Min fødsel med Frank d. 30.10.2009 {{forumTopicSubject}}

Jeg tænkte, at jeg ville skrive lidt om min fødsel med Frank tilbage i 2009.

Jeg havde oprindelig termin den 6 nov, 2009, og eftersom jeg var førstegangsfødende, og en svigermor der bestemt mente, at jeg ville gå længe over termin, tænkte jeg ikke et øjeblik på, at jeg ville føde før termin.

Den 28. oktober (da jeg er 38+5, onsdag) får jeg om aftenen besøg af en veninde, da begge vores mænd skal til det samme personalemøde. Vi hygger rigtig med frugt og slik og tøsefnidder. I løbet af aftenen begynder jeg dog, at få lidt ondt i maven, og veninden bemærker at jeg har fået helt røde kinder. Men jeg tænker ikke rigtig videre over det. Sener kommer mændene hjem, og også de bemærker, at jeg ser da helt skidt ud. Veninder og hendes mand tager hjem og jeg går i seng. Smerterne tager meget til torsdag, og jeg tager samtlige varme bad, og prøver at se noget film. Men da smerterne (veerne) kommer oftere og oftere ringer jeg til fødegangen, og vi ankommer dertil torsdag ved 20.30 tiden. Jeg bliver undersøgt, og jeg er 3 cm åben. Jeg får noget smertestillende og vi kører hjem og hviler os. Dvs jeg får intet søvn, og har så utrolig mange smerter. Næste morgen fredag klokken 8, har jeg så ondt og jeg ringer til fødegangen igen. De beder mig tage tid på mine veer den næste time og så ringe igen. Efter en time ringer jeg, og de siger, at vi bare kan komme. Jeg er der 5 cm åben.

Vi kommer ind på en stue, og jeg kommer i badekar. Jeg har vanvittig ondt og føler aldrig jeg kommer levende fra det. Efter et stykke tid i badekaret (hvor de også havde forsøgt, at tage vandet, som ikke lykkedes) kom jeg op og ligge igen. Smerter var ikke til, at holde ud, selvom at der nu var længere tid imellem veerne. I den korte periode de ikke var der, døsede jeg nærmest hen af bare udmattelse.

Jeg havde oprindelig sagt, at jeg ikke ønskede smertestillende under fødslen, men efter et godt stykke tid, sagde jeg, at jeg kunne ikke mere nu. Og ønskede en epiduralblokade. De skulle så hente lægen, og jeg følte der gik 1000 år til han kom. Råbte til kæresten, at nu skulle han bare finde den læge:-) Langt om længe kom lægen, og han ville først give mig hånden og præsentere sig, men jeg blev helt tosset, og sagde at han skulle se, at få den lagt.

Efter ganske kort tid var jeg dog helt åben, og mine presseveer startede. Så hurra min epiduralblokade hjalp aldrig. Hver gang jeg skulle presse blev jeg dog ved med, at spørge om de kunne se noget:-)

Fredag kl. 16.40 kom Frank så til verdenen, 3840 lang og 53 cm. Min dejlige skat<3