{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.480 visninger | Oprettet:

Min mand. {{forumTopicSubject}}

Go aften piger.
Jeg ved ikke hva jeg vil med denne tråd. Men jeg har brug for at skrive det til nogen.
Jeg overvejer og gå fra min kæreste. smiley jeg elsker ham afskyeligt højt.
Men efter vi har fået rebekka er det kun gået ned af med vores forhold.
Hn er selvstændig og arbejder rigtigt meget og det respektere jeg fuldt ud. Og ved det er mig der står for alt med den lille og herhjemme i hverdagen.
Men så kommer weekenden hvor han forsøger at holde en smule fri. Men alligevel vasker han biler osv. Dvs li nu sover han. Hvis ikke han går ude så sover han.
Haner minimalt sammen med os smiley og jeg er så ked af det. Især fordi jeg er slem til at sætte en forventning op om at nu er det week og nu skal vi hygge og hjælpes af smiley men jeg blir skuffet gang på gang smiley
Hans forhold til rebekka er okay vil jeg mene, selvom han ikk bidrager med andet end en smule leg nogen dage.
Jeg har sagt det så tit syns jeg. Og grædt så meget over det.
Jg ved ikk hva jeg skal gøre mere.
Må ærligt indrømme at da han var i Kbh og arbejde mandag ti onsdag gik dagen herhjemme så godt.
Han gør ingenting for at glæde mig mere smiley
Jeg føler inderligt han ikk gider os nok smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Sætte 2 lamper op 500 kr.
  • Fallen dryer blocking entrance into bathroom 2.000 kr.
  • Reparation af sage espessomaskine 1.000 kr.
  • Flydespartel 1.500 kr.
  • Montering af låge på intregreret opvaskemaskine / Siemens 1.540 kr.
  • Ukrudt fjernes 1.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Min mand.
  • #3   27. sep 2013 Hvor gammel er det jeres pige er?

    Det er en stor omvæltning for et parforhold at blive forældre.... Det kræver at man vil det begge to - og arbejder for det.
    Kan virkelig godt forstå dine frustrationer - men han er ikke tankelæser så der skal kommunikation til.

    Håber det bedste for jer alle tre


  • #4   27. sep 2013 CBG: Skulle I ikke giftes?
    Det er vel nok trist - håber I har kæmpet for det.

    Øv hvor trist - men ønsker jer alt godt


  • #6   27. sep 2013 Hun er kun 6 mdr.
    Vi kommunikerer rigtigt godt og han lover hvergang at rette op på det. Jeg ved han har travlt. Men jeg syns bar godt han kunne være lidt mere tilstede for os. Eller br vise han sætter pris på det og alt det jeg gør.
    Men han nøjes bar med at sige når jeg beklager mig at han tænkte på at købe blomster, men ikke nåede det før de lukkede. smiley
    Jeg ønsker virkelig vi kan finde ud af det sammen.
    Men næsten hver weekend så vælter det hele, fordi jeg har en forventning om at når han har fri, så tilbringer han tid sammen med os og hjælper mig med Rebekka bar en smule.
    Men hver gang skuffer han mig smiley
    Jeg de bar slet ikk hvordan jeg skal banke det ind i hovedet på ham mere.


  • #7   27. sep 2013 Det er akkurat sådan herhjemme også. Jeg bliver også sur og ked af det, over at det er mig som står med det hele. Men på den anden side, så tænker jeg, at jeg går trods alt hjemme, og har hele dagen til de forskellige gøremål og til at passe Nikoline. Jeg kan tage en lur når hun sover, hvis det er dét jeg vil. Så egenligt kan jeg også godt forstå mændende smiley

  • #8   27. sep 2013 Vi havde det rigtig svært i starten, måske mest fordi axl var syg konstant..
    Vi valgte at få hjælp hos en terapeut, det er det bedste vibhar gjort for os selv, og gjorde at vi fik vores forhold på ret køl..


