Anna´s lange vej til verden

1.790 visninger | Oprettet: 12. apr 2010

Så er vi kommet godt på den anden side så nu må det være tid til at fortælle om Anna´s lange vej til verden....

Jeg fik en tid til igangsættelse mandag d. 05/04 kl 10
Jeg var 42+3 uger henne og efterhånden MEGET utålmodig.
Jordemoren der undersøger mig siger, jeg er helt lukket of skal derfor indlægges så jeg kan blive sat i gang.
kl 12 får jeg den første pille.... skal ligge stille i en time og derefter må jeg lave hvad jeg har lyst til. Nu er der jo også virkelig meget man kan foretage sig på en svangre gang...NOT.
Pillen begynder at virke kl 17 mandag eftermiddag, jeg tager ned i byen med manden og spiser og da vi kommer tilbage på sygehuset er der godt gang i den... Jeg får ikke sovet meget den nat.Det føles som stærke mens smerter om i lænden og ned i benene. får et par panodiler kl 00.30 for at prøve at sove, men de virker ikke og veerne tager til. kl 03.30 spørger jeg om noget at sove på, det kan jeg ik få, før der er kørt CTG på mig. den kører i 2 timer fordi der er så meget aktivitet i maven at den ikke kan måle rigtig.Veerne pumper løs...Jeg koncentrerer mig om at trække vejret.Nu kunne jeg godt have brugt at Michael måtte sove hos mig på svangre gangen, det er ikke sjovt at ligge der alene. Lægen og jordemoren er lidt usikre på at give mig noget, da den måler lidt for høj hjertefrekvens på barnet.
De vælger at vente lidt og lave en ny CTG. kl 06 har strimlen igen kørt en halv time og ser nu fin ud, også med ve-udsving.Jeg ånder lettet op, men nu vil lægen ikke give mig noget da klokken er 06 om morgenen. Jeg får et par panodiler mere. øvøv....det gør sku ondt....
kl 08 møder ny jordemor ind og jeg får pille nr. 2, er nu åben 1 cm....Ikke meget der er sket selvom jeg har haft veer hele natten :(
Veerne tager til hen over formiddagen, Michael kommer ind på sygehuset og kl 14. vælger de jeg ikke skal have flere piller men at vi venter et par timer med at se om vi kan tage vandet for er stadig kun åben 1 cm, trods mange veer. Min mor kommer til sygehuset, hun skal være med til fødslen.... jeg skal virkelig koncentrere mig om at trække vejret når der kommer veer nu. Kl 17. beslutter jordemor at give mig lavement og tage vandet.
jeg skal selv gå over på fødegangen. puha, det er en meget lang gå tur når benene føles som om de er ved at forsvinde under en hele tiden.Godt Michael og mor støtter mig. Da vandet er taget (meget underlig fornemmelse at der render vand ud af en) blir veerne noget stærkere ( kan ikke forstå det snart kan gøre mere ondt...., jeg har nu udvidet mig 3 cm og har stærke smerter. Jordemor spørger hvordan jeg har det med epidural blokade. Jeg ville jo helst undgå det, men kan godt se som tingene udvikler sig at der kommer til at gå meget lang tid og jeg er allerede fuldstændig smadret i hele kroppen.
kl 19 siger jeg ja til blokaden. den virker dog i min bagdel og ben og ikke i maven hvor den skulle....
kl 20.30 lægger de en ny højere oppe som så virker i maven. desværre glider blokaden ud efter 2 timers tid og holder med at virke. På vej ud siver der noget blokade væske ud langs rygsøjlen og det gør sindsygt ondt...føles som om ryggen er ved at springe. der er ikke plads til ekstra væske der...avav. narkose lægen beklager men siger at det desværre sker nogen gange :( Hvorfor lige for mig....
Imellemtiden har de lagt vedrop der nu giver mig vestorm.
24 timer med veer, blokade væske i ryggen og vestorm- kan ikke anbefales. Det gør så ondt at jeg overvejer om jeg kan sige stop ( ved godt det ikke er en mulighed, men det gør ubeskriveligt ondt og jeg er virkelige ulykkelig over tingene hele tiden "går galt" )
De måler hele tiden på barnet og det trives så "ingen problemer"..... jeg må bare have ondt.... :(
jormor skifte til midnat, jeg er nu åben knap 5 cm og ny ctg viser barnet er begyndt at blive stresset. en læge blir tilkaldt og de er i tvivl om barnet er kommet rigtig ned i bækkenet. de snakker om hun står med panden mod skambenet..... jeg blir nervøs, tænk hvis hun ikke selv kan komme ned og jeg kan snart ikke mere.... Jordemoren siger det eneste jeg kan gøre er at tænke på min vejrtrækning, de kan ikke gøre mere mod smerterne så jeg må bare holde ud.
kl 00.45 belutter jeg med jordemor og læge at et kejsersnit er mest fornuftigt. Jeg var efterhånden nået dertil hvor de kunne have tilbudt hvad som helst, bare de ville få det til at holde op med at gøre ondt :(
Jeg blir kørt på operationsgangen,desværre må min mor ikke komme med. Jeg blir ked af det for hun er virkelig en støtte for mig. Hun blev også lidt ked af at skulle efterlade mig når jeg havde så ondt... En nakoselæge og en overlæge forsøger nu i 45 min. at lægge en rygmarvs bedøvelse på mig. de stikker 10-15 forskellige steder, men jeg sidder på en briks foroverbøjet med vestorm. får hele tiden at vide jeg skal læne mig længere fremover og prøve at slappe af.... MÆND! er der klar over hvor ondt det gør når man har konstant veer.... NOT. Jeg kaster op flere gange og ryster helt vildt så kl 01. 50 siger overlægen stop. de må lægge mig i fuld bedøvelse da jeg ikke kan holde smerterne ud længere og det ikke vil lykkes med den rygmarvsbedøvelse.
Michael blir også vist ud og jeg blir spændt fast på en briks, får sprøjtet noget væske i mit drop og får en meget ubehagelig fornemmelse af at være lammet og ikke kunne sige noget, hvorefter jeg er væk....
Anna kommer til verden kl 02.12, Michael og min mor får hende kl 02.40 og jeg ser dem første gang kl 04 :) Er helt smadret, men super lykkelig..... En meget hård omgang som jeg forhåbentlig aldrig skal igennem igen.... men prinsessen er helt perfekt :)