{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.085 visninger | Oprettet:

Ubehagelig oplevelse - min mor! {{forumTopicSubject}}

Jeg sku ha besøgt min mor idag for at hente nogen ting..

Jeg ringede til hende imorges for at høre om vi stadig havde en aftale i eftermiddag. Hun lød meeeget underlig så besluttede mig for at ta fri fra skole, og ta ind og se hva faen der foregik. Da jeg var halvvejs ringer jeg lige for at høre om jeg ska ta morgenbrød med. Da jeg så er ved hendes opgang (hun bor i stuen), ringer jeg på 2 gange uden svar, ringer til hendes telefon 3 gange uden svar og til sidst finder jeg en stol og glor ind af vinduet, hvor hun så sidder på stuegulvet med ryggen til. Jeg hamrer på vinduet, og hun kommer så op, og ud og lukker mig ind. Hun var stangstiv, med blod i hovedet, og et kæmpe sæbeøje. Jeg spørger om hun har drukket, men "nej nej jeg må gerne lede efter alkohol, der er intet". Jeg finder en flaske whisky og ringer 112. Ambulancen kommer og de vil ha hende med pga hendes tilstand og hendes blodtryk som er alt at for lavt. Men hun nægter at komme med. Så jeg efterlod hende! smiley

Hun kunne ikke engang huske hva der var sket med hendes hovede, og der ku være sket hva som helst.

Jeg er i vildrede. Ka jo ik hjælpe hende uden hendes accept. Og min søster tror ik på hun drikker selvom jeg har taget billeder a hende, og de flaske jeg har fundet smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ubehagelig oplevelse - min mor!
  • #1   28. okt 2010 Lykke - Det er SÅ svært. Primært fordi at Mormor er Emilys STØRSTE helt! Hun elsker sin mormor. Men ka ik li at komme hos hende mere. Vil heller holde mig langt væk. For hun drikker ligeså snart man går i seng eller ud af lokalet. Hader det bare.

  • #2   28. okt 2010 Jeg ville nok ringe til politiet og bede dem tage affære.
    Det er så vidt jeg husker en pligt man har som borger, hvis en person er til fare for sig selv, og som jeg læser det så er hun jo til fare for sig selv.
    Jeg var nødt til det en gang min kæreste og jeg havde ladet en (nu tidligere) veninde være hos os nogle dage fordi hende og kæresten var gået fra hinanden, men hun endte med at gå helt i "koma" og ville begå selvmord og skældte min kæreste ud fordi han forsøgte at snakke med hende.
    Hvis jeg var dig ville jeg ringe til politiet og spørge om hvad man bør gøre i sådan en situation som din/din mors ihvertfald.


  • #3   28. okt 2010 Mia - Spurgte ambulance mændende om man kunne gøre det sådan, og det kan man ikke uden familiens accept (og min søster gir ik sin accept), eller at hun selv gik med til det. Man kan ikk tvinge hende i behandling.

  • #4   28. okt 2010 Pernille - Tak smukke smiley

  • #5   28. okt 2010 Øv hvor ubegahligt... Puuuh ha... Håber det bedste for jer begge...

  • #6   28. okt 2010 Tak hvor er i søde.
    Det påvirker bare rigtig meget min hverdag efterhånden. Mit humør er ikke som det burde være, for det er svært at få ud af hovedet smiley


  • #7   28. okt 2010 Jeg var i samme situation for snart et år siden.

    Min faster ringede til mig for at høre om jeg havde snakket med min far (Jeg så aldrig min far, snakkede kun i tlf med ham en gang i mellem), men det havde jeg ikke den dag, så jeg prøvede at ringe til ham og den gik direkte på telefonsvarer, blev så rimelig nervøs og følte at der var noget helt galt, så fandt jeg en af hans kammerater på dgs og prøvede at ringe til ham og spørge om han ikke lige kunne kigge forbi min far og se om han var okay, for jeg boede tre kvarters kørsel fra ham, så der var lidt langt, men nej, det gad han ikke.

