{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
705 visninger | Oprettet:

Mr modsat {{forumTopicSubject}}

I dag da jeg henter Malik (3,5 år) oppe i bh står jeg og snakker med en af pædagoerne og hun spørg om vi har problemer her hjemme med at feks kan han finde på at gå en runde til middag og se hvad de andre har i deres madkasser og endda tage en bid af deres mad hvis den ser bedre ud end hans egen. Og de voksende skal virkelig passe på hvis de feks har en bolle på deres plads og vender ryggen til ham snupper han den og spiser den ! Vi har overhovede ikke opleve ham gøre sådan noget der hjemme.
Han har også tit bare kun spist pålæget i hans madpakke og det gør han aldrig her hjemme fordi den går bare ikke !

Og idag har han slået en af de voksende fordi han fik afvide han ikke måtte køre rundt på deres kontor stol !

Og han er meget sådan at hvis de beder ham om ting skal de virkelig diskutere med ham fordi han stort set altid siger nej !

Vi har ikke problmer med at han slår men jo syntes også vi skal diskutere alt her hjemme..

Men ved bare ikke hvordan man kan løse vores problemer..


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Tilslutning af ny vaskemaskine - også el 1.000 kr.
  • Klip af hække 2.000 kr.
  • Samle et skab 500 kr.
  • Skrue bordben på bord 350 kr.
  • Opsætning af malertape 800 kr.
  • Tv Kommode, en tæppe og en mikrobølgeovn 500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Mr modsat
  • #1   28. apr 2010 Ja det er træls at problemet er i bh hvor man ikke selv kan være med til at opdrage og gøre noget ved problemet.. Har taget en snak med ham stille og rolig i dag om man da ikke spiser de andres mad..

  • #2   28. apr 2010 Hmmm ja det er jo svært for dig, at gøre noget, når der ikke er sådanne problemer derhjemme.
    Jeg arbejdede engang i en børnehave, hvor der var et barn, som havde lignende problemer under spisning, og kunne være fuldstændig modsat.
    Pædagogerne fandt frem til den løsning, at barnet i en periode sad ved et bord for sig selv og spiste, fordi hun simpelthen ikke kunne holde fokus på hendes eget, når hun sad sammen med andre. Det var bare for meget for hende. Dette gjorde hun i ca. 14 dage, og så begyndte hun at spise sammen med de andre hver anden dag, og efter 1 mdr. kunne hun spise sammen med de andre uden problemer.
    Mhs. til at han skal diskutere alt med dem, så tænker jeg lidt, at han bare prøver grænser af, han begynder at blive mere og mere selvstændig og vil have en bedre forklaring end "det må du ikke fordi jeg siger det", hvis du forstår hvad jeg mener. Det er selvfølgelig ikke okay at han har slået ud efter en af dem, og man må da håbe at det er et enkeltstående tilfælde.
    Sidder også lidt og spekulerer på, om der er sket nogen ændringer i hans liv for nyligt? selvom man som forældre måske ikke synes der er sket noget specielt, så kan de mindste ting få et lille barns verden til at vælte. Da jeg arbejdede i børnehaven, var der en dreng, som også lige pludselig begyndte at blive meget udadreagerende, det viste sig så, at han reagerede på, at hans bedste ven, som boede nabo til dem, var flyttet, og så følte han lige pludselig ikke at han havde nogen venner tilbage, og den reaktion kom altså først et ½ år efter han var flyttet, for lige da vennen var flyttet, var der fokus på, om der kom en eller anden reaktion, men det gled jo lidt i baggrunden, som tiden gik.


  • #3   28. apr 2010 Jo der er sket en stor omvæltning i "deres" (ham og søster) er nemlig begyndt at have 2 timers samvær hos os hver 3 uge med deres biologiske mor... Og de har ikke set hende siden sidste sommer.. Og han er også begyndt at have marrit / dårlige drømme (staves) om natten hvor han tror at monster og krokodiller spiser ham !

  • #4   28. apr 2010 Jamen så er jeg slet ikke i tvivl om, at det er en reaktion på det.
    Det er selvfølgelig noget, som både I og pædagogerne skal være opmærksomme på.
    Det behøver jo ikke at være dårligt, at der er begyndt at være kontakt med mor på lang sigt, men lige nu og her, kan det jo godt være meget for sådan lille dreng at håndtere.
    Hvis ikke I har snakket med børnehaven om det, så synes jeg I skal snakke med dem om, om der er mulighed for, at han kan få noget "samtaleterapi" (mangler lige det rigtige ord for det), så han kan få snakket om sine følelser omkring det. Selvom I ganske givet er obs på, hvordan han reagerer på det, så er børn jo sådan indrettet, at de helt ubevidst ikke vil gøre de voksne kede af det eller bekymrede, og så hjælper det nogen gange, at snakke med en voksen, som barnet ikke har følelser for, og derfor vil beskytte.


  • #5   28. apr 2010 Jamen de er obs på det og her i næste uge skal vi til noget forældre samtale også vil vi helt klart tage det op igen. Og ja han er meget indelukket omkring hende. Han snakker aldrig om hende..

    Og nej håber da at det bliver godt for dem at se deres mor.. selv om vi selvfølgelig frygter der værste fordi hun har svært ved at magte tingene..


  • #6   28. apr 2010 Det er ikke nemt med sådan en situation.
    Faktisk kan jeg godt forstå, at børn bliver indelukkede i sådan nogle situationer. Det er meget at forholde sig til. Hvem er den kvinde? hvor har hun været før? bliver "mor" og far kede af det, hvis jeg siger vi har haft det sjovt? forsvinder hun igen? der er en milliard tanker, som kan flyve rundt i hovedet på sådan en lille gut, og når man har den alder, ved man altså ikke hvad følelser er, de er der bare. Og hvordan skal man kunne fortælle om noget, som man ikke ved hvad er?
    Hvis det var mig, ville jeg helt klart presse på, for at få noget hjælp, der er altså mennesker derude, som lige ved hvordan de skal få børn til at åbne op.


  • #7   28. apr 2010 Ja det er virkelig børnene der betaler prisen og skal stå med en masse følelser som de slet ikke kan tackle..

Kommentér på:
Mr modsat

Annonce