{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
569 visninger | Oprettet:

synes at livet er svært(langt) {{forumTopicSubject}}

synes godt nok at tingene er hårde at komme igennem. efter mange års psykisk pres og vold fra ægtefælden er jeg endelig stærk nok i april til at flytte fra ham og prøve at få mit liv tilbage igen. men synes at det er utroligt at lige meget hva jeg gør, så har han alligevel magten og får sin vilje. jeg er sur på ham men mere sur på mig selv over at han får lov... han har i perioden april til nu været i seng med min lille søster, plus prøvet at få et forhold til min veninde. efter jeg fandt ud af det blev jeg meget sur og brød alle bånd med ham, men det første problem er at vi har en dejlig søn sammen, det andet problem er at han valgte at forsøge at begå selvmord, så jeg fik valget at enten stoppede jeg med at komme videre med mit liv mht kærester mm eller gjorde han det igen. så nu sidder jeg her med en tom følelse. at skulle være ulykkelig og gå på komprimi med sine egne ønsker for at han skal have det godt er sku hårdt... jeg skulle bare af med noget gale og have nogen at "tale" med og som ville lytte


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Assemble IKEA Hemnes and Ramnefjäll beds 1.500 kr.
  • Toilet vil ikke skylle ud 750 kr.
  • Fjerne og bortskaffe haveaffald 1.000 kr.
  • Cykel lås 400 kr.
  • plæneklipperservice Klippo Comet SE 1.000 kr.
  • Havemand til at flytte jord 1.800 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  synes at livet er svært(langt)
  • #1   29. sep 2010 Marianne : Det lyder nok hårdt dette - ved det er din søns far .. Men helt ærlig , jeg sys ikke du skal sætte dine egne ting på kompomi blot for at være sikker på at han ikke tager sit eget liv .. Det er hårdt det jeg skriver , jeg ved det , men du er mere værd end at skulle have det dårligt fordi han mener han skal styre dig ..
    Thums op for at du er gået fra ham , det kræver et stort skridt , og nu skal du så bare tage det sidste .. Han har pisset godt og grundigt på dig og nu skal du have det godt og noget lykke smiley

    lykke knus her fra ..


  • #2   29. sep 2010 havde han truet mig med det ja så havde jeg sagt : "så gå ud og leg på striberne ude på motorvejen". kan godt være han har brug for hjælp og sådan, men at styre dig ved at true med sit liv, det gad jeg ik, slet ik med den opførsel han har haft.... ja det er hårdt sagt, men sådan noget tisser mig af.. man kan tage sit eget liv men man skal ik skyde skylden over eller true andre pga det..

  • #3   29. sep 2010 jeg synes at lige meget hvor længe i har været smen og hvor meget i har samen, skal du PÅ INGEN MÅDE tage ham tilbage. At han truer med selvmord er jo bare et tegn på svaghed og at han er ussel.. Du har et barn og skal tage dig af og det må på ingen måde indebære vold og psykisk pres. Det er hårdt når man har stærke følelser for partneren, men lad vær for dit barns skyld. Der findes støttegrupper, rigtig mange steder at få hjælp omkring voldsramte kvinder! Gå ikke tilbage til ham!!

  • #4   29. sep 2010 enig med lullee...

    det er hårde svar du nok får, men han ved hvordan han skal styre dig, og det vil han blive ved med til du stopper med at hoppe på det.. sorry, men sådan ser jeg det desværre


  • #5   29. sep 2010 sig til ham at det rager dig en høstblomst, og om han ike bare kan gøre det nu så, så det er ude af verdenen, han prøver at styre dig igen igen......... du skal være KOLD....