  • #9   27. sep 2013 Jeg forstår han skam også godt i hverdagene.. Der er det helt fint det er mig der er på.
    Men at han ikke engang kan afsætte en halv dag til at gøre noget med os i weekenderne, det er jeg ikk tilfreds med. smiley
    Vi ser han i gennemsnit faktisk først kl 20,30 hver aften også i week, fordi han altid går ude der og makker smiley
    Jeg savner min kæreste og jeg ønsker vi skal være en rigtigt familie, og det føler jeg ikke,
    Jeg føler det er mig der indordner mig efter hvornår han har tid til os. Nogen gange kan jeg vente i ekstra timer fordi han ikke li er færdig med det han skal. Jg føler mig så overset i det her forhold smiley
    Og det eneste han siger er a jeg bar kan tage et sted uden ham og jeg ikk skal stå og vente på ham. Men igen, det e tro kun fordi jeg savner ham og ønsker vi kal gøre noget sammen og være sammen


  • #10   27. sep 2013 Hornugle: hvilke råd gav de jer? Hvis jeg må høre?

  • #11   27. sep 2013 Hvordan var han inden jeres datter kom til?

    Det lyder godt nok ikke rart og super frustrerende for dig - det skulle jo gerne være hans ønske også at være sammen med jer


  • #13   27. sep 2013 Der arbejdede han også meget. Men han var bedre til at købe blomster og tage mig i hånden og vise han elskede mig.
    Det har han ikk gjort siden vi fik hende smiley
    Det er ligesom om vi lever to liv og så når det blir week, så skal vi prøve og være en familie, men som så ikk lykkedes, fordi jeg hr for høje forventninger mener han. smiley


  • #15   27. sep 2013 Jeg syns det er grusomt og læse at flere har det sådan smiley



  • #16   27. sep 2013 Jamen vi havde både sessioner hvor vi var der sammen, og nogle hver for sig..
    Hun hjalp os til at indse at vi begge havde fejl, det var utrolig ubehageligt at høre en fremmed sidde at sige hvad man gjorde forkert og hvor egoistisk man faktisk var, men det havde bare så meget mere effekt, og man fik virkelig lyst til at lave det om..
    Vi fik hver noget vi skulle arbejde på hver uge, fx hadede jeg at Dan ikke så på mig når vi talte sammen, men havde mere travlt med at kigge i telefonen, på tv'et, på computeren osv. Det skulle han så arbejde på, og jeg skulle fx en uge prøve at lade være med at gøre rent..
    Tingene blev så større og større..
    Primært handlede det om at vi ikke længere gav hinanden plads, men var blevet en slags maskiner, hvis omdrejningspunkt sårbar at alt skulle være så praktiskt som muligt...
    Vi var FORÆLDRE ikke et par.. Og de opgaver der endelig omhandlede forældreskabet løste vi hver for sig..
    Da først vi kom ud af den onde cirkel, fik vi det så dejligt sammen.
    Idag er vi rigtig gode til at snakke sammen og løs de problemer ci har, og vi respekterer hinanden og hinandens ønsker på en helt anden måde end tidligere..
    Vi var blevet meget 'jeg må godt, men du må ikke' agtige..
    Idag har vi fx hver en 'friaften' om ugen som man selv er herre over og hvor den anden ikke stiller spørgsmål.. Dans friaften er fx fodboldkamp, som regel fredag eller lørdag, hvorimod min som regel er madaften/bogklub med mine veninder hver 14.dag.. Den uge hvor jeg så er hjemme, har jeg 'fri' til fx bare at sidde foran tv'et og glo serier, sy, strikke, hækle eller hvad jeg nu vil, og Dan passer suverænt Axl, selvom jeg er hjemme..
    En anden ting er at vi en gang om måneden får axl passet ude, han sover hos mormor eller farmor, også har vi kærestedag.. Det er meget forskelligt hvad vi laver..
    Sådan noget som at spise aftensmad sammen ved SPISEBORDET, med SLUKKET fjernsyn er også noget vi har opprioriteret..