    Så da min kæreste kom hjem fortalte jeg ham om det, og vi blev enige om at køre op til ham.
    Da vi så kom sad han i sengen og var helt rundt på gulvet og sad med hans fjernbetjening som han mente var hans tlf.
    Jeg fik min kæreste til at ringe 112 og kort tid efter kom der en ambulance, men de kunne ikke overtale ham til at komme med på sygehuset selvom de mente at det var en god idé, for de kunne også se at et eller andet var helt galt, men han nægtede også.

    Jeg fik så at vide at vi kunne ringe til lægevagten ca tre timer senere og det gjorde vi, og en halv time efter kom lægevagten så.

    Men i de 3½ time havde jeg prøvet at overtale min far til at skulle på sygehuset, og 2min inden lægevagten kom, lykkedes det mig.

    Vi kørte så på sygehuset med ham og de sagde at han var dehydreret pga væskemangel og så var han lige pludselig i leverkoma (pga druk gennem mange år),

    så 6 dage efter vi fik ham indlagt sov han stille ind (juleaften 2009)





    Så håber det bedste for din mor....


  • #8   28. okt 2010 Milaaaah - Jeg kondulerer. Kan ikke forestille mig et liv uden min mor. Men jeg vil gerne indrømme at nogengange ville jeg gerne være hende foruden. Jeg syntes det er barskt. Jeg vil ikke have mine børn vokser op i sådan et miljø, og derfor har jeg måske tendens til at skubbe hende fra mig, selvom det ikke gavner hende. Men jeg magter ikke skænderierne og de underlige samtaler i telefonen smiley Virkelig ikke!

  • #9   28. okt 2010 Jeg havde det på samme måde, jeg har ikke set min far særlig ofte siden jeg var 10-12år, pga hans druk.
    Han ringede til mig engang og sagde at han så spøgelser, og så ville han tage en kniv og banke dem med osv - jeg var kun 10-12år.


    Og så bare at han fik valget mellem at stoppe med at drikke eller se mig og min søster hver 14. dag - og ja, han valgte at fortsætte med at drikke.

    Men er virkelig glad for at jeg fandt ham i live, så han ikke bare lå flere uger derhjemme og rådnede, men istedet på sygehuset, hvor der var overvågning, og der var heldigvis nogle sygeplejersker inde hos ham da han tog sit sidste åndedræt.

    Men efter hans død har jeg fortrudt meget, at vi til sidst ikke rigtig snakkede sammen, og at jeg ville have hjulpet ham til et bedre liv.


  • #10   28. okt 2010 Millaaah - Du kunne jo sikkert ikk ha gjort noget.. Nu snakker jeg med min mor dagligt, og det hjælper intet. Jeg prøver at gøre hvad jeg kan, men ligemeget hvad jeg gør og hvor meget jeg anstrenger mig for at støtte og hjælpe, så afviser hun mig smiley

  • #11   28. okt 2010 Nej, kunne jeg nok ikke - men man får bare så dårlig samvittighed over at have opgivet vedkommende og at han nu er død.

    Men jeg tror inderst inde, så er din mor glad for din støtte, så vil være synd at opgive den.

    Men ja, ved bare ud fra hvad jeg selv har oplevet - så viste min far til sidst at han satte pris på at jeg havde kæmpet for ham.


  • #12   28. okt 2010 du kan fortælle hende at du ikke vil snakke med hende når det skal være sådan - så sæt hende på standby.. det er hårdt ja, men du kan ikke hjælpe en der ikke vil hjælpes - desværre

  • #13   28. okt 2010 Jeg ved ikke men her er måske hjælp at hente eller måske nogle gode råd???

    http://sputnik.tv2.dk/series/ultimatum/


  • #17   29. okt 2010 Kunne se på teksttv i går at Ultimatum søger deltagere....

    (link fjernet)


Kommentér på:
Ubehagelig oplevelse - min mor!

Annonce