  • #6   29. sep 2010 HOLD DA OP!! Føler med dig i den svære tid . men godt du fandt styrken til at gøre det forbi .. Kan godt se det er et dilemma du er i , men du bliver nød til at tænke på dig og din søn.. Det din x gør, er udelukkede for at såre dig og få dig ned med flaget ..! Dit liv skal ikke gå i stå , fordi han truer med at tage sit eget liv .. Du må gøre op med dig selv om det er ham der skal kontrollere dit liv, ellers skal du vise ham at du har dit eget liv nu og at han intet har at sige ! For hvis du bukker under for ham hele tiden, så ved han at han kan sno dig om sin lillefinger og det er det han ønsker .. Hvis han virkelig vil tage hans eget liv, så synes jeg både din søn og du , har fortjent meget bedre .. Det er måske meget hårdt sagt .. Men du skal tænke på hvad der er bedst for dig ..

  • #7   29. sep 2010 han ved hva han skal sige og gør or at ha mig hvor han vil... men har det på den måde lader jeg ham sejle sin egen sø og han så gør skade på sig selv så vil jeg hade mig selv og ikke mindst bebrejde mig selv resten af mine dage... vi har været sammen i 10 år og gift de 6 og jeg kan simpelthen ikke forestille mig et liv uden ham jeg er bare ikke forelsket i ham.. synes det er svært

  • #8   29. sep 2010 DU skal være stærk , og tænke på dig selv og ikke mindst din søn .. Du skal måske også sige til dig sevl hvad der er bedst for din sønne .. At må kommer i bås fordi far skal styre spillet , eller at far ikke er der .. Du er stærk ofg skal nok klare det ..

  • #9   29. sep 2010 er meget enig med danni's mor smiley

  • #10   29. sep 2010 jeg har det bare også sådan jeg er vokset op uden at kende min far og jeg savnede ham selvom jeg ikke kendte ham og var sur på min mor over det... jeg er bare så langt nede både psykisk men også mht min selvtillid og ikke mindst selvværre

  • #11   29. sep 2010 at gå i seng med ens lillesøster er kraftedmer langt ude syg i potten mand!
    hold da kæft..
    Men ja kender godt følelsen. Det er først når man er kommet så langt ned i tunnelen at man siger stop. også er man helt ødelagt. måske resten af sit liv. (taler af erfaring)

    Men seriøst - vær egoistisk, DU SKAL VÆRE EGOISTISK! tænk på dig selv før du tænker på ham.
    Vær sådan lidt overfor ham: "hvis du ikke gør hvad jeg siger så skrider jeg!"
    og jeg havde satme været fuldstændig ligeglad med om han ville begå selvmord.!
    hvis jeg var dig, så ville jeg være skredet og det ville jeg gøre NU!

    Og seriøst - hvad har din lillesøster lige gang i? at hun tillader det?????????????!!!!!!!!!!

    er total målløs :s


  • #13   29. sep 2010 Det kan godt være at din søn bliver 'sur' på dig på et tidspunkt senere i livet, men så længe du ved at det var det bedste, er det det der betyder noget. At du beskyttede din søn fra en mand som er så ustabil, er bedre end at han kender ham og bliver såret senere fordi han mister ham eller han gør ham ondt. Min svigerfar begik selvmord i 2007.. og jeg ved at min kæreste til tider ville ønske at han ikke havde knoklet sådan for at holde kontakten til ham.

    Søde Marianne- Der findes bare ikke nogen mellemvej, jeg ved det lyder hårdt, men det gør der ikke. Enten har du ham i dit liv og glemmer dig selv og din søn fordi du skal gå og passe på han ikke får selvmordstanker.. eller også bryder du med ham og kommer ovenpå igen. Det er enten eller desværre. At han har været voldelig overfor dig flere gange, så vil det ikke ændrer sig+ at han holder dig i skak med hans selvmordstrusler, viser bare at han aldrig.. ALDRIG nogen sinde vil give slip på dig og han er typen som aldrig ville acceptere en ny mand i dit liv en dag. Så du kan leve med ham.. og kun ham og hans behov, eller du kan leve dit eget liv med din søn.. og en dag en ny kærlighed.

    Håber ikke det er for hårdt sagt søde, og du må endelig skrive hvis du har brug for at snakke.
    Er det ikke ham du for meget nylig prøvede at få et barn mere med??


