Øv {{forumTopicSubject}}
Jeg er lige blevet medlem, så må hellere starte med at fortælle lidt om mig selv.
Er 19 år(20 om 1½ time) gift med en dejlig mand på 24 udlært malersvend.
Vi har prøvet at blive gravid i omkring 8 mdr nu.
Da de første 6 mdr var gået begyndte jeg at overveje om der var noget galt med mig... Og så blev jeg gravid.
Vores lykke var gjort. Vi holdt tæt med det lige indtil uge 12 og så fortalte vi ellers familie og venner at vi ventede os, og jeg blev indkaldt til scanning i 13. uge.
Jeg ligger mig på briksen og vi er vildt spændte på at se vores lille ønskebarn.
Lægen siger ikke noget længe og klikker en masse på skærmen og zoomer ind. Min mand fornemmer der er noget galt, men jeg tænker ikke over det, før lægen peger med musen og siger at man normalt ville se et hjerte slå, og det kan han ikke finde. Han slår over på farveskærm for måske at finde noget liv i blodkarrene, men der var heller ingen ting.
Han stopper computeren og jeg kan kigge op på det lille væsen mens han siger 'denne her graviditet bliver desværre ikke til noget.'
De ord sidder stadig i mig.
Jeg bliver indlagt samme dag og får barnet fjernet om aftenen. Frygtelig oplevelse, som har gjort at jeg har været sygemeldt siden.
Vi begyndte for en måned siden at prøve igen, men jeg har lige fået min mens og det er simpelthen ligesom at få et slag i hovedet. Så ved man bare at det ikke lykkedes og man igen skal vente.
Glæder mig til at møde nogen man evt kan støtte sig op af herinde.
maj 2008
Følger: 6 Følgere: 5 Emner: 38 Svar: 237
Lægen, der fjernede barnet sagde at moderkagen stadig 'virkede' og at det var derfor jeg stadig følte mig gravid. Barnet var bare død i uge 9.
Men der er vel ikke andet at gøre end at lade være med at ønske sig det 'dumme'(undskyld forhåbentligt kommende baby) barn og så prøve.
jun 2008
Følger: 12 Følgere: 11 Emner: 59 Svar: 733
maj 2008
Følger: 6 Følgere: 5 Emner: 38 Svar: 237
Øv
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside