Fødselsberetning - Bastian {{forumTopicSubject}}

Så har jeg lige lidt tid til at fortælle om Bastians vej til verden.

Torsdag den 8/11 vågner jeg som alle andre morgener og er totalt øm i hele kroppen. Jeg skal til JM til middag denne dag og tager mig god tid til at gøre mig klar. I løbet af formiddagen har jeg nogle små generende plukveer der trækker frem i skambenet, men slet ikke noget regelmæssigt.

Ca 11.30 kører jeg ind mod byen, for så kan jeg lige nå ind og købe lidt frugt inden jeg skal til JM. Jeg møder så en veninde inde i Kvickly og vi står og snakker lidt. Mens vi står der kommer der oss et par plukveer, men ikke noget jeg tænker videre over. Jeg kører så om til jordmoderen, som siger at det godt kan være opstart til noget, men at der nok ikke sker noget de næste dage. Efter det tager jeg så til åben café ved Familiens Hus og mens vi sidder der har jeg et par ret kraftige plukveer. Vi joker lidt med at vi sagtens kan klare en fødsel deroppe, for de mente ikke de kunne få mig liggende til Esbjerg i en lille Ford Ka.. (Skulle liggende til sygehuset hvis vandet gik først, pga underkropsstilling)

Tilbringer et par timer i Huset og kører derefter hjem og henter Tristan i børnehaven. Vi henter manden til fyraften får lavet mad, spiser osv. Jeg har stadig de her MEGET uregelmæssige plukveer, så klokken 20.15 går manden og jeg i seng for at se film og få sovet, for jeg er ret træt.

Ca klokken 20.45 føler jeg at jeg skal tisse og går ned på toilet. På vej ned af trappen er det som om det render ned af mit ben, og tænker at nu kan jeg f*ndme ikk engang holde mit pis i mig mere. Men da jeg kommer ned på toilet kommer der lidt mere vand end hvad jeg følte jeg skulle tisse. Jeg finder tørre trusser og tar et bind på, kalder på manden og får sagt at jeg tror vi skal ha ringet til vores kammerat som skal tage Tristan. Jeg går ind og lægger mig på sofaen som jeg havde fået at vide jeg skulle og ringer så til FG. De rekvirerer en ambulance til at hente mig og får at vide at jeg skal ringe igen hvis der er forandringer, eller jeg får veer.

Der går ikke 2 min fra jeg har lagt på til veerne starter, så jeg ringer til dem igen og siger at nu er der veer og de lader til at være nogenlunde regelmæssige, men at jeg ikke har præcis tid på dem. Mens jeg snakker med dem kommer ambulancen og henter mig. I ambulancen på vej til Esbjerg (der er ca 30 min kørsel) tar falck manden tid på mine veer, de starter på 4-5 min interval og da vi kommer til sygehuset er vi på 3 min. Klokken er nu ca 21.40

Jeg kommer ind på en fødestue og det hele går stærkt. Maks 5-10 min senere kommer min mand og min mor. Snakker med den vagthavende JM og fødselslægen, og lægen siger så at vi bliver nødt til at lave semi akut kejsersnit, da de ikke har erfaring med at lægge tang og derfor ikke vil være med til en sædefødsel.

Nu er min tidsfornemmelse røget helt. Jeg bliver undersøgt og er 2 cm åben og har 2-3 min mellem veerne. 10 min senere er jeg 3 cm åben og Bastian var kommet længere ned i bækkenet. I løbet af ingen tid har jeg fået lagt drop og er på vej ind på operationsstuen.

Her prøver de at lægge en spinalblokade 2 gange, men det lykkedes ikke. Det gjorde hamrende ondt og virkede kun i ben og baller, men ikke i mave. På nuværende tidspunkt er jeg ved at gå i totalt panik over tanken om at de sku skære i mig mens jeg var vågen, så blir totalt lettet og tuder helt vildt da lægen siger jeg skal i fuld narkose. Manden får at vide at nu kan han godt sige farvel, for han må ikke være med mere når jeg skal i fuld narkose. Øjeblikket efter er jeg væk.

Ca klokken 02.00 kommer min mand og min mor op på opvågning til mig med Bastian. Jeg har et stykke tid været vågen og spurgt efter dem. Her får jeg at vide at Bastian er født den 8/11 klokken 23.51. Han var 52 cm lang og vejede 4110 gram.

Omkring kl 2.45 kommer jeg fra opvågning på trods af en for høj puls. Den bliver tjekket et par gange på barselsgangen, og falder fint efterhånden som jeg får bearbejdet oplevelsen og falder til ro.

Vi blev udskrevet mandag den 12/11 lidt over middag og havde det godt alle sammen.