Tips til at rejse med en baby

Tips til at rejse med en baby

31. okt 2017

At rejse med småbørn kan sammenlignes med at rejse med et rockband. Du ved stort set aldrig, hvad der kan ske. At turen bliver behagelig for både dig, din baby og de andre rejsende kræver god forberedelse. Her er nogle tips, der hjælper dig!

 

1. Vær forberedt med snacks og væsker

Vær sikker på at pakke madvarer, der ikke er letfordærvelige. Luften i fly er mere tør, end den er på jorden, så sørg for at dit barn er hydreret konstant. Medbring en sutteflaske. Når barnet sutter på denne, hjælper det med lufttryksændringen under take-off og landing, hvilket kan hjælpe dit barns irritation. Flyregler kan være svære at forstå, og det kan svært at danne sig et overblik. Læs mere her, så du kender nogle generelle regler.

2. Sid altid lige ved siden af dit barn.

Du er dit barns komfortzone, og du er, hvad dit barn forbinder med tryghed. Så hvis I er på en ferie, der kræver I kører i bil, så sørg for, at den ene af forældrene kører bilen, mens den anden sidder på bagsædet med barnet. På denne måde sikrer I, at køreturen bliver så behagelig som muligt for familiens yngste medlemmer.

3. Medbring barnets yndlingslegetøj.

Sørg for, at du kun medbringer blødt legetøj - ikke noget der har skarpe kanter, eller på nogen måder kan skade ham, hvis der er turbulens under turen. Legetøjet har dobbelt funktion under sådan en tur - udover at dit barn selvfølgelig bliver underholdt på den lange tur, så giver legetøjet også tryghed og komfort til dit barn.

 

4. Pak ting, som er forbundet med de lande eller steder, I besøger.

Dette gælder de læresyge småbørn mest. Fortæl dem historier om jeres rejsedestination, mens de spiser snacks eller leger med legetøj derfra. Gør turen ekstra lærerig ved at medbringe en mobil DVD-afspiller, og fyld iPad’en op med apps og spil. Brug internettet til at printe sjove facts og billeder ud, og lav en farverig bog med sjove informationer om landet, I skal besøge. På denne måde kan en familietur både blive sjov og lærerig for alle medlemmer, mens tiden flyver afsted.

5. Sørg for at alt er ladet op - og glem ikke diverse opladere.

Apropos underholdning til turen, så vær forberedt med batteriniveauet, så al er ladet helt op, og at opladerne er pakket i håndbagagen, så de kan lades op undervejs på turen. (Husk i øvrigt også, at nogle lande har andre slags stik, end her i Danmark, så sørg for at købe internationale stik, så elektronik virker under hele rejsen).

 

6. Prøv at undgå ture, der er længere end 6 timer.

Dette kan selvfølgelig ikke altid være let at styre, men det er måske en vigtig faktor at have i tankerne, afhængigt af hvor gammelt jeres barn er. Der er krudt i børn, og det er sjældent de kan sidde stille i lige så lang tid som voksne, uden at de bliver irriterede. Er det en køretur, så planlæg nogle spændende stop undervejs, hvor I både kan strække benene og blive underholdt. Det kan være flotte parker, store shoppingcentre eller børnevenlige restauranter. Bare hvad som helst, der gør, at I ikke er siddende alt for længe af gangen.


7. Medbring ekstra bleer og tøj

Hvis du rejser med fly, så sørg for at dit barn er iklædt lag, så du kan tage tøj af eller på, hvis dit barn får det for varmt eller koldt.. Uheld sker også konstant, så husk også altid at have ekstra bleer til rådighed i din håndbagage, så det hele tiden er ved hånden.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce