2.251 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 18 Svar

Svigermødre - kan jeg tillade mig Svigermødre - kan jeg tillade mig

Min svigermor driver mig til vanvid:(

Siden bette pigen kom føler jeg virkelig hun bar vil overtage alt smiley
Når vi er deroppe, tigger hun og beder for at få lov og give hende mad (mme), og jeg føler virkelig det er mit job og jeg er i forvejen ked af at jeg ikk har nok mælk til at amme hende. (Kan jeg tillade mig og sige tl hende at det med mad, det et Pers og mit job, indtil videre? Hun er kun 7,5 uge nu smiley

Når hun går med hende og hun blir ked af det.så blir hun ved med at gå med hende! Hun kan græde i meget lang tid, hvor hun både forsøger og tá tøjet af hende osv. Jg ved ikk om hun gør det fordi hun tror det aflaster mig? Men jg føler mig bar så provokeret og tænker kom nu for helvede med hende.
Jeg kender hende trods alt bedre.

Hun siger det ikk genere dem når hun græder. Men det genre mig, og mit barn skal ikke være ked af det?

Hun presser på hvergang vi ser dem. Om hvornår hun skAl passe hende, HVERGANG smiley igår spurgte hun om hun ikk skulle tá hende nogle timer( der var hun ked af det hele dagen). Måtte sige nej 3 gange, inden jeg fik hende med hjem smiley Jeg mener bar at jeg nok selv skal komme og sige når JEG er klar til der er nogen der skal passe hende?

Hva skal jeg gøre. Jeg har svært ved og sige sådan noget.
Men kan mærke jeg må gøre noget.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Flytte stikkontakt 1.550 kr.
  • Vandhane skal strammes fast 650 kr.
  • Udskifte en wifi-stik som er gået i stykker. Har købt det nye som skal sættes i. 700 kr.
  • Stoppet toilet 1.700 kr.
  • Sætte lamper op. 700 kr.
  • Havehjælp 700 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Svigermødre - kan jeg tillade mig
  • #1   21. maj 2013 Hun mener også jeg overforbrug hende, fordi hun gylper meget ?


  • #2   21. maj 2013 altså kan godt se din svigermor presser rigtig meget på og selvfølgelig er der en grænse..

    men det med mad der må jeg indrømme jeg personligt sys du virker en smuler pivet.... det er med og tage imod den hjælp man kan få og bliver tilbudt... og selvfølgelig vil bedsteforældrene jo rigtig gerne specielt hvis det er deres første barnebarn....

    jeg kan huske med min søn at jeg havde også svært ved og lade andre tage over men det lærte jeg og det er jeg glad for jeg gjorde....



  • #3   21. maj 2013 Min sundhedsplejerske anbefalede det kun var mig og min kæreste der gav flaske de første 2-3 måneder smiley
    Angående din svigermor, så synes jeg du skal sige fra overfor hende smiley husk det dit barn ikke hendes smiley


  • * Mama1304 *
    * Mama1304 * Tilmeldt:
    aug 2010

    Følger: 1 Emner: 113 Svar: 259
    #5   21. maj 2013 Jeg synes slet ikke du er pivet ! Det er DIT og din mands barn, I bestemmer hvem der giver JERES barn mad! Hvis du vil havde det kun er jer der giver hende mad, så er det sådan. Og det kan jeg fuldstændig forstå! Desuden er jeres barn ikke ret gammel. Det var noget andet hvis barnet var fx 1 år og skulle have mos, så vil jeg ikke synes der var et problem, med mindre, at bedsteforældreme hele tiden ville made barnet.

    Jeg synes du skal snakke med din mand om det, og så må han forklare det på en pæn måde til hans mor. Synes ikke du skal gøre det.

    Og det med at barnet græder, self har du ret til at tage dit barn og trøste det. Jeg kan os bedst lide hvis det er mig eller min mand som trøster vores søn.

    Vil bare fortælle dig, at jeg forstår dig fuldt ud, og mit bedste råd er at snakke med din mand. For du skal ikke gå at have det dårligt, og føle nogen nærmest overtager dn rolle!