  • #18   27. sep 2013 Jeg er begyndt at smutte uden ham. Syns bar næsten det er i protest.
    Jeg er begyndt at gøre ALT selv, jeg magter ikke at bede ham om hjælp til små ting mere, igår aftes spurgte jeg i 2 timer om han ville skære de to huller i den ny voksi pose til selen. Men intet skete, så jeg måtte ligge rebekka i seng og så selv skære de huller, smiley
    Og sådan har det været ned mange tid på det seneste.
    Og når jeg gør det hele selv, siger jeg jo til mig selv, at så gør jeg det fandme selv, jeg behøver ham ikke tænker jeg. Og det er da kun og dyrke det negative smiley


  • #19   27. sep 2013 Jeg har desværre også været der, men er det heldigvis ikke mere! Han gik konstant ud med vennerne og vil hellere være sammen med dem og drikke øl end og tilbringe tiden med mig og være søn.
    Efter lang tids overvejelser sagde jeg endelig stop og flyttede med sønnen.
    Det er 16 mdr siden nu og det bedste jeg har gjort. Men det var sindssygt svært at må opgive drømmen om kærnefamilie og flere børn (det kan man stadig få selvfølgelig) men sammen med den samme mand.. Men jeg har ikke fortrudt...


  • #21   27. sep 2013 Dina: du har helt ret. Det er også det sidste jeg ønsker. Men jeg vil heller ikk bar indfinde mig.

  • #22   27. sep 2013 Laver i nogensinde noget uden barn? Måske han også føler han har mistet dig fordi du er for meget "mor" hele tiden.

  • #24   27. sep 2013 Kan se fra nogle tråde du tidligere har skrevet, at han mener at det og få børn sætter en stopper for mange ting og gør en handicappet.. Er han stadig af den mening, og kan det være fordi han ikke magter rollen som far og de forpligtelser der hører med?

  • #25   27. sep 2013 Jeg tænker at har man det sådan. Må man skride til handling.
    Mener ikke at du nødvendigvis skal gå fra ham. Men du er bød til at fortælle ham dine tanker og fortæller ham at ændre det sig ikke kan du ikke se anden udvej end at gå fra ham.
    Vejen frem er samtale, og ikke et forum på bg smiley her inde kan han ikke tage det til sig.

    Og har i snakkede og tingende ikke har ændrer sig, ville jeg nok kraftigt overveje at ende det, mens man stadig kan sammen !
    Man må gøre alvor af sine "trusler" ellers har det absolut ingen effekt smiley


  • #26   27. sep 2013 Vi laver aldrig noget sammen alene. For det har han ikke tid til. Vi var afsted til bryllup for 14 dage siden uden baby. Men der skændes vi om natten da vi kom hjem smiley


    Han mener tværtimod at vi er blevet handicappet og han syns det er hårdt og ha fået barn. Og han har endda sagt at vi aldrig skulle ha haft hende smiley


  • #28   27. sep 2013 Vi snakker skam sammen om det her.
    Men han har meldt ud at han syns han gør noget og han kan ikke gøre mere, og hvis det ikk er godt nok må jeg flytte smiley
    Og så kommer han dagen efter og siger han nok skal gøre det bedre. Og så hopper jeg i igen og siger okay,så gør vi noget.
    .


  • #29   27. sep 2013 Jeg håner du gav ham en røvfuld for at sige det!!! Shit jeg var blevet tosset..... Nåh, men hvis du gerne vil ham, så prøv selv at tage ansvar for forholdet. Fortæl ham hvor han skal og være og hvad tid, eller lav faste kæresteaftaler så i kan ses.

  • #30   27. sep 2013 Jette b: den kommentar gør også ondt, og ved slet ikke hva ben jeg skal stå på når han har sagt det. smiley

  • #31   27. sep 2013 Pernille: forslag modtages gerne. Men jeg syns det skal inkludere rebekka, da han er så lidt sammen med hende i forvejen.

