Spise situationen aggghhh... {{forumTopicSubject}}
Lukas på 14 mdr er normalt en dejlig dreng, men når han skal spise forandre han sig til en lille djævel...
for det første så spiser han ikke ret meget her hjemme, i dp spiser han snildt 1-2 hele rugbrødder, herhjemme er det en sejer hvis han spiser 1/2.
for det 2. så er begyndt at kaste med maden, efter den værste sult er stillet og det er ikke meget han så har spist, så enten spytter han det ud eller graver det ud af munden og så kyler han maden gennem luften, og så kan vi ligeså godt stoppe for han begynder ikke at spise pænt igen, hvis maden er noget med krummer som rugbrød eller hakket kød så bliver han ved med at pille det ud og kaste til munden er tom for mad rester.
Denne situation gælder nok 4 ud af 5 måltider, og jeg kan aldrig vide hvad der gør at han lige den gang vil spise pænt...
Det er så frustrende er der nogle gode råd, eller er det bare en fase vi skal igennem...
maj 2008
Følger: 2 Følgere: 1 Babyer: 1 Emner: 126 Svar: 1.232
Din søn kan også sagtens mærke at du er frusteret ..... så det er vigtigt at ligge det på hylen og at du er afslappet og tager det helt roligt !
De gange hvor malthe har kastet med maden hvilket ikke er mange.... har jeg simpelhen vendt ham med ryggen til bordet og : sagt når du kan sidde pænt kan du komme tilbage..... Og nu kan jeg nøjes med at sige til ham : sid pænt tak !!!! BLIVER de ved er det TAK FOR MAD ...... og så må han undvære :0)
Kan han selv sidde med en gaffel?????
mar 2008
Følger: 19 Følgere: 18 Babyer: 2 Emner: 326 Svar: 3.400
dec 2008
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 77 Svar: 1.315
Jeg læste en artikel om at man skal tage fokus fra spise krisen.. Ikke tale om mad og ikke give dem en masse opmærksomhed omkring deres krig.. Så vidt muligt ignorere når de starter med balladen og tage fokus fra krigen og snakke med dem om alt muligt andet - aflede dem fra balladen. Ellers opretholder man den onde cirkel.
Vi kunne også tydeligt se her, at han simpelthen lavede ballade og kiggede over på mig og afventede en reaktion og grinede. Det var også at kaste med maden, spytte det ud, slå med bestik i bordet, hamre hænder ned i tallerken og skubbe sig fra bordet osv osv.
Til at blive sindssyg af!!
Vi prøvede at ignorere ham når han startede og jeg vil helt klart sige det har hjulpet meget. Jeg trækker dog grænsen ved at beg. at kaste med maden, det vil jeg ikke have uanset hvad!
Men vi har også tydeligt kunne mærke, at når han ikke har været ordentlig sulten har det været værst, så har han slet ikke kunnet koncentrere sig. Så er han hurtigt kommet fra bordet igen, inden krigen startede.
Men helt sikkert hjulpet at følge rådene i den artikel jeg læste. Men det er nok også bare en periode man skal igennem på bedste vis. Selvom det er enormt frustrerende at være vidne til.
Spise situationen aggghhh...