Ville lige dele dette :) {{forumTopicSubject}}

Jeg føler at jeg hele mit liv har kæmpet en masse kampe, især efter Olivers fødsel, mht. hans hjertefejl osv. så skrev et lille digt til mine kære unger Syntes selv det er sødt og samme tid meget personligt for mig.

Du giver mig styrke, du giver mig liv
Jeg er lykkelig for at jeg din mor måtte bliv.
Jeg står ved din side og kæmper med dig,
håber aldrig vi skal skilles du og jeg.

At have dig i mine arme, er mit livs glæde
og giver mig en følelse af tryghed og varme.
Dine søskende blev kaldt en anden vej
og kæmper derfor ikke som du og jeg

Savnet er ubeskriveligt,
jeg syntes det er så utilgiveligt.
Gud manglede to engle og derfor måtte de gå,
jeg ber til at det ikke må gå dig lige så.

Hjertet kan være godt -hjertet kan være skidt,
uanset hvad så er det dit.
Min kærlighed til jer kan jeg ikke beskrive,
både de som er væk og du som er i live.

Hvad syntes i piger ???