    Kram


  • #6   21. maj 2013 Jeg har tænkt på at sige det til min kæreste og så må han tá snakken med hende.
    Jeg ville bar ikke tage den, hvis det er mig der er galt på den og er så sippet.

    Men jeg kan mærke når vi er deroppe og de ting sker, så er jeg millimeter for at få et anfald. Og så er det nok bedre og tage det op inden.


  • #7   21. maj 2013 Hun lyder som en meget kærlig farmor der virkelig gerne vil din datter :-), hvis jeg var dig ville jeg være oven ud lykkelig for det, at der er andre end mig der elsker, og vil min datter smiley

  • #9   21. maj 2013 Kender det alt for godt.
    Men det os vigtigt for dig at tage imod den hjælp du kan få.
    Og h is bare det er 1 time hvor du lige har tid til dig selv. Det vigtig i længden. Eller hvor dig og din kæreste kan gå en tur bare dig og ham så svigermor lige hilder øje med hende .
    Men det med at give mad. Er det vigtig du siger som du føler. For kan godt forstå du ked af du ikke selv kan amme hende fuldt ud. Og det os vigtig at have den nærvær med sit barn når man giver flaske/ammer.

    Syntes du skal sige noget til hende på en pæn måde, eller få din kæreste til at sige noget .

    Og det med pasning kan du jo os godt sige til hende at du nok skal sige til h is der er behov for det


  • #11   21. maj 2013 Hvis de går over din grænse så sig fra, og når du føler dig klar til at "øge kontakten" så sig til, du kender dit barn bedst og det er dig der styrer tempoet smiley

  • #15   21. maj 2013 Min svigermor er fuldstændigt lige sådan. Rædselsfuld.
    Selma er næsten 2 nu, men hun sover fx rigtig dårligt om natten og vågner tit op og er ked af det. Jeg synes ikke hun har brug for at sove ude før hun selv er gammel nok til at ønske sig det. Men det fatter svigermekanikken heller ikke. Hun bliver ved med at tale om at hun gerne vil have hun overnatter. Og hun taler også hele tiden om at hun vil have en farmor dag hvor hun henter. Hvorfor skulle hun det? Ska de andre 3 bedsteforældre så også det? Og hvornår ska forældrene i så fald have barnet?
    Tror man er nødt til at sige fra. Og det vrøvl med at man skal tage imod den hjælp man kan få giver jeg ikke meget for. Hvis man ikke har brug for hjælp skal man heller ikke påtvinges den. Nogen af os har jo faktisk fået børn fordi vi gerne vil være sammen med dem, og har ikke det der evige behov for at få dem passet i tide og utide bare for at have børnefri. Det får vi jo tids nok når de bliver 12-13 år smiley

    Men hvordan man siger fra har jeg heller ikke helt fundet ud af. Jeg ignorerer som regel bare alle forespørgslerne og håber hun fatter budskabet.


  • #16   21. maj 2013 Svigermødre er desværre bare noget der følger med. Tror der er en hemmelig regel om at hvis du er en svigermor så skal du bare være en belastning.
    Ja, har selv en der driver mig til vanvid. Selvom jeg DIREKTE siger tingene ligeud til hende forstår hun det ikke. Eller rettere vælger ikke at forstå.
    Du skal gøre noget hvis det går dig på.
    Selv nåede jeg at opbygge så meget had og vrede til min svigermor før bomben sprang og jeg ved at det ville have været bedre hvis jeg meldte ud fra start omkring regler og grænser!
    Så inden du ender med at blive en bitter svigermorhader som mig, så vil jeg anbefale at du siger noget nu.
    Det er slet ikke ok det hun gør.
    Det er jeres barn og hun skal give jer plads og tid til at udvikle jeres nye familie.
    Det kan være svært for hende at forstå at hun ikke længere er nærmeste familie men det er du/i nødt til at hjælpe hende med at forstå ved at forklare hvordan i har det. Nu! I har jeres familie og hun er en del af den. Ikke centrum men en del af den.


