{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.523 visninger | Oprettet:

Gravid, men ulykkelig... {{forumTopicSubject}}

Vi har lige solgt vores hus, har fået lækker lejlighed i stedet, jeg arbejder som skolelærer, og min kæreste går PT hjemme da vinteren har været hård for hans branche - han er murer..
Jeg får altid mens den 1. i måneden, men pga. stress med flytning osv. slår det mig pludselig i dag, at det da faktisk er ret længe siden, så tager en g-test, som er positiv...

Sidste år, på den samme dato endda, opdagede jeg at jeg ventede vores ønskebarn.. skæbnen ville at det til trods for at have været til scanning, osv. mistede barnet grundet svære misdannelser i 18.uge. Det var et hårdt slag for os begge, og vi blev enige om, lige at holde projekt baby på stand by, satte huset til salg, og gjorde klar til at starte forfra. Jeg søgte en stilling i udlandet, som jeg fik og skal starte i pr. 1.9.
Jeg har brugt p-piller siden denne beslutning, og idag, ja, så står jeg med en positiv test... præcis et år efter jeg opdagede jeg var gravid sidst..
Et eller andet sted, synes jeg da det er dejligt, men omvendt, så er jeg mega bange for at det går galt som sidst.. Og hvad nu med de drømme vi nu havde for fremtiden, det kan vi jo ikke nu... Jeg ved mit nuværende arbejde ville være himmelhenrykte for at kunne beholde mig, men nu havde jeg jo glædet mig til det andet..
Og ja, hvis huset så bare ikke havde været solgt, så havde vi jo kunnet beholde det, men nu sidder vi i lejlighed...
Ja, et eller andet sted så er jeg dybt ulykkkelig, og kan faktisk set ikke glæde mig over det, og sådan skulle det jo ikke være...
og ja, så ved jeg min mor bliver SÅ skuffet når jeg skal fortælle hende det, jeg ved godt det ikke burde have nogen betydning, men det har det altså, min mor og jeg er meget tætte, og hendes mening betyder rigtig meget for mig..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Gravid, men ulykkelig...
  • #1   10. apr 2011 Puhhh det er en svær situation du står i..
    Kan desværre ikke sige noget der kan hjælpe dig, men ville lige sende dig en tanke og et kram..


  • #3   10. apr 2011 Du nævner meget dine bekymringer, som jeg i den grad kan forstå.. og så nævner du arbejdspladsen, boligen og din mors mening..

    men hvordan har du det med selve graviditeten? Og din kæreste, hvis han ved det?..

    Jeg forstår udmærket godt at du er bekymret, det ville jeg også være!..
    Men ved I hvad misdannelserne skyldtes? Om det var noget genetisk, eller om I bare var nogle af de uheldige forældre, der desværre forekommer af og til..



  • #4   10. apr 2011 Åh altså.. smiley Træls for dig at du har det sådan..

    Hvorfor mener du din mor bliver skuffet?


  • #5   10. apr 2011 Det er ikke arvelige misdannelser.
    Selve tarmsystemet hos barnet sad udvendigt, og der var hul i mellemgulvet sådan at hjertet ikke sad rigtigt, og derfor stoppede med at slå. Det burde have været opdaget meget tidligere i graviditeten, men det blev det ikke.

    Trine: Jamen, hun har store forventninger til mig, og det her job i udlandet.


  • #7   10. apr 2011 Lisette,
    så kan man da i det mindste sige, at selvom nervøsiteten forståeligt nok er der, og er meget mærkbar, så er det ikke noget jeres genetik har bidraget med, det var bare rent uheld.. Og derfor skulle I være helt særdeles uheldige for at det skete igen..

    Jeg synes også du skal tænke lidt mere på dine følelser og tanker omkring graviditeten, end din mors.

    I har på et tidspunkt haft planlagt et barn, og det liv. Hvad sagde mor til det? Og er det virkelig vigtigt hvad hun synes, hvis ikke hun kan glæde sig på jeres vegne?..

    Jeg synes I skal snakke lidt sammen om det derhjemme, og ikke fokusere så meget på omgivelserne..


  • #8   10. apr 2011 Da vi planlagde barn nummer et, var hun heller ikke just for. Det passede med at jeg var færdig på seminariet den sommer, hvor jeg blev gravid i april.. Så hun synes det var en god ide at vente til jeg havde arbejdet fast i noget tid før jeg meldte mig på barsel..


  • #9   10. apr 2011 Lisette,
    men det er jo ikke op til hende.. Det er op til jer. I skal vurdere hvornår I vil have et barn...

    Jeg var selv skidebange for mine forældres reaktion, grundet min situation, men i sidste ende afhænger det bare ikke af dem..

    Det er JER og kun jer, der kan vurdere hvornår det er rette tid for et barn..


  • #10   10. apr 2011 Kan se det er en svær situation - og er ked af i skulle igennem at miste jeres ønske barn. Men nu har du et nyt lille ønske barn i din mave som har brug for jeres kærlighed.
    Selvom du er tæt med din mor skal hendes mening ikke tælle det mindste i denne situation - det her er jeres liv. I var jo klar til at blive forældre og glædede jer, kan godt forstå i skulle have det hele lidt på afstand og har lagt andre planer men nu vil skæbnen det så anderledes og jeg er sikker på i bliver lykkelige. I min verden er det ikke job og karriere man bliver lykkelig af men ens familie. Og det lyder til du har i hvert fald nogle gode kollegaer når de hellere end gerne vil beholde dig. Håber i finder ud af det hele...


  • #11   11. apr 2011 Måske du lige skal have lidt tid til at vænne dig til det. Det er trods alt en kæmpe ting smiley

  • #12   11. apr 2011 Der er da situationer hvor det er mere praktisk at få børn end andre... men jeg tror sq ikke man elsker den lille mere bare fordi man har hus, bil fast job osv...
    Om man vil have barnet er jo ens eget valg, men din mor skal også nok lære at elske det, hvis I vælger at få det.


Kommentér på:
Gravid, men ulykkelig...

Annonce