{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.094 visninger | Oprettet:

Når venners børn slår/bider ens egen.. {{forumTopicSubject}}

Hej bg.

Jeg har lige brug for at lukke lidt mund gylle ud et sted med børn om børn og for folk der sikkert har oplevet det samme.

Jeg har 2 piger, en stor på 6,5 år og en "lille" på 3,5 år.
Vi har nogen venner som har en dreng, han er lige knap 3 år, han har et ret dårligt sprog i forhold til hans alder, og hans forældre tror ikke på at skælde ud/sætte tydlige grænser.

Når vi og vores børn så er sammen, så er deres dreng en rigtig lille satan over for begge mine piger, han slår, bider, kaster ting efter dem, køre ind i dem, og råber af dem, og det er ikke bare ind i mellem det er nok ca 70-80 procent af tiden vi er sammen med dem at han gør sådan noget.

Min store er ret god til at sige nej, eller noget i den stil til ham og siger gerne til hans forældre hvis han gør hende eller lillesøster noget, hvor min lille hun enten bare finder sig i det, løber væk eller begynder at græde..

Nu er det sådan at hans forældre jo stort set ikke siger noget til ham, og faktisk har mere travlt med at vores skal opføre sig ordenligt over for ham, dvs hvis deres dreng har råbt 10 gange og slået måske 10 gange og vores lille så løber når han kommer hen i mod hende, så kan de sagens finde på at sige til hende at hun skal være sød og lege ordenlig med ham, i stedet for at have forståelse for at hun måske er lidt bange for ham..

Det "skønne" er at vi bor ret tæt på de her venner, og vores yngste og ham djævlen her, går på stue sammen i børnehaven, dvs at hun hele dagen er udsat for hans måde at være på.

Jeg har det ærligt sådan at jeg ville ønske at min store eller lille klappede ungen en, selv om jeg udemærket er klar over det ikke ville hjælpe en meter.

Havde han haft forældre som virkelig virkede til at være kede af hans opførsel, eller som der sagde noget til ham når det skete, så ville vi utænkeligt have det anderledes med barnet men som tingene er nu, så er vi virkelig trætte af ham og har bare ikke lyst til at ses, hvilket egentlig også er synd for begge mine piger er faktisk ret glad for den her dreng.

Men lad min høre jer andre, hvad ville i gøre?

Og tak fordi i læste med på min mindre roman ??


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Problemer med køleskab 1.125 kr.
  • Hjælp til opsætning af TV på væg 500 kr.
  • 2 stk grille - en Weber kul grill med bord og en CharBroil gas grill med 6 tændere 700 kr.
  • Elektrikker 500 kr.
  • Installation af opvaskemaskine 1.000 kr.
  • Køleskab køler ikke 1.800 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Når venners børn slår/bider ens egen..
  • #1   28. maj 2014 Jeg ville irettesætte knægten foran forældrene. Ikke om jeg gad finde mig i den opførsel overfor mine børn! Tag en alvorlig snak med forældrene, også ville jeg kraftigt tage det venskab op til overvejelse.

  • #2   28. maj 2014 Vi siger at han ikke må slå/bide/råbe men vi har ikke sagt det hverken hårdt strengt eller andet, vi siger hov lille bib man må ikke slå, det kan Cecilie ikke lide

  • #3   28. maj 2014 Kan hans voldsomme udadreagerende adfærd skyldes hans manglende talefærdigheder? Børn, der har svært ved at udtrykke sig og gøre sig forståelige, kan opleve en frustration der kan være svær at håndtere, hvilket kan komme til udtryk på ligende vis.
    Jeg ville tale med venneparet om det i oplever. Hvis det er et par gode venner, så vil i sikkert kunne finde frem til en fælles løsning der fungere for jer alle. Da ens børn/børneopdragelse er et meget ømtåleligt emne for de fleste forældre, kan i selvfølgelig også risikere at de bliver så stop-fornærmet at de ikke vil se jer igen. Det ville være rigtig synd for børnene da de, som du skriver, egentlig godt kan lide at være sammen. Men det er jo så deres valg og i kan sige at i har prøvet at mødes med dem!


  • #4   28. maj 2014 Jeg havde sagt til at det gør han ikke engang mere og havde sagt det så det var til at forstå , og vil skide flot på hans forældres reaktion også havde jeg taget min børn og smuttet!

  • #5   28. maj 2014 Tror du bliver nød til at sætte tonen lidt hårde for at han forstår det.
    Min nevø slå og sparkede rigtig meget på et tidspunkt, i sær når han var utilfreds, min søster og barnets far sagde hele tiden at det var fordi han var autist at han gjorde sådan, men egentlig er det fordi hans far slog min søster (grunden til de ikke længere er sammen) så han lærte hjemmefra at det var rigtigt. En dag tog min kæreste fat (ikke hårdt) i ham og sagde at nu var det nok, det var ikke i orden at slå og sparke, hvis han blev sur måtte han sætte sig ind på sit værelse og være alene ind til at kunne opfører sig ordenligt. Jeg blev nød til at fast holde hans ben når han sparkede mig. Han kan stadig finde på at slå og sparke, men ikke andre børn og ikke mig (han ved der er en baby i min mave og er meget omsogsfuld) men han stopper kun hvis vi siger det i en vred tone, ellers griner han ad os.

