Større søskende indtil mor og baby er hjemme igen {{forumTopicSubject}}

Nu er det ved og være tid til jeg skal ind og have sat fødslen igang i morgen, og i den forbindelse skal jeg nok forvente og være indlagt nogle dage, og nu er det så her til aften at det virkelig rammer mig med mine gravide følelser at jeg pludselig skal til og undvære min søn på knap 4 år i den tid.

Han kommer selvfølgelig med ind på sygehuset for og besøge mig mens jeg ligger der, men tanken om de skal køre hjem igen uden jeg kan komme med gør virkeligt ondt.

Jeg havde aldrig troet det ville ramme mig så hårdt for jeg er ikke ellers en der har problemer med han skal passes ude, så det er virkeligt kommet bag på mig hvordan det pludselig har ramt mig i hjertet.

Selve alt det med fødslen fylder slet ikke mine tanker lige pt, det er alt det hjemme som fylder. Hvordan kommer det mon til og gå.

Åhh alle de frustrationer, de gør jeg slet ikke har lyst til og skulle afsted. Jeg er rigtig en tudemarie idag.

Gode råd søges. Hvordan gjorde i jer som har børn i forvejen da i var på sygehuset med nr to?

Jeg føler mig så låst af fra min søns hverdag ved og skulle ligge derinde et uvis antal dage. Om det er en dag eller en uge ved jeg ikke da mit blodtryk er forhøjet og skal blive til det er normalt.

Jeg er måske bare pyldret, og fuld af hormoner, ja det mener kæresten, men er det normalt?
Fødsels dep. Vil jeg ikke mene det er, men den store moderkærlighed bliver virkelig sat ud af spillet syntes jeg. Jeg er vant til altid og være der, og det er mig som faktisk altid står med alle praktiske opgaver, så det er en stor ting og give helt slip uden og se hvordan det går.

Kender i følelsen??