  • #17   21. maj 2013 Tror tit farmødre er bange for ikke at få en tæt kontakt med deres børnebørn, da man tit er mere tæt med sin egen mor, og i frygten for for at blive glemt tromler svigermor frem, tro mig jeg kender det smiley

    mit råd er sæt dig sammen med din mand og sammen finde ud af hvad i vil ha hjælp til og hvornår og så sig det til hende


  • #18   21. maj 2013 Nu kommer jeg ikke helt til at have samme problem, da min ufødte datters farmor bor i den modsatte ende af landet - så medmindre min datter bliver brystbarn, så får farmoren lov til at give flaske også, hvis hun vil.
    Min mor bor kun 5 minutter fra mig selv, men derfor får hun også lov at give flaske når vi er der, for også at kunne aflaste mig lidt (da jeg kommer til at være enlig mor til 2) ..

    Men man skal jo gøre hvad man føler for - men man skal også passe på med ikke at være for overbeskyttende og afslå for meget hjælp, for lige pludselig tilbyder hun det måske ikke mere, når du så har brug for det.


  • #19   21. maj 2013 Rikke bare fordi man tager imod den hjælp man kan få er det da ikk ensbetydene med at vi ikk vil være sammen med vores børn men bare et sundt tegn på at selvom vi har børn har vi da også brug for henholdsvis alene tid eller parforholdstid....



  • #22   21. maj 2013 Forstår godt den med flaske, her var det næsten kun mig der gav flaske da Karolina var lille, men faldt så naturligt fordi jeg delvist ammede til hun var 4 måneder, så det var bryst først og så flaske.. Da hun var større kunne andre godt få lov..
    Og forstår dig godt når hun græder, det er ens moder instinkt, det kribler stadig i mine fingre for at hive hende til mig hvis andre tager hende op hvis hun fx falder, og hun er snart 2 år smiley men når hun ikke græd havde jeg ingen problemer med at lade andre holde lidt.. Og også passe lidt (forstår dog godt hvis du gerne vil vente lidt) for tror det er sundt for dem, men det skal være når i er trykke..

    Rikke: Sikke da noget pjat smiley synes det er så unfair at hentyde at andre ikke gider deres børn.. Jeg har valgt at have mine børn hjemme, fordi jeg gerne vil dem hver dag og personligt ville have svært ved at undvære dem de mange timer i institution, men jeg ville da aldrig påstå eller hentyde at folk ikke gad deres børn fordi de bruger den hjælp en institution er..
    Og man skal altså også prioritere sit forhold, for nogle er det nok altid at være en familie, men har desværre ofte set nogen der mente at kærestetid kunne de have når børnene blev teenager, de ikke længere var sammen til den tid fordi de kørte surt i det hele..


  • #23   21. maj 2013 Jeg kan sagtens forså dig! Jeg har det på fuldstændig samme måde. Min svigermor og for den sags skyld alle andre vil rigtig gerne give hende flaske, skifte hende osv. Men jeg vil bare gerne have lov til at gøre det selv. Specielt det med at give hende flaske, det føler jeg er mit job og ikke andres.

    Jeg havde rigtig svært ved at sige fra i starten overfor folk. Jeg er dog blevet bedre til det. Men samtidig er jeg også blevet bedre til at lade folk få lov. De vil jo så gerne, og gør det kun fordi de er så glade for hende. Min svigermor vil også rigtig gerne passe Nikoline, så jeg kan få sovet ud. I starten syntes jeg ikke at det var specielt fedt. Jeg ville gerne selv passe hende. Men nu elsker jeg det simpelthen! Det er så rart når hun lige tager hende en morgen mens jeg sover.

    Jeg har lært at se det sådan, at de jo bare er glade for hende smiley Hellere det, end at de ikke havde nogen interesse.


