{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.324 visninger | Oprettet:

SÅ melder jeg mig i klubben! (brok, brok, brok) {{forumTopicSubject}}

Ja, hvem havde troet det - men NU kommer min første brokketråd altså! Jeg undskylder på forhånd.


Jeg har altid syntes, at det har været helt vildt fjollet, når gravide brokker sig over, at de bliver tykke, mens de er gravide - men nu må jeg desværre selv melde mig ind i klubben. Jeg elsker at være gravid - altså hele idéen med det. Jeg har ingen gener som sådan ud over lidt (læs: en del) halsbrand om aftenen.

Men men men.....idet vi står og skal på ferie om små to uger, tænkte jeg lige her i formiddag, at jeg da lige skulle prøve mit sommertøj, og jeg kan sådan cirka passe INGENTING af det! Shorts og nederdele kan simpelthen ikke spændes, og hvis det lykkes mig at få dem spændt ligner jeg en...rullepølse!! :@ Nå, men det lykkedes mig da at få fundet 3 par (bomulds-)shorts og én cowboynederdel (som skal spændes med et hårelasktik!), som jeg kan passe! Kæresten er i skole, men blev informeret med det samme, så nu venter jeg bare på, at han kommer hjem, så jeg kan komme ind til byen og få brugt nogle af de penge, som jeg ikke har, så jeg rent faktisk kan se bare LIDT anstændig ud, når vi kommer til Italien! Jeg er SÅ ærgerlig, for jeg havde virkelig håbet, at jeg slap for at skulle købe en masse nyt - i det mindste indtil vi kom fra ferie. Men nej. Det er bare brok og pyller, I know! Men det er altså liiiidt svært at kapere, at kroppen forandrer sig, når man er vant til at være en spinkel pige på 45 kg, og nu pludselig vejer.....hold nu fast......55 kg, og ikke kan passe sit tøj!
(Tsk. 55 kg. Hvad f*nden brokker jeg mig for. Jeg burde skamme mig!)


Og som om det ikke skulle være nok i sig selv, så opdagede jeg lige de første strækmærker i går! TO styks - på RØVEN! Og hæng nu i --- de er hele 1-1½ cm lange begge to! Nu er krigen mod strækmærkerne for alvor sat igang. Jeg håber inderligt ikke, at de har tænkt sig at invitere alle deres venner, OG at de har tænkt sig at slå sig ned midt på min mave! Så graver jeg mig ned.



Ja, jeg ved jo godt, at det hele bare er noget pjat! "At jeg får en guldklump ud af det", "at mange andre har det meeeeget værre", og "at jeg skal nyde min graviditet". Ja-ja-ja-ja-ja-ja-ja!! Jeg prøver! Min fornuft siger mig, at jeg er heldig: jeg vejer KUN 55 kg, min mave er IKKE flækket af strækmærker (endnu), og jeg har INGEN graviditetsgener - men mine tanker og følelser fortæller mig, at jeg er fed, at jeg ser åndssvag ud, og at jeg aldrig får min krop igen. Lige pt. forsøger jeg at få mine tanker og følelser til at holde sin kæft.

Jeg har ikke været utålmodig før nu - men lige nu glæder jeg mig sindssygt meget til september, så jeg kan ånde lettet op og ikke skulle bekymre mig om, om jeg kommer til at tage 30 kg på i graviditeten og om der er endnu et strækmærke på vej.