    Min moster havde en gang sådan et vennepar der ikke troede på skæld ud ville hjælpe, de havde en datter på 6 år, og til min mosters 40 års fødselsdag, sad jeg ved siden af pigen, hver gang hun ikke kunne lide maden kastede hun det ud over mig, og jeg sagde til hende hun skulle stoppe, da hun til sidst hældte sodavand ud over mig og grinte, skreg jeg så højt af hende at hele fest salen kunne høre det, jeg bad hendes forældre om at opdrage deres barn hvor til de svarede "hun er jo kun et barn, du burde vise dig som en stor pige og grine af det" jeg var 14 år, og havde aldrig oplevet noget lignende, min onkel kørte mig hjem så jeg kunne skifte tøj, og min moster bad min fætter om at bytte plads med mig, jeg var så indebrændt, og da jeg kom tilbage sagde jeg til hendes forældre "at en pige på 6 år burde kunne finde ud af at man ikke kastede mad og sodavand på andre"
    I skolen havde hun ingen venner alle i hendes klasse var bange for hende fordi hun slog og kastede ting efter hende, allerede i 1. Klasse blev forældrene bedt om at finde en anden skole til hende. Deres måde at opdrage et barn på, ødelagde deres venskab til min moster.


  • #6   28. maj 2014 Ja det er uden tvivl pga hans manglende tale at han er sådan, dvs jeg tror det er en blanding af det, og så hans manglende grænser, han slår også sine forældre uden at de siger noget til ham, jeg er lidt i chok faktisk.

    Nu er jeg jo selv i en vuggestue og har været det i 10 år, man kan sagtens sige noget uden at det betyder at råbe af dem, men de vil ikke skælde ud, og det indebære så åbenbart også ikke at sætte grænser.

    Vi havde helt samme problem med min kærestes søster og vores ældste pige da de var i den alder, hun elskede sin fætter og han var konstant efter hende.

    Utroligt at ens børn bare skal have sådanne bekendtskaber


  • #7   28. maj 2014 Det er meget sandsynligt at det er på grund af manglende sprog, men det undskylder ikke at han ikke lærer konsekvenser og at han ikke bliver irettesat af sine forældre. De forældre skulle have en opsang, også var jeg nok drejet om på hælen hvis de ikke havde ændret det.

    Eller ganske enkelt sagt til dem, at så længe deres dreng opfører sig sådan og det ikke bliver påtalt, så skal børnene ikke "lege" sammen.


  • #8   28. maj 2014 Tak smiley

    Jeg er virkelig glad for at det ikke er mig der bare er galt på den i forhold til det her


  • #9   28. maj 2014 Drengen er jo for pokker nød til at lære at gebærde sig i offentligheden. Hvad med i børnehaven? Er der også mange konflikter omkring ham der?

  • #10   28. maj 2014 Det var der i vuggestuen ved jeg, og det er mit indtryk faktisk også at der er i børnehaven, for han er ligeglad med om det er de store drenge han vinger en,

  • #11   28. maj 2014 Jeg kan så se situationen fra den anden side - dog skældte jeg ud, forklarede, gav timeout og gik hjem alt efter situationen.

    Jeg har haft et barn der var den voldsomme, til trods for hun var 8 mdr yngre end hendes "offer". Det var bare rigtig hårdt, at man ikke kunne hygge sig med sin (daværende) bedste veninde. Hun kunne finde på at slå/hive i hår/skubbe (hun var 2-2½ år), hun har også gjort ting der var langt værre - MEGET grove ting.
    Jeg var dybt frustreret og vidste slet ikke hvad jeg skulle stille op. Det er fandme heller ikke sjovt, at være den der står med møgungen! - hvis man vel at mærke selv har indset problemet.

    Nu har de ikke leget sammen i ½ år og kommer nok aldrig til det.

    Hun har også været lidt for voldsom (ikke voldelig) på småbørnsstuen, enkelte gange har det været givet et skub - men det er jo ikke unormalt for børn. Nu er hun rykket op til nogle større børn i børnehaven og får selv lidt knubs - det tror jeg bestemt har været en god ting (også ISÆR for sprog, selvom hun var ret god sprogligt før også, enorm udvikling på 2 mdr)


  • #12   28. maj 2014 Måske skal det lige siges at vi har andre fælles venner uden børn, som også syntes at han er en djævel unge fordi han slår og råber af dem, som jo altså er voksende vel at mærke

  • #13   28. maj 2014 Men ville uden tvivl tage en snak med forældrene og sige at I ikke vil udsætte jeres børn for den modbydelige opførsel.
    De bliver sgu nødt til at stoppe ham, det kan blive grimt.


