Så var jeg på kommunen! :) {{forumTopicSubject}}

Idag har jeg haft en samtale med en sagsbehandler som jeg skulle snakke med vedr. aflastning.

Vil først fortælle - Jeg er 21 år. Emily er 5½ og Bella er 15 mdr.

Min mor er 67 år - alkoholiker og er ikke egnet til at passe mine børn.
Min far ser jeg ikke.
Mine søskende er 39-49 år, og dem har jeg aldrig haft et tæt forhold til. Kun den ene men han har meget at se til vedr. job.

Jeg har jo lige været i et forhold i 1 år, hvor vi havde mulighed for pasning/aflastning ved sygdom eller hvis vi skulle ud, og det gav mig det overskud jeg ikke har haft i 3½ år.

Nu da jeg er blevet alene igen, med skole osv, kan jeg mærke at jeg er havnet dér hvor jeg var da jeg var alene med pigerne (især Emily). Overskuddet er ikke det samme. Har ikke mange venner eller familie der kommer og besøger mig osv osv.

Så nu har jeg taget beslutningen om at der er brug for aflastning (f.eks en weekend om mdn), så jeg kan få mit overskud op og stå igen, og mine børn kan få et trygt og godt netværk.

Da Emily var 3 år, fik jeg afslag på aflastning fordi de ikke mente der var behov for det. Der var ingen minusser i § 50.

Men hende på kommunen idag, var meget optimistisk og mente heller ikke at der som sådan var nogen behov for at børnene ikke kunne være her, men at det var en klar ulempe at vi ikke har noget netværk og jeg er SÅ meget alene.

Så nu skal vi ha foretaget en ny § 50, som starter 13/4. Er rigtig spændt og på en måde stolt af mig selv.

Jeg er rigtig bange for at børnene vil kunne lide aflastningsfamilien bedre end mig :s Ved ikke om det er en naturlig reaktion?

Men det skal nok blive godt. Glæder mig til at få mit overskud tilbage så jeg kan blive den energifyldte mor igen, som jeg har været det sidste år.

Skulle lige af med det!

Ps. Er der nogen der ved om det koster mig penge at have dem i aflastning? Hun nævnte nemlig 3-3500kr jeg skulle ha om mdn.. Men glemte at få spurgt hvad de var til.

Isaa