utaknemlige K*lling {{forumTopicSubject}}

Det må være mig. Jeg sidder med nogle tanker jeg gerne vil dele, jeg ønsker altså ikke en debat ud af det men mere et råd til at ændre følelsen, så piger skal vi ikke lige starte med at holde os til at jeg ønsker råd for at ændre holdning?
Jeg er jo gravid igen og det er jeg super lykkelig for bestemt ikke noget negativt der og selv om jeg har det skide dårligt så ville jeg overhovedet ikke bytte, jeg ved jo der er mange der ikke kan få børn.
i har en dreng der bliver 1 år lige om 13 dage, jeg har altid sagt at det kunne være sjovt med en dreng og en pige. Årh jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere det uden at blive misforstået
Nu er jeg snart 11 uger henne og som tiden gør så håber jeg faktisk mere og mere det er en dreng der ligger der, så min søn har en han kan spille fodbold med og slås med nu hvor hans far ikke kan. Jeg har ikke valgt at få en kønsscanning for at fravælge mit barn pga af kønnet men for at få oplevelsen. Jeg bliver da glad for både en dreng og en pige om det så havde været trillinger selv om det havde været hårdt hvis i forstår. Når jeg drømmer ser jeg kun for mig vi får afvide det er en dreng, jeg drømmer og drenge lege tøj, kan kun finde på drenge navne, de ting jeg har købt er grønne så det kan bruges til begge køn men så igen syntes jeg grøn er mere drenget hvorfor ved jeg ikke. Jeg bliver self. ikke ked eller sur hvis hun siger vi venter os en pige men hvorfor er det lige at jeg får de tanker nu, hvorfor er det at det virker som om der kun kan fødes drenge fra min mave..Når folk siger hvad tror i det biver svare jeg dreng, men håber da på en prinsesse... men det er som om et eller andet har overtaget det jeg en gang ønskede som om nogen har spist noget af mig, hvis i forstår - jeg burde jo ikke havde sådan tanker jeg burde være taknemlig... what to do, der må da være et eller andet jeg kan gøre ? Og husk piger det er ikke en debat for jeg vil os blive meget glad for en pige!