Har brug for et par gode råd :-/ {{forumTopicSubject}}
Godaften piger (og de få mænd der kigger med 
)
Har et mindre dilemma som jeg håber at i kan hjælpe mig lidt med.
Kort fortalt så er jeg ikke sammen med faderen til min baby, og vi har aldrig haft noget fast kørende.
Vi havde sex en enkelt gang og det blev jeg så gravid af.
Han er kun 22 (jeg er nu 29) og gjorde det klart fra starten af at han gerne ville have at jeg fik fjernet barnet, og som i nok kan gætte jer til valgte jeg alligevel at beholde hende.
Nå, men M var så noget svær at finde ud af i starten, han gik fra at skrive direkte til mig at han ønskede at jeg tabte barnet, til av han gerne ville se barnet når hun blev født, og vi nåede da også at snakke lidt om navne osv.
Samme dag som han skal komme og skrive under på faderskabs erklæringen, om bestemmer han sig 20 min før han skal være her, og skriver til mig at han gerne vil have taget en dna test - men at han egentligt også føler at det er spild af tid, da han jo godt ved at barnet er hans.
Ærligt så får jeg bare nok af ham, og alle hans svingende holdninger, så jeg skriver bare noget med at det er fint, og derefter sletter jeg ham som ven på face.
Jeg har siden da (mener at jeg var omkring 26 uger henne på det tidspunkt) har jeg ikke hørt mere fra ham, dog har jeg heller ikke selv kontaktet ham.
Ups, den korte historie blev vist ikke helt så kort alligevel
Det jeg har brug for hjælp til at finde ud af er:
Jeg har i dag været på sygehuset, og har fået en tid til pks da prinsessen vender forkert.
Og nu kan jeg ikke helt finde ud af om jeg skal skrive en kort besked til M og fortælle ham hvornår hans datter kommer til verdenen?
Eller om jeg bare skal skrive det til ham når det hele er overstået?
Hvad ville i gøre?
okt 2008
Følger: 7 Følgere: 6 Emner: 37 Svar: 3.625
mar 2010
Følger: 34 Følgere: 33 Babyer: 2 Emner: 286 Svar: 5.164
mar 2008
Følger: 2 Følgere: 1 Babyer: 1 Emner: 9 Svar: 660
Vil han være med, må han da selv tage kontakten
mar 2008
Følger: 11 Følgere: 10 Emner: 261 Svar: 1.278
Det er jo stadig hans barn og så er det jo op til ham hvad han vil men så har du i hvertfald gjort dit til at starte et samarbejde op. Et samarbejde (jeg mener) man ikke kan undgå når man er forældre
mar 2008
Følger: 11 Følgere: 10 Emner: 261 Svar: 1.278
Syntes det er dumt at starte barnets liv med at være uvenner. Jeg mener at det er alfa omega for barnet at forældrerne kan samarbejde og det ville jo være en at starte på et fornuftigt grundlag at informere ham. Så har TS gjort hvad hun kunne.
Mener ikke at man skal synke ned på den lavestes niveau og spille med på en barnlig måde. Og det syntes jeg det er. Syntes at én af dem må vise sig som den voksne og vise at man vil barnet det bedste.
Bare min holdning...
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276
maj 2012
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 29 Svar: 65
Og overraskende nok skrev han tilbage med det samme at han ikke håbede at det var noget slemt, og at det blev spændene.
Skyndte mig at skrive at grunden var at hun vendte forkert, og at de ikke kunne få hende vendt da det gjorde for ondt på mig.
Igen svarer han med det samme, og skriver at han var glad for at det ikke var noget alvorligt og at det kunne klares så nemt.
Og nu står jeg så igen og aner ikke hvor jeg har fyren. Om jeg skal prøve at få en samtale i gang med ham. Eller om jeg bare skal lade det være ved det, og se om han selv kontakter mig inden fødslen eller hvad der sker?
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276
inviter ham på en kop kaffe en dag, og tag en snak. Gør op med dig selv inden, om du vil have ham med, hvis han ønsker at deltage.
MEN, han vil ændre sig tusinde gange. Og når jeres datter kommer, fatter han lidt mere. Og efter nogle måneder fatter han endnu mere. Det tager lang tid, og det er svært for ham at blive far. Han minder lidt om min søns far,som var så skide vægelsindet og jeg var SÅ pissetræt af ham, og dødfrustreret over at han hele tiden ombestemte sig.
Det ene øjeblik var han PÅ og det næste tvivlede han på faderskabet. Han var simpelthen i vildrede. Men i dag er vores søn 16 mdr, og hans far er der 100% og gør sit bedste. for hver dag bliver han en bedre og mere engageret far, og jeg kan se hvor meget han er vokset som person og hvor stolt han er.
Den unge mand, som nu skal være far, fatter ingenting og kan slet ikke forholde sig til din graviditet. han skal holde om jeres datter nogle gange, før det giver mening i hans hoved, men det lyder som om han oprigtigt gerne vil!
mar 2008
Følger: 2 Følgere: 1 Babyer: 1 Emner: 9 Svar: 660
Har brug for et par gode råd :-/