godt at han ikke må tage computermusen. Det kan vi se på ham.. Han står helt stille og kigger på os mens han langsomt rækker sine tykke pølsefingre ud mod det forbudte, alt imens han har et lille frækt glimt i øjet ... Møgunge *G*
Hippentossen - Ja sådan har jeg det også.. BLiver totalt bælgøjet når børn bliver hysteriske INCL min egen unge
Heldigvis er der stor forskel på når Malik græder og er ked og græder og er hys , så det er ikke svært at gennemskue ham.
apr 2008
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 57
Ikke at konflikter altid slaæ undgåes, men de skal tages med varsomhed, er alt fy bab nej, er livet for barnet MEGET frustrerende, tænk sig hvis man selv fik nej til stort set alt.... der hvor tingene kan løses på anden vis går jeg ind for en løsning på anden vis, kampene man tages der hvor de er vigtige, som fx om man selv må side uden sele, eller gå over vejen alene ol.
Mine unger har kunnet mange ting meget tidligt (bla selv tage tøj af og på da de var 1½, spise med kniv og gaffel 1 år gamle ol) hvilket jeg klart tilskriver at vi har givet os tid til at vente, selv om at vi viste at de ikke kunne selv (har bare tilbudt hjælp, evt vi kan hjælpes ad, samt sat at de må sige til hvis vi skal hjælpe) samt i stedet for at sige nej har sat os ned og... kom vi hjælpes ad, der hvor det har handlet om farligere ting, som fx knive. Jo for filan det tager evighedder af tid, aftensmaden er langt fra altis lige blevet færdig i rimelig tid, ofte 1 time senere end ellers beregnet, men skidt pyt en kiks og et stykke frugt kan altså få ungerne til at holde til der endelig er mad, samtidig med at vi faktisk har hygget os.
Naturligvis er det heller ikke altid vi har haft tid til at sætte os ned med dem, men der er det faktisk kun min hissige og meget selvstændige pige der har voldt problemer, den store har ligesom forstået at når der var travlt mente vi det altså, at han nok skulle få lov at prøve, men at det bare blev en anden dag eller senere. Tøsens stædig selvstændighed har virkelig sat os på prøve, hun ville IKKE have hjælp, først når hun havde kørt sig selv så langt ud at hun var umulig at komme i kontakt med stoppede hun hendes forsøg, men når tøsen nu siger nej tak til hjælp, så skal hun ikke tvinges, lige som jeg ikke vil tvinge hende (jeg vil ikke selv have at folk bare tager over og hjælper mig med mindre jeg siger ja tak, jeg vil dlanrasme også blive tosset i skralden)
Tøsen er nu knab 4, og er stadig lige stædig, samt meget grænsesøgende i tiden, hun skal liiiige se hvor langt hun kan gå, ind til nu har vi kunnet afværge de fleste konflikter rettet mod os, men det er godt nok slut nu, hun tænder totalt af den bette, og af erfaring ved vi at det gælder om bare at lade hende være, men efter som at hun jo afprøver poverskrider hun gransen, altså det er helt ok hun bliver vred og ked af det, men skrigerri slåen og kasten med ting, det finder vi os simbelthen bare ikke i, og i tiden er det altså kosten mindst 2 gange dagligt. Jo det er hårdt, men sådan er hun nu en gang bare, faktisk ligner hun hendes mor på en prik, æblet falder altså sjældent langt fra stammen, og den gælder altså ligegyldigt hvad pokker man gør ved hissighedsanfaldene, om man er tyben der tror på at det handler om negativ/positiv opmærksomhed, eller om man et tyben der tror på videnskabens observationer af at de smås hjerner bare slet ikke er udviklede til at de kan styre deres følelser før de er omkring 6-7 år.
Jeg selv har forsøgt at ramme mitten (om end det er umulijus) for jo nogle gange handler det helt bestemt om granser og opmærksomhed, men lige så ofte handler det altså om at følelserne tager overhånd... jeg vil bare SÅ gerne gøre det samme som min mor/far, eller vil bare SÅ gerne selv kunne xxx, og så tager de bare fx telefonen fra mig, eller gør det for mig, det er så uretfærdigt eller de forstår mig ikke. Hvilket en på 1½ år altså ikke er i stand til at fortælle, og det gør det lidt vigtigt at vi forsøger at sætte os i deres sted og sæytter ordene på for dem, jo før de lærer ordene, jo før kan de kontrolere deres vredesudbrud, dvs totalt afviselse hver gang, funger ikke, for de små kan ikke kæde ordene sammen med hvorfor det luge var de blev sure for 2 eller 5 min siden, der fungere de akurat lige som en hund, det skal være på sikundtet for at deres små hjerner kan kæde tingene sammen, lige som at når det handler om at prøbve granser af, nytter det heller ikke at man sidder og stopper en masse ord i dem som ikke har hold i det der er foregået, der gælder det om at vise at den opførsel ikke er acceptabel, samtidig med at man skal huske at vise at de små som mennesker er ok (jo den er tisse hamrende svær, hvis ikke så godt som umulig)
I forhold til den pige du kender, skal du huske på, som allerede skrevet at æblet ikke falder langt fra stammen, samtidig skal du huske på at der er STOR forskæld på hvordan de små har bedste af at blive taklet, nogle børn har bedst af bare at få lov at være i fred, mens andre er langt mere følsomme og har behov for kontakt, behov for at få af vide at selv om at der vrede og frustrerede er deres følelser helt ok (det er måden de udtrykkes på som er uhensigtsmæssig) Derfor kan du heller ikke bare se på andres børn og så konstatere at du ikke vil gøre sådan for så bliver dit barn på samme måde, tværtiomod kan du resikere at fordi du ikke gør sådan bliver dit barn netop på den måde, pas rigtig meget på med at drage konklutioner ud fra anmdres børn og koncentrere dig i stedet om hvad der er bedst for ligenetop dit barn.
Jeg har en af hver, jeg har en meget følsom dreng, som virklig har behov for at vi tager hånd om ham og det han føler, lige her og nu, afviselse gør kun det hele endnu værre for ham, mens tøsen helst bare skal lades i fred, der skal ikke tales om det ikke ses på hende ikke snakkes om eller til hende, intet, hun skal bare have lov at rase.
Dog er det bedste ord vi har indført her i huset: Dumme, det er et ord meget meget små børn kan lære og forstår, samtidig med at det virklig udtrykker alt inden for det negative spektra... dumme jakke dumme mor (fordi du sagde nej) dumme kat dumme, alt ting, vi voksne forstår at den dumme ting går barnet på og kan derfor bedre hjælpe, samtidig med at barnet får lov at udtrygge sig, for naturligvis kan de ikke gå og syntes søde mor søde bukser søde xxx hele tiden, det kan vi andre altså heller ikke. Den anden vej rundt... lige nu syntes jeg du (eller dine hænder eller dine fødder, det at kanalisere det dumme ud til at være handingen og ikke barnet er en god ting, der hvor man kan gøre det, fx lige nu syntes jeg dine hænder er dumme fordi de slår storebror, så er det ikke barnet man angriber, men de der ikke særlig søde hænder) er dumme, fordi du ikke vil have sele på, efter som at de selv bruger ordet ved de udemærket hvad vi mener... et her i hjemmet genialt ord.
Hvad gør i ved hysteri ?