Er det mig der er en hønemor Er det mig der er en hønemor

I øjeblikket diskuterer vi til tider bravt herhjemme. Det drejer sig om at min mand, som så mange andre mand, har købt en amerikanerbil. Han kan gå og rode med den fra morgen til aften. Lige pludselig kan han være gået over til naboen uden at sige det.

Jeg har en hest jeg måske er ude hos en gang om ugen, nogle uger slet ikke, (og det piner mig, for jeg ville gerne mere derud). Det er fordi jeg føler at når han går derude er det min pligt at blive hjemme hos børnene.

Det vi så skændes om er at det irriterer mig at han bruger så meget tid med den bil, fordi jeg føler at jeg hænger på børnene. Jeg kan ikke have dem med, fordi de laver numre hvis jeg rider.
Han har flere gange sagt til mig at jeg bare kan køre derud, men jeg føler at jeg er skyld i at han måske ikke bare kan gå eller køre, fordi han skal have børnene med.

Skal jeg måske bare sælge den dårlige samvittighed og køre i stalden og lade ham have børnene? I snart 9 år har jeg skubbet mit eget liv til side for at passe børnene, de 8 og 5 nu, og jeg føler bare at jeg går som barnepige og husholderske og det kan jeg simpelthen ikke leve med.
Hver gang jeg nævner det får jeg at vide det er noget pjat, men når hele ens liv går op i rengøring, madlavning, tøjvask, indkøb, børnepasning osv, så ved jeg ikke rigtig hvad jeg ellers er...