sebastians fødsel {{forumTopicSubject}}

vil lige starte med at sige det er langt og klart vær at læse det er meget personligt for mig det her da jeg er hudløs ærlig omkring alt hvad der er sket
håber andre kan bruge mine erfaringer og overveje kraftig hva det er for et syghus man skal føde på

go læsning

det hele starter da jeg er 20 jeg er gravid med sebastian
graviditen gik fint der var ik de store problemer jeg tabte sebastians tvilling da jeg var 2 mdr. henne ellers ik det store

torsdag d. 8 det min termins dag jeg har været ude og blive scannet basse har det fint og trives i maven om aften starter mine plukveer .

søndag d. 11
mine plukveer ændre sig fra plukveer til veer

mandag d. 12
jeg har stærke veer og tar ud på ouh jeg bliver undersøgt af en meget ung jordmor der tro at jeg har født 20 gange for hun stikker hårdt hånden op i mig for at se hvor åben jeg er hun advare ikke eller noget og det gør sindsygt ondt
vi bliver sendt hjem jeg er ik åben nok i nu
jeg sover meget uroligt den nat

tirsdag d. 13
jeg har stadig veer de er lidt kraftiger nu og jeg tar smertstilne for at kunne holde det ud
om aften tar vi igen ud på ouh jeg bliver tjekket og sendt hjem
jeg er ik åben nok i nu jeg for ik sovet den nat

ondsdag. d. 14 jeg har kraftige veer jeg skriger af alle der er mig nær jeg har ik sovet i flere dage og jeg er udmattet min mand og mor skiftes til at side hos mig da de selv har brug for at få sovet hen på starten af aften tar vi igen ud på ouh
jeg for lagt et målebælte på maven de mener at mine veer ik er stærke nok så nu vil de stoppe mig i at føde ved at gi mig veerhæmne smertestilne min mor flipper på dem da hun er overbevist om at jeg skal føde og der må være noget galt
hun for dem overtalt til at give mig noget smertstilne så jeg kan få sovet lidt men for at få den coktail som de kalder den skal jeg ligges ind på en 4 mands stue og være aflene indtil jeg skal føde eller vågner jeg går i panik bryde mig ik om sygehuse og læger og slet ik om at blive efterladt når jeg er mest sårbar (jeg begynder at udvikle min angst her)min mand og mor for dem overtalt til at vi kan få den coktail med hjem så jeg er i trygge omgivelser og kan slappe af vi kommer hjem kl er ca. 23 ondsdagaften jeg forsøger at ligge mig til at sove men det bliver bare være vi står op og køre igen ud på ouh
kl er 23 og jeg bliver inlagt langt om længe
jeg kommer ind på føde stuen og ber straks om noget smertestilne jeg vil gerne have en rygmavsbedøvelse men jordmoder siger til mig at jeg kan få latter gas og så kan jeg få den anden bedøvelse hvis det ik virker der går 20 min og det er ik mere lattergas tilbage jeg ber igen om at få den rygmavsbedøvelse men nu siger jordmoren at det er for sent og jeg må klare mig uden noget på det her tidspunkt er jeg ved at flå hovdet af på hende så inden jeg gør det vil jeg gå ud for at ta mig en smørg det siger jeg til hende men jeg for afvide at det må jeg ik inden jeg skal til at '' flå hende levne'' vender min mand sig om mod hende og ber hende lade mig være da det nok er det bedste, jeg kommer ind i gen kl er ca. 1 jeg ligger længe i veer det føles som en evighed kl er ca. 4 og jordemoder går sin vej mor mor spørg hvor hun skal hen men for intet svar jordmoderen kommer igen efetr 20 min min mor spørg hvad hun skulle og hun skulle da have sin pause min mor og mand er godt tosset men holder sig i ro for min skyld
kl er 5 torsdag morn, hun tjekker hvor meget jeg har åbnet mig og hun finder ud af at der er noget der sider for så jeg ik kan få min søn ud det er min livmordvæg efetr en halv time for hun massert den væk ( det gør mere ondt ind veer) jeg for lagmang og jeg er på wc min første pres veer kommer kl er 6.25 jeg rejser mig for afvide jeg ik må presse jeg er midt på stuen jeg for en prees veer mere og jeg preser jeg er på sengen sidste presveer og han er ude kl er 6.27 og han er født
hele mit underliv er ved at gå til jeg har smerter der ik er til at holde ud og jeg bløder meget en læge bliver kaldt til og jegbliver syet i over en time en den tid for værken jeg min mand eller mor afvide hvad der sker selv om de bliver sprugt mange gange der står et tons af læger og sygeplejsker rundt om mig og jeg falder hen efter jeg har fået 4 bedøvelser i underlivet min mor for lokket ud af dem at de er stoppet med at tælle efter 50 sting det er det eneste vi for afvide kl er 10 og vi bliver kørt op på stuen jeg bliver lagt ind på en 4 mands stue hvor alle de andre er andengangsfødne min mor og mand bliver sendt hjem så jeg kan sove kl er 12 da jeg vågner og ringer straks til min mand og han tar min mor med de kommer med det samme, min svigerfam og far og hans kone kommer på besøg min søn har det godt og ammer fint lige nu dagen går med at pakke gaver op kl er 7 om aften alle bliver bedt om at gå også min mand for nu skal der være ro jeg er helt aflene bange og igen jeg er ik skide go til det med sygehuse jeg falder i søvn med min søn i armne kl er 2 og han er sulten jeg ligger ham til at amme men han vil ik ta ved jeg bliver letter forviret og ringer efter hjælp jeg for bare afvide jeg skal blive ved med at forsøge da der er gået en halv time ringer jeg igen og spørg efter hjælp eller en flaske
jeg for afvide at jeg selv skal forsøge og at det ik er hendes job at amme mit barn kl er ca halv 4 jeg ringer igen for at få hjælp jeg for hende overtalt efter en lang diskusion om at give mig en flaske han spiser den ret hurtigt (vilket der ik er noget at sige til )

det morn kl er 7 det fredag
jeg ringer efter min mand jeg er meget ked af det og har igen her til morn måtte tigge om en flaske til den lille
han kommer med det samme kl er ca 9 da vi spørg om der er nogen fare for om vi tar hjem der bliver sagt der vil komme en læge og se på os kl ca 12
vi venter i mellemtiden for jeg endelig min søn til at amme sygeplejsken kommer forbi og ligger en mappe hvor efter hun går igen jeg og min mand tro det er til lægen så vi tænker ik vider over det
kl er 12 og der er ingen læge at se vi venter da der sikket er andre han skal se til også kl er 14 og vi spørg hvor han bliver af vi for afvide t han har travlt og vil komme i løbet af en time kl er 16 og han er ik kommet i nu sygeplejsken fjerner den mappe hun har lagt og går igen kl er 17 og nu kan jeg ik mere min mand spørg om der er nogen fare ved at ta hjem vi for afvide af det var der ikke noget galt i jeg var jo rask og vores barn også vi skal bare ta til lægen mandag og få sebastian tjekket

vi er hjemme sebastian vil ik amme igen så jeg malker ud og så for han det på flaske ( jeg er nu enlig ligeglad om jeg ammer bare han for mad så er jeg tilfreds) mandag morn tar vi til lægen hun kigger mærkligt på os og spørg hvorfor vi allerede er hjemme min mand og mor spørg hvad hun mener og hun forklare at jeg er gået så meget i stykker at begge mine huller har været et stort hul og jeg fakstisk næsten er blevet operert
vi er godt og vel meget chokket over den behandling vi har fået