{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.131 visninger | Oprettet:

jeg giver op (lidt langt) {{forumTopicSubject}}

for første gang i mit liv.. har aldrig sprunget fra noget før, men nu bliver jeg altså nødt til at sige mit job op og finde noget nyt at lave.
Jeg har på ne måde vidst det siden jeg startede i den børnehave, jeg passer bare ikke ind, men det skulle nu ikke stoppe mig fra at fuldføre det vikariat.

Men min kollega er så humørsvingende og så nedladende overfor mig, føler mig så uværdsat og så dårlig til mit job. Hun kan virkelig få mig ned og det vil jeg simpelthen ikke bruge en dag mere af mit liv på.

Jeg har grædt om mogenen når jeg skulle på arbejde, jeg tænker åh nej ikke søndag.. så er det snart mandag. Jeg har søvnproblemer og tuder så ofte. Det er som om hun har fundet mit svage punkt og udnytter det (min selvtillid)
I går stod hun og snerrede og var nedladende foran børnene og da jeg skulle hjem råbte hun ad mig ude på gangen. Dette skyltes at hun blev sur da jeg tog en dreng væk fra en spise situation for at skabe ro på stuen.

Jeg tudbrølede da jeg kom hjem og der havde jeg taget beslutningen, jeg kommer aldrig tilbage.. Nu har jeg ringet til afd leder og sygemeldt mig. På mandag ringer jeg til min læge og beder om en samtale. Føler jeg bliver nødt til at snakke med nogen om det her.

Jeg er endda begyndt at tvivle på at jeg valgte den rigtige uddannelse, for der er så meget stress i den institution. Det er ikke kun problemerne mellem hende og mig. Vi er to unge pædagoger på en stue med massive problemer og meget vanskelige børn og jeg magter det simpelthen ikke. Desuden synes jeg ikke vi får nok hjælp fra ledelsen. Min kollega har også været sygemeldt med stress og jeg har haft fortalt dem om hvor svært jeg har det derude.. men det er der ikke gjort noget ved.

Min sidste arbejdsplads var så anderledes og jeg elskede at gå på arbejde, men lige nu føler jeg slet ikke jeg kan klare pædaog faget mere.

Ja det blev lidt langt og ved ikke om jeg har fået det hele med. Men jeg har tænkt at sygemelde mig og så siger jeg op.. jeg havde tre uger tilbage til jeg har sommrferie og så passer det nogenlunde med min opsigelses periode hen over sommeren...

Ja jeg måtte bare ud med det...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  jeg giver op (lidt langt)
  • #1   11. jul 2009 nå ja og ps. min kæreste og jeg har også snakket lidt om at det måske også lidt handler om at bægeret bare flyder over nu. De sidste fem år har sgu været hårde ved mig. har midstet min mor, min ekstra mormor, og har bare været så uheldig med mange mindre ting... og så her for to måneder siden blev jeg jo opereret for graviditet udenfor livmmoderen.

    men jeg har altid tænkt at jeg nok skulle klare det hele og være stærk og hverdagen har bare kørt derudaf.. men nu hvor den så også ramler, så bliver det også bare for meget...


  • #3   11. jul 2009 Lyder da bestemt ikke sjovt ;s
    Men det nok også bare et job hvor man skal være vild med det, ellers bliver det nok hårdt i længden .


  • #4   11. jul 2009 ja og min kæreste synes jo at jeg skal gå til ledelsen og snakke med dem om hvordan hun opfører sig. Men jeg har det faktisk sådan lige nu at jeg ikke rigtig har lyst til at skabe mere flid og jeg har besluttet at jeg ikke gider bruge mere tid og energi på hverken børnehaven eller hende. Jeg synes jeg har lagt så mange følelser, tårer og energi i alt det postyr. Sagde til hende i går at jeg bare var træt af at hun råbte ad mig.. så sagde hun bare.. ret højt, at det gjorde hun altså heller ikke og så en masse med at jeg skulle tage mig sammen og helt ærligt osv.

    Men gad ikke skændes med hende, jeg tænkte bare at hvis jeg er så slem at være sammen med, så skal hun slippe for mig nu... jeg orker ikke mere.

    Og nå ja.. tak for svar smiley det er så rart at snakke med nogen om det, uden at sidde og tude igen


  • #5   11. jul 2009 jeg plejede også at være vild med det. jeg var så gald for min gamle arbejdsplads og for mine kollegaer.. men det var desværre kun vikariat smiley

  • #6   11. jul 2009
    Det bare skide ærgeligt hvis hun skal ødelægge det for dig ;s


  • #7   11. jul 2009 Jeg synes det er en rigtig god beslutning du har taget!
    Jeg har selv været i lignede situation, og hvis ledelsen ikke gør noget fra start, så gør de slet ikke noget .. og går du ind og har en samtale med dem, så er det dig det går ud over i sidste ende alligevel ... jeg endte med en fyring.


