Åh altså :) {{forumTopicSubject}}

Vi flyttede jo til Kbh den første, og bor i en lille privat gård med 39 familier. Uden for boligerne er der svalegange.
Emilys nye lege kammerater er nogen etniske børn mellem 4-7 år.
De her børn render ude HELE dagen. På svalegangene (hvilket støjer heeeelt vildt) og i gården, hvilket ikke generer mig.
Emily er 3 gange blevet vækket/forstyrret af de andre børn som kommer i seng længe efter mørkets frembrud. Har snakket med forældrene og igår var der ro igen efter kl 19.
Jeg går hjemme pt og er lige nu ret frustreret over især det ene barn som ringer på KONSTANT og selvom Emily ikke er hjemme spørger hun om hun må komme ind! Jeg siger pænt nej.
Emily kæmper med at forstå hvprfor de andre er oppe så sent. Jeg har prøvet at lære hende om kulturforskelle og at hun er fra dansk kultur hvor man passer sin søvn så knoglerne og hjernen er sund. Hehe.

Jeg respekterer andres kultur men der er meget jeg ikke forstår. Det føles ikke som om at de her børn vil hjem. Selv hende på 4 er ude til 22/23 tiden :-s

Skulle lige ud med det.
Er der andre i samme situation? Hvad ville i gøre for at få barnet til at acceptere sine egne kulturer og holdninger?