{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.473 visninger | Oprettet:

Fødsel eller Kejsersnit {{forumTopicSubject}}

Er jo gravid med nr 2 med termin 7/6-13 og er så meget i tvivl om jeg skal vælge kejsersnit eller forsøge at føde "normalt".. og kunne godt bruge andres syn på sagen..



Grunden til at kejsersnit overvejes er flere problemer i fødslen af min datter.. egentlig havde jeg en hurtig fødsel.. havde dog tidlig vandafgang og måtte have igangsætningspiller da der ikke kom veer..

Kl 4 om natten kom de første veer og de var fra første ve ca ½ min og 4 min imellem, så vi valgte at ringe til sygehuset og fik lov at komme ind.. ankom til fødemodtagelsen ca 6, lå og ventede og blev tjekket ca 6.30 der var jeg ca 4 cm åben og de bestilte fødestue.. på det tidspunkt begyndte det at gøre vandvittigt ondt..

Kom på fødestueen ca kl 7 og fik en maske med lattergas.. blev efterladt.. jeg lå i min egen verden med smerterne og prøvede at arbejde igennem det.. min mand smådøsede i en stol (pga arbejde, vandafgang, frem og tilbage på sygehus osv havde han sovet ca 5 timer de sidste 3 døgn) ..

lidt over 8 kom de nye jordmødre ind (var blevet glemt i vagtskiftet)de tjekker og jeg er 9,5 cm åben og får at vide at får jeg presse trang skal jeg lige vente på ok fordi der sidder en kant i vejen, som hun ikke helt ved om vil flytte sig ved pres.. +de lige vil sætte en elektrode på babys hoved pga hjerterytmen (lå med strimmel) var for svingende)

Lidt efter siger hun åbenbart ok for pres, men da jeg er midt i en meget smertfuld ve opfatter jeg det ikke, så de første presseveer holder jeg igen, hvilket gør ondsvagt ondt..

Hun siger så at jeg jo skal presse, ja ok, det prøver jeg så, men føler ikke jeg kan.. det gør virkeligt virkeligt ondt..

Vi kæmper og kæmper, men der sker ikke nok og de snakker om at skamben evt sidder for lavt.. ledende jordmoder hentes og hun siger at der skal kop på, for de er ikke helt trykke med babys hjerterytme.. intet akut men baby skal altså ud snart..

Hun ligger kop på hvilket gør endnu mere av, og vi kæmper videre, til sidst hedder det ud i denne ve eller vi køre til kejsersnit.. jordmoder vælger at klippe og hiver alt hun kan og jeg presser med alt jeg kan hive frem.. og ud kommer baby, ligbleg og med navlesnoren om halsen og blodet sivende ud af munde.. var sikker på at hun var død..

De klipper hende fri og hun hyler (gud ske lov) og over til tjek, pga hjerterytmen får hun også taget blodprøve fra navlesnoren om der har været ilt mangel, men alt er ok og hun score top i apgar..

Hun viste sig at være stjernekigger, og de ved ikke om det gav problemerne eller hun var stjernekigger pga for lavt skamben (har senere opdaget at min storesøster har fået 2 kejsersnit pga for lavt skamben)

Jeg bløder voldsomt og er lige på grænsen til at skulle have blod.. og senere viser det sig at sugekoppen har smadret mit haleben, jeg kan ikke sidde i 3 måneder.. hvilket ikke er sjovt med et spædbarn.. og nu efter jeg er blevet gravid giver halebenet mig igen smerter hvis jeg sidder eller går i længere tid..

min datter fik voldsom guldsot pga blodansamling efter sugekoppen, hvilket betød at jeg måtte ligge i lys med hende i 2 dage (hun kunne ikke ligge i lysvuggen da hun skreg og hev beskyttelsesbrillerne af) og ud og ind til prøver i 14 dage..

Synes vi gik glip af starten af at være forældre..

Så jeg tog en snak med min egen læge, som fik mig henvist til fødselslæge omkring mulighed for kejsersnit..

Det jeg frygter er om jeg kan føde, især hvis barnet er større, min datter var kun 2690 g og 49 cm og havde et lille hoved, og hun kom kun lige ud, frygter et 3500 kg barn med stort hoved

Frygter især for barnet, da jeg har mistet en søn i 35 uge for 13 år siden, derfor panikkede jeg også da de ville have måler på hendes hoved og da de begyndte at snakke kejsersnit og da hun kom ud med navlesnoren om halsen, frygtede så meget der skulle ske hende noget, var faktisk ligeglad med mig selv, de skulle bare få hende ud..

Og frygter skade på mit haleben, for har læst at skader man det igen kan det give kroniske problemer og smerter.. og orker ikke det helvede igen med ikke at kunne sidde, slet ikke med 2 små børn..

Jeg kan selv vælge, de har godkendt at min frygt er velbegrundet, men de prøver stadig at overtale mig til at forsøge at føde og så kan vi jo altid gå til kejsersnit hvis det ikke går.. jo tak, men jeg ville gå i panik og bryde sammen hvis de siger at vi må opgive og køre til kejsersnit.. vil hellere at det er planlagt så..

