I øst og vest {{forumTopicSubject}}

Jeg har lige brug for at komme ud med lidt frustrationer, og det bliver altså lige jer der får turen

Da jeg fødte axl sprang de ledbånd der holder livmoderen 'oprejst', dvs jeg har det man kalder en nedsunket livmoder. Selvom det ikke burde kunne lade sig gøre, blev jeg gravid, og efter mange overvejelser og resonanser, blev vi enige om at forsøge at gennemføre graviditeten.
Det gik godt i starten, men fra ca uge 14, opstod der en masse problemer, men abort var på dette tidspunkt for sent.
Jeg har været fulgt tæt af læger, jordmødre o.a., men min tilstand er så sjælden at man ikke har kunnet gøre andet end at gætte og håbe.
I uge 29 gik jeg i fødsel, man fik det stoppet, men desværre kollapsede den øverste del af livmoderen, og har ødelagt en del af moderkagen, det betyder lillebror nu hvor jeg er 35 uger henne,ikke vokser helt som han skal.
I uge 32 og 33 går jeg igang igen, begge gange stopper man fødslen, og det aftales at man vil sætte mig igang i uge 34-35, dette vælger jeg dog selv at takke nej til, da det som udgangspunkt, på dette tidspunkt, 'kun' er mig der fejler noget og lillebror har det godt.
Og nu kommer min frustration så, siden vi sagde nej til igangsættelse er der flydt meget vand i bækken
- mit blodtryk er for højt
- mine levertal er for høje
- tallene for ssf er let forhøjede
- lillebror tager ikke på som han skal, og ligger pt 17% under vægtnormalen
- han er meget lidt aktiv, nogle dage mærker jeg ham slet ikke, og mærker jeg ham er det kun 1-3 gange om dagen - denne tendens ses også når der køres ctg og der scannes, fin hjerteaktion, men ingen bevægelse

I onsdags bad vi derfor snakke med overlægen og bad om at blive sat igang da vi var meget udtrykke ved at fortsætte graviditeten, da det nu tydede på at lillebror var påvirket af de ting der ligesom var stødt til. Hun var dog ikke enig, men udtrykte forståelse for vores bekymring, og tilbød en række ekstra skanninger for at sikre at lillebror voksede og trivedes.
1. Scanning er tirsdag hvor man tjekker flowet i navlesnoren ( som pt er upåvirket og fint, og ikke giver nogen umiddelbar forklaring på at lillebror pludselig er stoppet med at vokse) og derefter skal der køres ctg
Men jeg kan mærke jeg er SÅ utryg, og jeg ved faktisk ikke mine levende råd. Jeg ved jeg selv rakkede nej til igangsættelsen da jeg havde muligheden, men betyder det så at jeg nu skal gå til uge 40, eller det selv går igang, og være usikker?
På tirsdag vil jeg igen bede om at få vendt situationen, og håber på at blive klogere, men lige nu er jeg godt nok frustreret, men mest af alt, nok bange for at det pludselig tager en alvorlig drejning og ender galt