Gør det mig til en dårlig mor?? (lang) {{forumTopicSubject}}

Vi tager den lige fra toppen.

I 14 dage sov jeg stort set ikke om natten fordi August absolut ikke ville sove mere end 2 timer af gangen og han hang konstant i mine bryster for at få mad. Så i fredags var jeg så træt at jeg ikke kunne hænge sammen.. Jeg græd og vidste ikke mine levende råd.. Og var ved at forlade hus mand baby og hunde og så kunne de have det så godt.

I et desperat forsøg lagde jeg ham på hans eget værelse og væk var han. Sov i 6 timer. Vågnede op, fik lidt at spise og sov yderlig i 3 timer.

Ja ja tænkte jeg det var bare fordi han var overtræt. Men nu for 3. nat i streg har han sovet på eget værelse og sovet i 7 timer. En enkelt nat vågnede han kl 02 og græd, men jeg tænker det handlede lidt om tryghed for da jeg kom ind og tog ham op faldt han i søvn på min arm. For en halv time senre at komme i sin egen seng igen..

Nu er det så jeg sidder lidt med følelesen af jeg er en dårlig mor fordi han ikke sover i sin vugge 30 cm fra min seng. Jeg synes det er alt for tidligt at han sover på sit eget værelse. Men omvendt kan jeg godt se at vi alle får den optimale søvn ud af det. Jeg tager selvfølgelig en snak med SP i næste uge når hun kommer men hvad gør når jeres små pus ikke er ældre??