Men de siger jo at jeg jo har født.. så jeg kan godt.. ja men er det risikoen værd ? og kan jeg hvis barnet er "normal" størrelse ?

Ved ikke hvad jeg skal gøre, de fremhæver jo alle fare og ulemper ved kejsersnit, men ved jo fra mange der har fået lavet det at det ikke behøver være så slemt, men er samtidigt klar over risikoen.. men 6 uger uden løft er mindre end 3 måneder hvor jeg ikke kan sidde og knapt kan gå og kun ligge på siden..

Puha det blev langt.. trængte vist til at lukke ud.. og håber nogen har energien til at læse det


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Fødsel eller Kejsersnit
  • #1   2. jan 2013 Har læst alt hvad du skriver - og kan godt forstå dine splittede følelser i forhold til almindelig fødsel og kejsernsnit........ Men jeg kan desværre ikke rigtig hjælpe dig - eller jeg havde nok valgt ks

  • #2   2. jan 2013 Du kan få lavet en fødselsplan som passer helt til dine valg og ønsker..

    Tag en snak med din jm ang at få lavet én...

    Har hørt at str ingen betydning har for fødsel, nogle mener at små baby'er nemmere end de lidt større og omvendt..

    Du kan få målt dit bækken, så du ved om det er muligt at føde vaginalt.

    Har selv 2 pks med. Den første pga tværleje og nr 2 da det blev fastlagt i min fødselsplan.


  • #3   2. jan 2013 Puha en omgang smiley

    Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan det må have virket for dig:(

    Jeg tænker, at det langt hen af vejen lugter lidt af fejl fra sygehusets side! I hvert fald den del med, at du blev glemt, og at der ikke har været styr på udviklingen - at du lige pludselig er 9,5 cm åben, men må ikke presse og vupti så skal du presse!

    Måske kan du vælge at sige, at du som udgangspunkt forsøger at føde selv, men du skal have lov til at melde fra og vælge KS så snart det bliver for voldsomt for dig? Du ved jo ikke hvordan du vil reagere før du står i det, og hvis de godkender, at KS er en mulighed hele tiden, så kan du jo se hvad der sker?

    Jeg ved slet ikke om det er muligt at have et KS på standby - men du kunne undersøge det?

    Ellers kan jeg sagtens forstå, at du overvejer KS!!

    Håber inderligt for jer, at I får en langt bedre oplevelse - PKS eller ej!


  • #6   2. jan 2013 Tak for jeres indput.. dejligt i gider bruge tiden på at læse og svare smiley jeg frygter selv lidt at ved jeg at jeg bare skal sige nu så laver de KS så vil jeg ved det mindste gå i panik og bede om det..
    Der er også en anden ting der lidt spiller ind.. (skal dog lige siges at det slet ikke er afgørende for valget men selvfølgelig tæller alt jo med) ved PKS hvor vi på forhånd kender dato kan min mand få barsel i 3 uger fra dagen.. ved fødsel (der jo let kan svinge en del) så kan han max få 2 uger + han evt først kan gå på barsel 4-5 dage efter fødsel..

    Tania: Var der stor forskel på akut og planlagt KS ? og havde du mange gener i såret ?


  • Nanna Marie
    Nanna Marie Tilmeldt:
    dec 2011

    Følger: 1 Emner: 20 Svar: 340
    #8   2. jan 2013 Jeg er normalt "i mod" kejsersnit, hvis det kun er fordi moderen er bange for fødslen og smerterne osv.. Men lige her, kan jeg faktisk godt forstå dig, jeg ville vælge kejsersnit, hvis jeg var dig.. smiley

  • #9   2. jan 2013 Dina: Som jeg skriver er det ikke på nogen måde afgørende.. men som kronisk syg og med risiko for ikke at kunne gå eller sidde, så er jeg jo faktisk sandsynligvis meget afhængig af min mand den første tid.. og da han arbejder 12 timers vagter, ja så kommer det om man vil det eller ej til at tælle med.. men som sagt det er ikke det der afgør det..

  • #11   3. jan 2013 Tania: Puha lyder ikke som nogle rare forløb.. Men ser ud til at dine dejlige piger heldigvis trives idag smiley

  • #12   3. jan 2013 Jeg fik aks da Hjalte er født i uge 28+ 5. Jeg ville fra start gerne have Ks da jeg har rigtig mange problemer med mit bækken( det kan skubbe sig op til 7 cm ) men de ville ikke give mig det. Så da det endte i aks var jeg egentlig glad fordi jeg slap for at ødelægge mig bækken endnu mere. Men synes det var rigtig hårdt at jeg ikke måtte se ham, og det sidder i mig endnu at jeg gik glip af næsten 1 døgn med ham. Men når det så er sagt så vil jeg meget gerne have Ks hvis vi skal have flere. Nu boede vi jo på sygehuset i 1,5 måned og Hjalte lå på en anden afdeling så derfor mærkede jeg intet til at jeg ikke måtte løfte osv. Det gjorde sindsyg ondt de første mange dag, men man får jo en masse mod smerterne. Den dag i dag, kan jeg desværre ikke tåle at der sidder noget lige i arret men det er nok bare mig smiley

Kommentér på:
Fødsel eller Kejsersnit

Annonce