Stress/Depression {{forumTopicSubject}}
Hej alle tøser,
Ja så sidder jeg her og har meldt mig syg for jeg ved ikke hvilken gang fra arbejde, pga stress. Jeg har nu gået i samtaleterapi i over et år, og det har kun hjulpet mig til at vide hvad jeg skal tænke, men ikke hjulpet mig til at tænke det. Hvis I forstår mig.
Nu er jeg der hvor jeg har ringet til min læge og bedt om noget antidepressivt, selvom jeg var meget imod det fra starten. Jeg vil høre om der er nogle af jer der kender til det at have stress og dermed nok også en depression? Og om I har prøvet at få medicin for det. Hvad er jeres oplevelser og hvad har jeres omgivelser sagt til det?
Håber på nogle gode råd og en god debat.
Hilsner Michele, mor til 2 dejlige drenge som jeg ønsker skal få en glad og stressfri mor igen. -kom lige til at tænke på at min yngste søn på 2 1/2 år stort set kun har kendt sin mor med stress og angst :o( Det skal der dælme gøres noget ved.
mar 2008
Følger: 15 Følgere: 15 Babyer: 1 Emner: 236 Svar: 1.060
jeg tror det du skal er at gå til din læge om blive sygmeld, og så derefter kontakte din sagsbehandler i den kommune du bor og sige du er sygmeld. og envidre meddele arbejdspladsen..
medicin mod stress og depration er ikke et nederlag, bare en erkendelse af man ikke magter tingene.
jeg sys også du skal få din læge til at henvise dig til en Psykiatiker ikke en psykolog
mar 2008
Følger: 15 Følgere: 15 Babyer: 1 Emner: 236 Svar: 1.060
jul 2011
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 89 Svar: 1.312
Kort og godt kan jeg sige; det er IKKE lutter lagkage at være på antidepressivt medicin - men det kan være nødvendigt, for at man kan give slip, få overskud og være modtagelig for den terapi, som pyskologen tilbyder. Mht. omgivelserne, så f*ck da hvad de siger! Jeg tør vædde med, at du kender mange, der er i medicinsk behandling uden du overhovedet ved noget om det.
Det er ikke noget, man reklamerer med, men for mig hjalp det at være åben omkring det. Jeg har ikke oplevet, at nogen som helst har sagt noget eller set ned på mig, fordi jeg fortalte dem, at jeg tog antidepressiver - nærmere tværtimod!
Du er velkommen til at sende mig en privat besked, hvis du har nogle spørgsmål eller noget.
feb 2010
Følger: 2 Følgere: 1 Babyer: 1 Emner: 32 Svar: 435
Jeg valgte at være 100% ærlig omkring det overfor min omgangskreds, og deres reaktion var kun positiv, de var alle glade for, at de kunne se at jeg fik det bedre og der var ikke en eneste som ikke støttede mig.
I startenvar nogle af dem lidt forundrede, fordi jeg altid har været den stærke, som altid havde overskud til alle andre, men nu var det overskud bare fuldstændig væk, men som sagt bakkede de mig alle op.
Min depression dengang har lært mig utrolig meget om mig selv, jeg kan mærke når jeg er ved at blive stresset, og kan så (heldigvis) sige fra, hvis tingene er ved at blive for meget. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det gør mig til en bedre mor, fordi Liam ikke kommer til at opleve mig med nedture.
Jeg vil rose dig for, at du har erkendt at du har brug for hjælp og det bedste råd jeg kan give dig er, at være åben omkring det.
jan 2011
Følger: 1 Emner: 7 Svar: 37
nov 2008
Følger: 1 Emner: 38 Svar: 38
Mange tak for jeres svar.
Nu har jeg været til lægen og hun vil starte mig op på 10 mg cipramil til at starte med. Bare til at gøre mig lidt mere ligeglad med det hele. Og så skal jeg tage det i ca 1 år.
Er der nogle restriktioner omkring hvad man må spise og drikke, eller gøre eller ikke gøre når man spiser antidepressivt?
Hilsner Michele
jul 2011
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 89 Svar: 1.312
Jeg levede bare, som jeg plejede, da jeg var på medicin. Men læs indlægssedlen for en sikkerheds skyld. Dog reagerede jeg anderledes på alkohol, end jeg var vant til - men det var nu sjovt nok
Stress/Depression