Min hjemmefødsel-beretning (lang) {{forumTopicSubject}}

Kl var 4 onsdag morgen da vores dreng på 2 år havde tisset i sine underbukser så han skuille jo lige have et bad og midt i det hele opdager jeg at jeg har tegnblødning og min slimprop er gået. Får puttet knægten og lapper tilbage under dynen og her melder de første småveer sig. Får ikke rigtig sovet noget videre inden vi skal op. Får afleveret de to store på 3 og 4 i børnehaven og den lille bliver afleveret hos mormor på hendes arbejde.
kl 11.30 har vi en kontrol tid på Svendborg sygehus da jeg er 41+2. Mine veer er begyndt at tage mere til. Manden joker med at de vil beholde mig så jeg ikke kan føde hjemme, da vi ikke kan nå tilbage. Bliver scannet og får kørt strimmel og alt ser fint ud. Dernæst undersøger hun indvendig og konstaterer at jeg er 4 cm åben. Vi bliver sendt hjem med ordre om at ringe så snart at mine veer begynder at bide noget mere, da Jm har min. en times kørsel fra SH og hertil. På vej hjem henter vi den lille, min kusines datter på 16 (faste barnepige) samt de to store. Manden handler ind til en fire dage lang fødsel plus en ny ventilator som skal stå siden af sengen.
Da vi kommer hjem er klokken nået at blive næsten 3 og mens ungerne bliver passet på værelset tager mine smerter til og manden blæser rundt for at gøre klar til fødsel. kl 4 er mine smerter så slemme at manden tvinger mig til at ringe til Fg og min far som skal hente ungerne og vores barnepige. Jeg har ikke mere end lige lagt på, inden jeg må bukker under for smerterne og ofre den "væltet lokum" jeg lige have indtaget. Manden er nu ved at være klar med fødselslejet som består af, vores sprit nye seng pakket ind i store blå poser og vores alt for dyre fødsel madras på 2x2m x10cm med rigtigt hospital betræk (ALLE pengene værd).
Kvart i fem ankommer min far og henter ungerne som jeg får sagt farvel til mellem to veer. Næste kvarter foregår på badeværelset med kraftige smerter og manden spørg om det ikke er ved at være tid jeg får smidt bukserne hvis der nu skal kunne komme en baby ud den vej. Får smidt underdelen og begynder og få pres veer og jeg bløder ned i toilettet. Siger til manden tror sgu ikke jeg kan holde hende inde indtil Jm ankommer. Manden siger så må vi da bare selv hive hende ud og beordrer mig ind i seng hvor han kan se hvad der foregår.
Presveerne forsætter og manden giver mig ret i at hun presser på dernede. Mine tanker går meget på om jeg nu er åben nok til at må presse hende ud. Men i næste presve går vandet og manden siger noget noget i stil med: "hvad fanden er det" fjerne hinden og siger: "det er sgu da hovedet" og virker noget overraskede. Manden er usikker på hvor længe hun må ligge med halsen lige i åbningen og siger jeg skal presse. Samtidigt ringer han op til Fg for at få råd og vejledning. Mens han venter på at blive stillede om til Fg kommer næste presve og jeg presser resten at kroppen ud. Hun bliver lagt op på mit bryst og får et handklæde over sig. Manden får sagt at jeg har født allerede og vi får besked på hvordan vi skal forholde os til navlestreng, moderkage osv. Efter de første 10-15 sekunders obligatoriske stilhed kom det forløsende vræl. Manden giver vagthavende Jm de oplysninger hun beder om og venter på hun bliver færdig med at snakke så vi bare kan nyde vores lille nye... Ja vi har ikke engang fået tjekket kønnet endnu men venter at se en pige... Og det blev det og hun havde også ti finger og ti tæer.
Inden da har jeg født moderkagen som er blevet lagt op i niveau med hende.
Kl 17.25 banker det endelig på døren og den sødeste Jm kommer ind og sætter sig stille og roligt på sengen og snakker om forløbet. Mens jeg sidder med den lille som allerede sutter løs.
Jm gør klar til at manden kan klippe navlestrengen og derefter tjekker hun moderkagen og kan se der mangler nogen hinder som stadig sidder i mig. Hun undersøger mig og får trukket dem ud og kan konstatere at jeg overhovede ikke er gået i stykker og alt ser ud som det skal.
Jm undersøger den lille hvor efter hun kan kommer over på far så jeg kan komme ud og få det bedste bad jeg længe har prøvet. Hun blev herefter målt og vejet til 3540 g og 51 cm.
SÅ blev det endeligt tid til alt det jordemoder kaffe manden havde brygget og en masse papir skulle udfyldes. Jm ringede til Fg og kunne konstatere at Mercedes blev født kl 17.05, vi havde selv ingen fornemmelse for tiden.
Onkring halv syv ringer vi til vores mødre og fortalte dem den gode nyhed. Mine forældre som jo havde ungerne bor jo 4 meter væk kommer over sammen med unger, barnepige og champagne. Efter et lille glas pakker Jm sammen og køre og en halv time senere er vi igen alene os 3.
Hele forløbet var meget intenst og da alt gik perfekt er vi lykkelige for at Jm sad fast i trafikken, så vi kunne få den fantastiske oplevelse som ikke ret mange prøver.

Hun er en dejlig nem pige, mælken er begyndt at løbe til og ungerne er så stolte over deres lille nye lillesøster. Så kan slet ikke ønske mere