  • #14   28. maj 2014 Ja, tag en snak med forældrene. Jeg har en søn der desværre også slår, og kaster med ting, råber og skælder ud. Han gør det heldigvis kun overfor os, og sin storesøster, men ja, det kan være rigtig frustrerende, for man kan ikke altid finde ud af hvad man skal stille op.

    Vi har fundet ud af, at det på vores søn ikke nytter noget at skælde ud, han gør det i frustration, og i mangel på sprog. (han er 2 år)

    Det eneste der virker på ham, er at han får en krammer eller et kysser. Så

    Men tilbage til jeres venner, jeg syntes i skal gøre det klart overfor dem, at i har et problem med den måde deres knægt behandler jeres piger på, og at i ikke vil acceptere at de skal tyranniseres af ham.

    Sig at i ønsker i skal finde en fælles løsning, og at i ønsker at have dem og drengen i jeres liv, så de ikke bare føler sig angrebet.


  • #15   28. maj 2014 Først og fremmest så nej, selvfølgelig skal han ikke opføre sig sådan overfor dine piger, og det er her du kan sige fra, når I er sammen. Hvad han gør i børnehaven, derhjemme osv. Har du ikke nogen ret til at blande sig i. Snak med forældrene om hvad du oplever og føler og fortæl at det gør dig ked af at han er sådan overfor dine børn.
    Når det så er sagt så syntes jeg ikke det er spor okay at omtale et barn som djævle unge mm. Dette er et offentligt forum og jeg syntes ikke at et barn på den måde skal omtales med skældsord som djævle mv. Det viser i min verden mangle på empati for et barn som ud fra din beskrivelse har det svært og mangler nogle til at drage omsorg for det og på den måde vise det Hvordan man klare sig gennem verden. Jeg håber ikke at du/i omtaler ham sådan derhjemme og Evt. Overfor dine piger, for hvad kan det ikke føre til af drillerier og et forkert syn på en dreng som ikke er en djævel men som med alle sine Uhensigtsmæssige måder at geberte sig på netop viser at han mangler retningslinjer og en god støtte som kan hjælpe ham med at sætte ord på hans følelser og samtidig en som ikke ser ham som et problem for det er han ikke, men der er derimod hans handlinger der er et problem og det der altså mange mennesker som ikke kan se forskel på!! Og det ødelægger et barn!


  • #16   28. maj 2014 Camilla nej det er da overhoved ikke sjovt at være forældre til sådan et barn, min egen yngste var en seriøs satan over for sin storesøster, hun både bed, slog, rev osv

    Det eneste de siger er nej a det kan hun ikke lide man skal være sød kan du give et kram og hvis han siger nej så gør mor det for ham.

    Og han for lov til at lege videre.

    De har ikke en eneste gang taget ham og gået hjem fx


  • #17   28. maj 2014 Leander der er vi så meget forskellige smiley

    Empati er nok en af de få ting jeg bestemt ikke mangler, men når mit barn hver dag, bliver slået, bidt, revet i håret, kørt ind i, løbet efter og kastet ting på, både hjemme, ude på vores sti, og i deres fælles børnehave gruppe, så er min grænse bestemt ved at være nået med ham og jo jeg kalder ham en djævel som det passer mig hvor det nu falder mig ind.

    Dog med en naturlig selvfølge at det ikke er foran mine piger, helt som jeg hverken bander råber eller kalder nogen andre for forskellige Øgenavne når de er der smiley

    Men ja jeg bliver en løve når mine børn ikke bliver behandlet ordenligt!

    Og havde en af mine været sådan over for andre børn havde jeg bestemt ikke bare lade stå til og lade det være op til dem om de ville sige undskyld.


  • #18   30. maj 2014 Hvis det er et stort problem, at det fylder meget i børnehaven, så må i få et møde med børnehaven. Så de kan hjælpe hende igennem dagen, uden at det bliver noget negativt. Det skal jo være rart for hende at være der, det er trods alt mange timer de bruger der.

    Men ja, igen, tag en snak med dem, eller drop kontakten. Det går jo desværre nok ikke væk af sig selv.


  • #19   2. jun 2014 Hmm det er lidt svært. Jeg ville ALDRIG skælde et barn ud på den måde men jeg ville til gengæld trække mit/mine børn ud af legen. Gerne foran forældrene. Men det er ikke din opgave at irettesætte eller opdrage på andres børn. Tit er det pga det manglende sprog eller muligheden for at kunne udtrykke sig der gør at børn reagere fysisk. I mangel på bedre kan man godt sige.
    Vi har en dreng der i BH har ændret sig på 3 mdr. fra at være stille og rolig til de mandsopdækkede ham fordi han var fysisk. Det var fordi han ikke fik mulighed OG lov til at fortælle eller forklarer sig. Da vi fortalte at han skulle have plads til det, stoppede det med det samme. De mente han ikke kunne socialt men da han fik muligheden for at "lege selv" stoppede det også der. Han kunne ikke "rumme" børn hele tiden. Derfor ville jeg tage mine børn ud af "legen" og sige jamen så finder vi på noget selv. smiley


Kommentér på:
Når venners børn slår/bider ens egen..

Annonce