Pyh... så fik jeg da lige lidt luft! Kald mig bare utaknemmelig, hysterisk, pjattet, sart og hvad I ellers kan finde på - for sådan føler jeg mig sgu i dag, og jeg er IKKE stolt af det!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  SÅ melder jeg mig i klubben! (brok, brok, brok)
  • mette a
    mette a Tilmeldt:
    mar 2012

    Følger: 1 Babyer: 1 Svar: 34
    #1   26. jun 2012 He he de kære homoner er da på spil hos dig. men ja ud og brug lidt penge på lidt tøj det hjælper da lidt også selvom man ikke har pengene... smiley

    Rigtig god ferie til jer.. smiley


  • #2   26. jun 2012 Hehe forstår dig godt!
    Det hele skal dog nok gå - og lad vær med at købe ret meget tøj her hjemme, gør det på ferien i stedet, så får du også ofte mere for pengene smiley


  • #4   26. jun 2012 Kender godt det med tøjet, jeg rendte ret tidligt ind i at jeg ikke kunne lukke mine cowboy bukser og måtte ty til mine leggins, og nu er det også et fåtal af dem jeg kan passe. Gudskelov for store trøjer og lange toppe som kan holde mig lun smiley og jogging bukser :O)

    Og det med vægten kender jeg udemærket godt, med min datter vejede jeg 55 inden jeg blev gravid og tog så 11 kg på, tænkte ikke over det over hovedet.
    Med min søn tog jeg ca 6 kg på og vejede igen 65 kg da jeg skulle føde.
    Og denne gang har jeg taget ca 11 kg på igen, men kan slet ikke kapere det, for nu er det altså et 7-tal der står først på vægten, og har altid svoret at jeg aldrig skulle veje over 65 kg, så det er svært for at tænke på det. MEN MEN MEN jeg trøster mig med at ved fødslen kan jeg sætte ca 3 kg af til baby, ca 1 kg til moderkage, og ca 1 kg til fostervæske.

    Og strækmærkerne kan man desværre ikke gøre noget imod, jeg har fået nogle stykker ude på siderne, som dog ikke er skide store eller tydelige, men jeg ser dem som et tydeligt tegn på at jeg har båret et skønt lille liv i min mave, og priser mig lykkelig for at de er blevet pænere end det operations-ar jeg har på knæet smiley


  • Nanna Marie
    Nanna Marie Tilmeldt:
    dec 2011

    Følger: 1 Emner: 20 Svar: 340
    #5   26. jun 2012 Åh, hvor er du sød, når du er sur.. smiley

  • #6   26. jun 2012 Hihi god ferie men den kamp mod strækmærker kan du lige så godt ungå smiley for den er ikke til at stoppe

  • #7   26. jun 2012 Puh, godt jeg lige kunne få luftet ud her! smiley Jeg har det heldigvis noget bedre nu. Kæresten kom hjem, vi tog ind til byen, og jeg har fået købt en ordentlig pose tøj, som jeg rent faktisk kan have min r*v i!
    Meeen, jeg vil ikke sige, at det ikke var deprimerende pludselig at skulle kigge efter andre størrelser i butikkerne, end man lige er vant til. Jeg må bare se det som motivation til at få smidt kiloene igen, når bettemanden er kommet til verden. For dét skal jeg, om jeg så skal spændes fast til et løbebånd!! smiley


  • Anne 39+ P
    Anne 39+ P Tilmeldt:
    maj 2009

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 17
    #8   27. jun 2012 Haha hvor sødt. Jeg kan heller ikke passe noget af mit sommertøj, så det jeg havde planlagt at skulle have med på ferie kan jeg godt vinke farvel til.. Godt der findes butikker hvor man kan få nyt. Hehe. Håber du kommer over det uden for mange strækmærker.

  • #10   27. jun 2012 Det er da ikke spor naivt.

    Jeg er højgravid for 3. gang og har på intet tidspunkt ejet et stykke ventetøj, man kan meget med leggins og lange toppe og bluser. Og joggingtøj når man bare er hjemme.


  • #11   28. jun 2012 Jeg kan være i alt mit andet tøj - på nær lige sommertøjet, da det består af korte cowboyshorts, cowboynederdele og tætsiddende kjoler.. Det havde såmænd intet problem været, hvis jeg ikke skulle på ferie - der er alligevel sjældent der bliver SÅ varmt herhjemme. Men 10 dage med 35-40 grader, det kræver sgu :-S

Kommentér på:
SÅ melder jeg mig i klubben! (brok, brok, brok)

Annonce