  • #33   27. sep 2013 Jeg så ikk rødt, jeg blev dybt såret over man kunne sige det og overhovedet tænke det. :(.

  • #34   27. sep 2013 Jeg havde klappet ham en på skrinet og sagt at nu måtte han skride af h...... til!!!!

  • #35   27. sep 2013 I min verden skal kærestetid netop ikke inkludere børn, det er for at i to kan finde hinanden igen. Være kærester og ikke kun forældre, det er så sindssygt vigtigt at sætte tid af til det.

  • #38   27. sep 2013 Årh hvor er det svært smiley
    Jeg var nok gået smiley var det hans holdning skulle han være foruden smiley


  • #41   27. sep 2013 Uanset hva, siger man ikke sådan ! Jeg siger hvordan jeg ville gave det hvis min mand sagde sådan!!!

    Vi er lige blevet forældre til nummer tre. Og kom min mand hjem og sagde sådan tror jeg sku nok låsen var skiftet !!
    Man er to til tango, og kan man komme med sådan en kommentar fortjener man virkelig heller ikke det fantastiske væsen !!

    Igen, det min holdning, og jeg ved selvfølgelig ikke hvordan han har sagt det !


  • #42   27. sep 2013 Lyder bestemt ikke sjovt, men det er jo tit hårdt at finde på plads i sine roller som far & mor og samtidig være kærester :s

    Håber i finder ud af det, det aldrig sjovt at have det sådan, så selv der hvor jeg ikke rigtigt ved om jeg skal være i mit forhold eller ej - dog af andre grunde ..


  • #43   28. sep 2013 Selvf elsker han hende.
    Tror han siger de ting i afmagt. Men de rammer hårdt.
    Han har desuden sagt en del gange at vi kun er sammen fordi vi har hende. Det et vi dog enige om.
    Jeg ved bar ikk om vi direkte mener det. Eller om vi siger det for at såre hinanden. Jeg står lidt på vippen til at vælge livet alene eller blive ved ham:
    Ved bar simpelthen ikk hvordan jeg skal få ham til at forandre sig.

    Jeg er nok lidt af den holdning at han er så lidt sammen med os begge. I gennemsnit ser han nok højeste rebekka vågen i 30 min om dagen.
    Så det med alene tid syns jeg bar ikk han burde ha behov for.
    Men der er jeg nok stikken


  • #45   28. sep 2013 Måske sku i overveje at prøve og flytte hver til sit og se hvordan følelserne egentlig er?
    Stil jer selv nogle spørgsmål efter en periode.
    Savner i hinanden i dagligdagen?
    Hvad med rebekka savner han hende?
    Hvis i gør hvad savner i så ved hinanden
    Og hvad skal der til for at det kan fungere.

    Hvis ikke jamen så er det nok bedst t blive hver for sig.

    Min kæreste og jeg er til tider også uvenner og diskutere mest fordi jeg synes det er træls han altid skal gå ude i værkstedet når han kommer hjem istedet for at tage del i vores hverdag. Men vi har fx lavet aftale om at han er nød til at komme ind mens der skal laves mad og så må han gå ud når der er spist og ryddet af igen. Dog maks 3 aftener i ugen. Han er siden Elias er blevet større blevet god til at tage ham med ud og det er okay med mig bare han tager sig tid til ham og det gør han bestemt. Det første år er en svær tid. Far har tit svært ved helt nyfødte når først de begynder at kravle og gå ændres mange ting synes jeg.

    Her var det helt slemt sidste vinter og kæresten smuttede til Norge med hans arbejde en hel måned. Vi savnede hinanden rigtig meget og siden har det bare fungeret vi har fundet ud af nogle løsninger der virker for os begge.
    For nogle er løsningen at lave nogle regler om hvad man Må og ikke må og det er nok en periode man kører sådan.
    Jeg er blevet meget mere large med det på det sidste fordi han også giver mig muligheden for at tage ud og se håndbold eller til hundetræning hvis jeg har lyst til det.