  • #14   29. sep 2010 ja ved det men jeg ville føle at jeg er skyld i at søren skal vokse op uden en far hvis det sker.. jeg har prøvet alt og alligevel lykkedes det ham at få det på hans måde ved snart ikke mere kan snart ikke mere.. jeg har fået min egen lejlighed og prøver at få et liv men det vil bare ikke lykkedes han holder fast på mig med næb og klør og mit selværd (staves) og psykke er helt i bund altså.. håber bare at de professionelle kan få styr på hans sind og måde at tænke på så han kan se det fra min side. og få banket ind i sit hoved at jeg ikke gør det for at ødelægge hans liv men at jeg gør det for at rede mit eget

  • #15   29. sep 2010 Du vil også 'være skyld i' at han ikke vil kende sin far i nogle år i hvert fald. Men samtidig vil du også være den der skåner ham fra en masse dårlige ting. Der er INTET der taler for at du bliver ved med det søde.. du er ikke ansvarlig for en voksen mands mindreværd. Det er ikke din skyld. Du har forsøgt at få det til at fungere, men det kan det altså ikke.

    Var det ham du prøvede at blive gravid med nu her?


  • #16   29. sep 2010 min veninde var også pænt lille da jeg konfronterede hende og min kære lille søster tja der er det bare hverdag hun har borderline og giver sygdommen skylden for alle handlinger hun laver det er 2. gang hun er i med ham så hende var ikek noogen overraskelse synes bare at det er svært at finde styrke når ens liv sejler så meget og ens psyke er helt i bund livet e rnoget lort undskyld mig sproget

  • #17   29. sep 2010 marianne - det er ikke din skyld dit liv er noget lort.

    det er din mand der er skyld i det.


  • #18   29. sep 2010 ja men det er mit job at rette op på det og det synes jeg er uoverskueligt

  • #19   29. sep 2010 jeg er også vokset op, uden at kende min biologiske far (:
    og ja jeg har da et stykke tid hadet min mor for det, men det var nu fordi hun fik mig med en gift mand, og hver gang jeg spurgte om ham fik jeg i vide hvor fantastisk han var.. så det troede jeg jo på, og troede jeg gik glip af noget..

    Nu har jeg mødt ham, og han er et svin ^^
    jeg elsker ham, fordi det min far og han er en del af mig.
    men jeg har ikke noget med ham at gøre, og får det sikkert aldrig.
    og jeg snakkede med min mor om det, og sagde hvor fejlen var.

    nu får jeg selv en datter der forhåbentlig skal vokse op uden sin biologiske far. og når hun en dag er gammel nok til at forstå hvorfor jeg valgte som jeg gjorde. vil jeg forklare hende det (: ingen ting i mellem bare hele sandheden.. og jeg tror hvis man gør det på den måde, bliver der ikke had og bebrejdelser imellem (:


  • #20   29. sep 2010 ved det ikek synes bare at det er rigtig svært det her...
    men vil ringe til lægen imorgen og få en snak i håb om at jeg kan blive klogere


  • #21   29. sep 2010 du tvivler..... og hvis man tvivler skal man sige fra.. det har jeg lært...

    for der er en grund til at man tvivler..og den tvivl vil kun blive ved med at komme så længe der kan findes på undskyldninger, trusler osv..

    det du står i nu med jer og jeres søn.. tror du ik han kan mærke det? han vil reagere over i opfører jer som i gør og med alle de humørsvingninger der vil komme...
    han vil få det meget bedre med sin sin mor og der er ro på og i får en hverdag der fungerer.. om far så vil vælge at leve og se sin søn eller være et egoistisk svin er så hans valg.. ikke dit.
    Tænk på dig selv og din søn.. han mærker det mere end du tror


  • #22   29. sep 2010 jeg kan godt mærke det på ham nu.. skal bare finde styrken og redskaberne til at gøre det rigtige

Kommentér på:
synes at livet er svært(langt)

Annonce