Min FB {{forumTopicSubject}}

Ja jeg må¨jo hellere tage mig sammen til at skrive min fb...

Jeg var til jordemoder den 15 marts hvor jeg var 39+6... jeg spurgte hende om hun ville undersøge mig indvendigt for at se om jeg måske kunne få en hindeløsning... og det kunne jeg heldigvis... Derefter kunne jeg da godt mærke der var lidt irritation, men ikke det helt vilde...

Om aftenen samme dag kom der lidt veer men ikke så mange at det var på tide at ringe til fg... det blev så ved hele næste dag og der begyndte også at komme tegnblødning... Den 16 marts (min termin) om aftenen blev veerne voldsomme og kom meget reglmæssigt., dog var der stadig 10 min imellem.. jeg ringede så til fg og fik at vide at jeg skulle få lidt søvn og så ringe igen når der var 5 min eller mindre mellem dem sjulle jeg ringe igen... Så jeg gik i seng, og så forsvandt veerne bare meget pludseligt... Total øv...

Så da jeg vågnede den 17 kl 6 for at sige farvel til kæresten sagde jeg pænt til ham at det sku ik skete lige foreløbig... jeg gik i seng igen og vågnede så igen omkring 8.30, da jeg reste mig kunne jeg mærke vandet sive og blev sådan helt rundt på gulvet... gik med det samme ud på wc, og det blev bareved med at sive... ringede så til fg og fik så at vide at vi skulle komme ind ved 12-13 tiden... og det passede fint for kæresten havde fri kl 12, så han skulle ikkte til at tage hjem før tid...

På vej ind til sygehuset begyndte veerne at komme igen, og de blev meget hurtigt reglmæssige... da vi så kom ind på sygehuset kl 13 og blev undersøgt indvendigt... var åbent 3 cm... vi blev enige om at se de to næste timer an, om jeg selv ville åbne mig yderligere, ellers ville de give mig ve-drop....

kl 16 var Veerne begyndt at blive ret kræftige og jeg var overbevist om at nu var der virkelig ved at ske noget, men da de to timer så var gået og jeg blev undersøgt igen var jeg kun udviet 1 enkelt cm yderligere...derfor valgte vi at jeg skulle have ve-drop, men inden da var veerne blevet så slemme at jeg var overbevist om at jeg skulle dø... havde virkelig så ondt at jeg slet ikke kunne klare mere... så vi blev enige med den rare jordemoder at det nok var en god ide at få lagt en epidural blokade...

kl 17 kom hende der skulle lægge den og de gik så igang... Men hold da kæft... har aldrig følt så slem en smerte... Veerne var uudholdelige og så oveni skulle de lægge den der blokade.... AV!

Men hold da op hvor den hjalp.... Derefter kunne jeg ikke mærke noget.... Dejligt...

Ve-droppet bliver lagt ca 18.45... Fik at vide at man kunne få helt op til 180 i ve-drop, men de ville lige prøve bare at give mig 15 til at starte med, og så skrue op hvis min krop nu godt kunne klare det....

Kl 20 kommer hun ind igen og tjekker mig... jeg har åbnet mig til 6 cm og jeg har det helt fint... ligger næsten ikke mærke til veerne... der bliver så skruet op til 30 i ve-droppet....

vi sidder lidt og kigger på skærmen og følger veerne, sådan helt som en sport.... he he... vi hyggede os vældigt...

kl 22 kommer jordemoderen ind igen og siger så at det næste bliver at jeg skal presse... jeg tænker bare... a hvad?! havde ikke lige regnet med at det skulle være allerede... men jo, jeg var altså 10 cm åben nu... jeg kunne bare ikke rigtig mærke veerne sådan ordentligt, så havde lidt svært ved at skulle presse med endnu...

kl 23.15 kan jeg bedre mærke veerne og jeg kan så småt begynde at presse lidt med... Epiduralen bliver så slukket da de mener det alligevel ikke vil hjælpe mere... ve-droppet bliver skruet op til 45 så der kan komme gang i de presseveer...

kl 00.40 skal jeg så begynde at presse rigtigt til da der snart skal til at ske noget... Jeg presser så og det er sku ikke nemt... jeg presser virkelig til men det er jo virkelig hårdt.... Lige pludselig siger hun så at hovedet er på vej ud og i næste presve skal jeg føde hovedet...

næste presseve kommer så og jeg presser.... hun siger så, nu er hovedet ude og bliv bare ved at presse... Jeg når lige at sige at det kan jeg altså ikke, og får bare at vide at det skal jeg, så tænker jeg bare... okay... og presser videre, alt hvad jeg kan, så kommer kroppen bare ligepludselig....

Så kl 01.00 er hun født... Det hele kom under samme presseve, så det resulterede i at jeg flæggede næsten hele vejen... det var millimeter fra at ringmusklen var spruget....

3176 gram og 51 cm lang.... Den smukkeste baby jeg nogensinde har set...

Jeg fik at vide bagefter at de ikke lige havde regnet med at jeg ville presse så meget til sidst så det overraskede dem lidt at hun kom så hurtigt ud... men det var kun godt, for det viste sig at hun havde haft navlestregen rundt omhalsen....

Jeg havde virkelig frygtet det at skulle føde, men allerede da hun lå på min mave sagde jeg til kæresten at jeg da stadig var klar på at vi skal have 4-5 børn... Det værste var dagene efter, alle de smerter jeg gik med fordi jeg var gået så meget i stykker dernede...

Tak fordi i ville læse det... det blev vist lige lidt længere end jeg havde regnet med...