    Ønsker dig alt held og lykke og håber i finder ud af det.



  • #46   28. sep 2013 Synes Line har fat i noget. Det første lange stykke tid tænkte jeg MANGE gange - at jeg lige så godt kunne være alene mor.
    Men i takt med at Laurits er blevet større og ikke så afhængig af mig, tager min mand sig mere og mere af ham også. smiley
    Jeg kan også mærke når vi er væk fra hinanden, at så savner han os. Hvis jeg er på Fyn ved mine forældre i en uge + , så skriver han ofte at jeg lige skal ringe på FaceTime eller sende et billede af Laurits.
    Så som Line skrev kunne det være en god ide at være lidt fra hinanden, måske han så indser hvor meget i faktisk betyder for ham.
    Håber du får fundet en løsning der virker og gør dig glad igen smiley


  • #47   28. sep 2013 Love life, desværre er der folk der siger det, og rent faktisk mener det.
    Jeg er slev opdraget med tænk før du taler, og dette gælder også når man er frustreret...
    Min kæreste må ofre vente på det jeg skal sige, fordi jeg tænker, og vælger se rigtige ord. Han syntes det sødt, at jeg gør sådan.

    Men min far meddelte min mor, da jeg var ca to, at hun ville ønske jeg aldrig var født. Min mor blev naturligvis ked af det, og tog derfra. Og siden har jeg ikke set min far. Vi bor to km fra hinanden, men han vil ingen kontakt have til mig, af nogen art !
    Jeg har forsøgt gennem mange år, samt jeg har forsøgt via mine farforældre, men de siger også at han ikke vil kendes ved mig, og at jeg skal opgive håbet om nogensinde at komme i snak med ham !
    Så jo, nogle mennesker fortryder de har fået barn !


  • #49   28. sep 2013 Truer man med at gå skal man på et tidspunkt også gøre det eller mener man det jo ikke seriøst og han kan " lege" med en ligeså tosset han vil for ved der ikke er noget hold i det...

    Stod selv i samme situation for snart 4 år siden og da han sagde nej til terapeut gjorde jeg det forbi for jeg kunne ikke mere og var ved at miste mig selv. For mig var det en lettelse. Det gjorde tingene meget nemmere og brugte ikke længere så meget tid på at gå og være negativ og vi har lige siden haft et godt forhold som forældre til vores datter smiley

    Hvis i er enige om i kun er sammen pga. jeres barn så synes jeg også i skulle prøve at flytte fra hinanden og finde ud af hvordan i egentlig har det med hinanden. Hverken i eller Rebekka er tjent med alt det negative omkring jer og i ødelægger jeres chancer for rigtig lykke...


  • #51   29. sep 2013 Jeg var sammen med min ex i næsten 9 år.. Han behandlede mig som hans mor og lavede generelt ikke en skid selv.

    Jeg lavede mad, vaskede tøj, gjorde rent, tog i aktivering, luftede hunde, gav dem mad, handlede osv osv.. Han sad på sin flade røv hele dagen..

    Til sidst fik jeg nok og gik fra ham. ( I Tirsdags )

    Vi har self godt nok ikke børn, men håber det kan bruges alligevel.


  • Ida B
    Ida B Tilmeldt:
    mar 2012

    Følger: 1 Emner: 10 Svar: 22
    #52   29. sep 2013 Hvor er det tragisk, at så mange mænd opfører sig sådan, når man får børn smiley Jeg har selv været i dit sted, og gik fra børnenes far inden jeg havde født nr to. Har aldrig følt mig mere lettet, end da vi flyttede hver til sit. På trods af, at jeg nu stod alene med en toårig, en hund og et spædbarn med kolik. Men det var faktisk nemmere at klare det selv, end at være sammen med en der ikke deltog i arbejdet derhjemme. Man har mere overskud, når man ikke bruger alt sin energi på at være utilfreds, det fandt jeg i hvert tilfælde ud af smiley

Kommentér på:
Min mand.

Annonce