En mærkelig følelse - inkl. FB {{forumTopicSubject}}

Egentlig kan jeg ikke tillade mig at klage, min fødsel var jo i og for sig super... MEN jeg kan alligevel ikke lade være med at føle jeg er gået glip af noget , og ikke mindst har frataget Dan noget af oplevelsen ved en fødsel..
For at I kan forstå mig, skriver jeg lige en lille FB....
Min graviditet har været plaget af problemer fra start, til sidst især af for højt blodtryk, hvilket også resulterede i en indlæggelse, og man valgte at sætte mig igang 38+0 med tabletter..
Samme eftermiddag som jeg fik pillerne, fik jeg vandafgang, og vi tog på fødegangen ved 19.30 tiden.. Jeg havde ingen veer, og vi blev indlagt for at se tiden an, da mit blodtryk stadig var alt for højt.
kl. 01.30, finder de ud af det kun er den yderste hinde med vand der er bristet, og man vælger at prikke hul på den anden hinde. Allerede inden jeg står af briksen har jeg regelmæssige veer med 2 min imellem og 1 min varrighed. SMerterne tager til, og mit blodtryk stiger i takt med smerterne bliver værre, så lægen bliver tilkaldt og JM og læge anbefaler en epidural da det er den eneste måde de kan kontrollere mit blodtryk - det var IKKE mit ønske at skulle have smertelindring, men jeg var nødt til det da jeg ellers kunne få mange komp. under fødslen pga. blodtrykket.
15. min senere kommer narkoselægen, han lægger epiduralen og mine veer går i stå næsten med det samme, så de lægger ve-drop - har ingen smerter OVERHOVEDET. dvs. jeg har haft mærkbare veer i ca. 30-45 min.
Da vi begge er trætte og udkørte ovenpå indlæggelse osv. anbefaler de os at sove. På fødestuerne i Randers, står der en dobbeltseng som er skærmet af fra selve fødesengen, jeg skulle ligge i fødesengen, og Dan går så over i dobbeltsengen - vi kan altså hverken se eller røre hinanden. Dan får, på JMs opfordring, en pille at sove på - her er kl omkring 3.
KL. 5.30 bliver jeg vækket, fordi hjertelyden hos Axl falder, og skal have lavet en blodprøve på hans hovede, her er jeg 4 cm åben. jeg beder dem vække Dan, og han kommer om, men er meget groggy da han jo har fået denne her pille.
KL. 7 bliver jeg vækket igen, de vil skrue op for ve-droppet da de ikke synes mine veer ser ud til at være kraftige nok. Jeg siger så at de er begymdt at bide lidt til, får målt blodtryk, stadig højt, og vi aftaler de skal oppe dosen fra epiduralen så trykket sænkes, det vil dog bevirke jeg ikke kan gå. Jeg vil så gerne ud at tisse selv inden, og fortæller så det presser nedad, jeg bliver undersøgt, og det viser sig så hovedet er på vej ud.
De får vækket Dan, og kl 7.15 får jeg lov at presse og 7.33 er Axl ude...
Som udgangspunkt er jeg godt klar over at jeg har haft en let fødsel, og skal prise mig lykkelig for at alt gik som det skulle.
Alligevel føler jeg mig snydt, jeg har jo sovet fra det hele, og det samme har Dan.. Og jeg har så dårlig samvittighed overfor ham, han nåede jo slet ikke at opleve noget af fødslen, både fordi jeg sov, men også fordi han gjorde..
Har så tænkt meget på, går den der følelse af at have "svigtet" nogensinde væk? for synes virkelig jeg har frataget dan hans oplevelse af det der skulle være det største i hans liv