  • #8   11. jul 2009 I øvrigt .. er du i fagforening ?
    I så fald så tag en snak med dem om problemet, de kan hjælpe dig ud af det, uden at du ryger i karantæne.


  • #9   11. jul 2009 camilla: tusind tak for forståelse og hjælp. Jeg havde også tænkt at ringe til bupl... så det gør jeg på mandag samtidig med lægen.

    Det er rigtig rart at høre at nogen forstår og bakker lidt op. For man kan godt føle sig lidt som en fiasko. Men jeg er 100 % sikker på at jeg skal væk derfra og så er jeg fakstik ligeglad med hvad jeg så skal arbejde med det næste stykke tid, bare jeg slipper fra alt det stress.


  • #11   11. jul 2009 jeg har også arbejdet i en børnehave og der var det lederen der var led og gjorde folk ked. den børnehave jeg var i var der 2 afdelinger og i begge afdelinger har der vært 4 i samme situation.
    fx min kærestes moster.
    og så kom jeg så og skulle være vikar og så, så alt det der skete mellem lederen og pædagoerne. NØJ hvor er hun bare en led kælling der kan få alle til at ramme bunden.

    så tog jeg mig tid i min pause og gik ind på lederens kontor : undskyld mit udbrud , men dette skal ud: hva dælen er det du ikke kan se der er ved at ske i denne børnehave? du mister dine pædagoger 1 efter 1 hvis du bliver ved på den måde. at køre på folks selvtillid er så mega møg respektløst at jeg kunne brække mig.

    så siger hun: at jeg skulle gå min vej.
    så siger jeg: ja jeg skal nok gå min vej, men du skal først vide at INGEN forældre eller pæadagoger kan lide dig fordi du er så egoistisk og kun tænker på dig selv, og når man er sådan så skal man bareikke være sådan et sted hvor du er da her handler det faktisk næsten kun om alle andre end en selv. og så tog jeg mine ting og gik.

    nu er lederen kommet i forbedring. jeg er ikke deroppe mere da hun ikke kunne klare at jeg ikke var knækket som de andre.. men jeg er bare meget hård og siger ALTID hva der falder mig ind. nogle gange er det godt andre gange er det ikke.

    men jeg føler jeg har gjort noget godt for de andre deroppe.

    jeg er virkelig ked af at du skulle så langt ned at skrabe pga de lorte kollegaer.. smiley


  • #12   11. jul 2009 Det lyder bestemt ikke rart, sådan en dame skal da ikke være pædagog, hvad gør hun ikke ved børnenes selvtillid?? Sikke da en ko. Men synes ikke du skal føle det som et nederlag at du siger stop, du blir jo nødt til at passe påmdig selv!

  • #13   11. jul 2009 ja det vigtigste er at du holder modet oppe selvom det er svært for ellers kan du ende længere nede end bunden desværre.. sørg for at få den tid for dig selv som du har brug for.

  • #14   11. jul 2009 Jeg forstår dig 100% og er sikker på at du har gjort det rette. Jeg ville heller ikke selv være kommet tilbage, jeg har prøvet den situation et par gange før og hvor er det et helvede! Inden man skal afsted har man det virkelig VIRKELIG dårligt, og bare den fornemmelse man har i maven hvor man næsten kunne kaste op glemmer jeg heller ikke.

    Det er godt at du siger stop nu, du skal ikke være der mere, hun er da også en rigtig kælling.

    Der er ikke to steder der er ens og selvom det ene føles som et helvede kan man næsten ikke forestille dig at det kan være så meget bedre et andet sted for man tænker også at det er en selv der er noget galt med så de andre det andet sted vil være lige sådan overfor en. Men når jeg selv har været ude for det og tudbrølet fordi jeg ikke vilel et sted hen og så skiftede sted har min erfaring sagt mig at det slet ikke blev det samme det nye sted som jeg frygtede.

    Pøj pøj med det. Jeg tror ikke at der er særlig mange mennesker der kan holde til det pres i længden uden at bukke under


  • #15   11. jul 2009 tak tøser. Det varmer smiley

  • #16   16. jul 2009 Hvordan går det dig nu? er der sket nogen ændringer?

Kommentér på:
jeg giver op (lidt langt)

Annonce