madkampen- mig eller? {{forumTopicSubject}}

jeg har et problem med mine to børn mht. mad. Rebekka spiser næsten ingen ting og det er en sand kamp når vi skal spise. hendes far giver hende lov og det giver mig så det dilemma når hun er hos mig omkring hvorvidt jeg skal handle overfor hende for ikke at blive den "ONDE MOR" men samtidig give hende nogle regler. det har altid været et problem med at få mad i hende, lige fra fødslen af hvor hun vejede 5,4 kg og ikke ville spise mere end 30 ml modermælkserstatning hver 4-5 time, da malthe blev født for tidligt, blev jeg indlagt i en længere periode og før havde det kun været mig og hende, carstens opmærksomhed for hende før var en umulig kamp. pludselig var hun helt alene med far(det skal siges at de er uadskillelige) hun begyndte at kaste maden op ved bordet med to fingre i halsen og senere uden fingre, det tog længe at få hende til at stoppe igen. jeg prøvede at fjerne al den opmærksom hed fra maden i håb om at det hjalp. men nu når jeg har hende spiser hun næsten intet, hendes far siger først nu at det er hverdag derhjemme og i db. fx i dag om morgenen ville hun kun have en halv skive rugbrød med ost, men spiste kun osten, middag var det det samme, så stillede jeg frugtfad frem (gullerøder, æbler, melon,agurkervindruer, som alt sammen er skåret ud og skrallet) hun smagte på et lille stykke æble og lå det tilbage,, hun spiste da nogle vindruer men resten lod hun det stå. aften spiste hun en lille frikkedelle og en halv alm. str. kartoffel og så skabte hun sig helt vildt, overvejede at bede hende om at blive siddende ved bordet til hun havde spist, men igen vil jeg blive den onde mor og chancerne for at hun måske begynder med opkast eller noget andet sjovt kan jeg ikke bære tanken om.
malthe er verdens mest madglade dreng, han har næsten ingen stopknap han chokere folk over at han kan spise så meget. i aftes spiste han 3½ frikkedelle 4 kartofler og revet gullerrød og bagefter 1 stor talerken risalemende-staves?! og ville have mere, han spiser mere end mig til hvert eneste måltid. men han er i fin form og trives, men tænker over om det bare er mig der er sær og måske sætter for høje forventninger til rebekka og måske vurdere hende op af malthes eksempel.