6+ {{forumTopicSubject}}

Ja, nu blev det altså min tur... igen!

For 3 måneder siden mistede jeg min lille dreng i 20. uge, da han havde en lille, men ret alvorlig misdannelse på urinvejene.

Men nu står jeg altså med en positiv test igen og er omkring 6 uger henne

Vi er dog en smule forbeholdne med at glæde os for meget endnu, men vi er meget glade for at vi jo åbenbart ikke har nogle problemer med at blive gravid

Vi har valgt at sige det til familien allerede nu, for hvis der er noget der går galt igen, vil vi alligevel ikke kunne skjule det.... så de kan lige så godt være med fra starten af og dermed slipper vi for at skulle gå rundt og skjole noget.

De er selvfølgelig alle sammen meget glade for beskeden, men særligt min mor var lidt forbeholden og tør ikke rigtigt glæde sig og forholde sig til det endnu.

Jeg vil denne gang biive fulgt lidt tættere, ikke fordi der som sådan er større chance for at det går galt igen, men fordi jeg stadig har angsten og er lidt bekymret for hvor lang tid jeg får lov at beholde ham denne gang.

Det er faktisk ret mærkeligt at skulle til at sætte sig op til at være gravid og blive mor igen.... men det kommer vel

Men dagens gode nyhed er stadig at jeg rent faktisk ER gravid, for det er jo ligesom der jeg bliver nødt til at starte.

Fortsat god aften til jer alle!!!