    Nu ser min svigermor hende heller ikke så tit, da Kasper og jeg ikke bor sammen. Så det gør jo, at hun hellere end gerne vil være sammen med hende. Men jeg skal da være ærlig, at jeg foretrækker min egen mor frem for min svigermor til at passe hende. Jeg føler at min mor er den bedste. Hun kan bedst finde ud af at passe hende, haha smiley Jeg kan ikke lide at andre skal passe hende end min egen mor.


  • #24   21. maj 2013 Jeg kan godt forstå du gerne selv vil give flaske, der er jo en helt speciel kontakt ved mad tid og hvis du ammede ville andre jo ikke lige kunne overtage. Det samme med at trøste - jeg tager også Laurits hvis han græder mens han er hos andre, du kan altså som mor bedre trøste.

    Vil dog sige at din svigermor nok bare vil hjælpe, og i sin iver virker hun måske irriterende. Men se det som noget positivt at hun så gerne vil jer og jeres lille pige. smiley Men man har lov, til at have nogle grænser.

    Jeg elsker både min svigermor og min mor (svigerfar/far), og det faktum at de er så vilde med vores søn.
    Nu bor mine forældre på fyn og vi bor overfor mine svigerforældre, så det er svigermekanikken der kommer tættest på. De passede Laurits første gang da han var en mdr, og vi tog i biffen, smiley det gik så godt. De har passet et par timer hist og pist efterfølgende og Laurits elsker det.
    JEG viser at jeg gerne vil mit barn, ved at tænke over hele vores familie. Vi tager os kæreste-tid engang imellem, så vi ikke ender med at være en splittet familie. Men er sammen og hygger os. Eller hvis jeg har brug for en ekstra lur efter en hård nat med appetitspring, ja så ser jeg sku ikk nogen ko på isen for at svigermor tager Laurits og går en tur. For jeg får mere energi til min dreng og Laurits har sig en fest ved sin bedstemor.
    Summa summarum synes jeg det er noget fis at sige man ikke kan have en god svigermor, og at man ikke vil sit barn fordi man får det passet engang imellem.!


  • #25   21. maj 2013 Nu kommer jeg også på banen. Tag imod farmors råd sutere i dem. Brug.hvad du.kan og smid resten ud. Sig fra over for det du ikke synes der er ok. Vil hun kunne forstå. Eller forklar hende at det altså er dit barn. Men husk, nyd hun er glad for din pige

  • #26   22. maj 2013 Først troede jeg du beskrev mit liv? Kender følelsen! Her ammede jeg dog, men til trods for det, mente svigermor, at hun sagtens kunne passe ham, for han kunne bare få mme, trods jeg sagde nej, mit barn, jeg bestemmer.

    Jeg kan sagtens forstå du føler hun går over din grænse, jeg havde det ligesom dig, min svigermor mente også at det var sundt for barnet at han græd, for det udviklede hans lunger?
    Den sætning har jeg altid hadet og havde det sådan, NEJ mit barn skal ikke græde- giv mig ham....

    Jeg har desværre ikke rigtigt nogle gode råd til hvordan man stopper det, jeg har selv prøvet både med søde ord og grove ord, efter nogle år - det er desværre ikke blevet anderledes her... smiley

    Desuden skal du følge dig selv, du skal kun få hende passet - hvis DU er klar !
    Du skal bare sige til hende, at mme er noget kun du og manden giver, for det er stadig så nyt og personligt for dig, så det ønsker du selv at klare.
    Kan hun ikke acceptere det, er det hendes problem - så må hun blive mobset! Men hvis DU ikke har det godt med det der foregår, så bliver det kun værre med tiden og hun kan jo mærke på dig, du bliver utryg ved det hele....

    Men måske som du selv siger, prøv at tage en snak med din mand og håb på han forstår det og kan forklare hans mor det... Og kan han ikke det, altså forklare hende det, så hun forstår det - så har du prøvet det du kan og så må du bare være den stærke og holde fast i, at det er dit barn og det bliver sådan du har det bedst med....
    Ingen ville jo nogensinde gøre noget med ens egen vilje, hvor man ville føle sig utryg eller utilpas.... smiley


Kommentér på:
Svigermødre - kan jeg tillade mig

Annonce