For rigtig mange er det en gamechanger at blive mor til en lille baby - også hvad angår arbejdet. Mange oplever, at det arbejde som de egentligt har holdt af og prioriteret før barslen, pludseligt spiller en helt anden rolle, nu da du er mor. Det er derfor heller ikke uvant for især nybagte mødre, at gå på udkig efter et nyt job efter barslen. De mange måneder uden for arbejdsmarkedet, kan dog forårsage lidt rust, og hvad gør du lige, når du er indkaldt til en samtale? Her i artiklen kommer vi med tre gode råd til din jobsamtale.
Det gode førstehåndsindtryk
Selvom mange jobsamtaler godt kan vare 20-30 min., er der rigtig mange ledere og chefer som har besluttet sig for om ansøgeren har en chance allerede inden for det første minut. I det første møde mellem ansøger og ansætter, vurderes ansøgeren ofte på de første skridt, første ord og første handlinger. Sørg derfor for at give et solidt håndtryk, søg øjenkontakt med den eller dem du taler med, og øv gerne en kort præsentation af inden du tager til samtalen, så du pludseligt ikke kludre i ordene. En god påklædning og et strejf af en parfume virker også godt under mange samtaler. Sørg dog for at din beklædning passer til arbejdspladsen.
Lad dem se potentialet
Vi bilder gerne os selv ind, at det er kvalifikationerne der er afgørende for om vi får jobbet. Sådan er det dog langt fra altid. Alle der starter på en ny arbejdsplads vil skulle gennemgå en vis form for tilpasning og tilvænning, og det er sjældent at ansøgerens kompetencer passer en til en med det der søges. Det mange i stedet måles på, er deres villighed, engagement og potentiale. Du bliver med andre ord vurderet på hvor godt arbejdsgiveren tror du vil kunne tilpasse dig virksomheden. Så når du sidder til samtalen, så undgå kun at tale om dine kompetencer, og fokuser i højere grad på hvorfor du brænder for netop dette job, samt hvilke af dine personlige kvalifikationer der får dig til at passe ind.
Vær nysgerrig
Selvom du er til samtalen for at arbejdsgiveren kan stille dig spørgsmål, betyder det ikke, at du ikke også må være nysgerrig og spørge ind til jobbet. Faktisk viser undersøgelser, at ansøgere som spørger ind til forhold på arbejdspladsen til samtalen, i langt højere grad får jobbet. Ved at spørge nysgerrig ind, viser du, at du interesserer dig for jobbet, at du ikke bare vælger det første og det bedste, samt at du ikke bange for at tale. Forbered dig gerne et eller flere spørgsmål hjemmefra, og undgå at spørge ind til noget, hvor svaret er indlysende og står på virksomhedens hjemmeside.