538 visninger
|
Oprettet:
min relation til sygdommen og jeres? {{forumTopicSubject}}
Hej.
Jeg hedder Louise, jeg bor selv sammen med min fantastiske søn.
Min relation til sclerose er at min morfar havde den type der er meget agrressiv og han sad fuldstændig lam i kørestol i mange år.
Han døde til sidst af sygdommen.
Min moster og mor har den også, min mor har den milde og min mosters er lidt mere agressiv end min mors, men ik som min morfars.
Så jeg har den ret så tæt inde på livet vil jeg mene efterhånden
mar 2008
Følger: 27 Følgere: 25 Babyer: 2 Emner: 38 Svar: 1.391
jul 2008
Følger: 7 Følgere: 6 Babyer: 1 Emner: 251 Svar: 1.429
mar 2008
Følger: 27 Følgere: 25 Babyer: 2 Emner: 38 Svar: 1.391
Året efter startede jeg på gymnasiet igen - og det samme skete, bare i den modsatte arm. Den gang gjorde jeg ikke noget ved det for det var jo gået over sidst så det var jeg sikker på det ville gøre igen..Og ganske rigtigt! Efter en måned forsvandt det men trætheden blev ved at være der og jeg droppede ud igen.. Efter et par måneder startede jeg på VUC for at tage min studentereksamen der men jeg kunne ikke holde til det pga en enorm træthed..
Så fandt jeg min søde kæreste og flyttede over til ham i København. Det gik helt fint indtil året efter. Jeg var startet på HF enkeltfag i Kbh NV og var glad for det. Trætheden begyndte at komme tilbage og min højre side af kroppen begyndte at sove (igen i "bølger" hvor det kom og gik.) Jeg kunne ikke holde balancen når det skete og fik talebesvær. Det var værst når jeg skulle ud af bussen så væltede normalt ud fordi jeg mistede balancen. En dag tog jeg op til min læge med en kammerat og da jeg kom ind på hans kontor skulle jeg gå 4 meter for at komme til stolen. Jeg slog et kæmpe slag ud til den ene side fordi jeg mistede balancen fordi kroppen sov. Han for op, tog fat i mig, fik sat mig ned, tog min puls og mit blodtryk og ringede direkte til Bispebjerg sygehus og sagde at han havde en akut patient der skulle indlægges dagen efter..Så det blev jeg og der var jeg i ca 3 mdr... De fik lavet en masse undersøgelser men fandt aldrig helt ud af hvad der var galt før de fik lavet en MR scanning. De forsøgte at lave en rygmarvsprøve 4 gange men det gik ikke og efter det nægtede jeg at lade dem prøve igen. Så da resultatet på MR scanningen kom var der en læge der holdte et møde med mig og min kæreste og sagde at de var ret sikre på aat jeg havde sclerose..Min kæreste blev jo dybt ulykkelig men jeg tænkte egentlig bare "nå...endnu en" (kronisk sygdom altså) og var glad for at der endelig var et svar til mig..og det har jeg så levet med siden..
min relation til sygdommen og jeres?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside