Skralde i Glasklokken.... {{forumTopicSubject}}

Hej Piger.

Puha det hårdt det her,
det trækker virkelig i alle mine følelser at ligge herinde, jeg har aldrig følt mig mere fængslet end nu,
alt er på tid, hver 3 time malkes der, spises og skiftes, så skal der skabes ro om Bob fordi han er for tidlig født, fx fjernsyn med lyd stresser ham,
Lys fra solen stresser ham,
høje lyde stresser ham,
så alt i alt drejer det hele sig om at han skal ligge på bryst kasse pakket i sin dyne og have tryghed,
hvilket faktisk er meget skønt
MEN skal jeg i bad, gå tur, toilet, i kiosken osv. skal det tilrettelægges da han ikke må ligge alene.
Det svært ligepludselig at skal have hele sin dag skematiseret og tilrettelagt til punkt og prikke.

Bob har taget på igen og vejer 1870 gr og er stadig 44 cm lang,
han spiser 40 ml hver 3 time
og startede ud med 2 ml hver anden time, så der stor fremgang.

Jeg føler mig osse enorm splittet ifht. de "store" børn,
jeg føler jeg ikke kan være der for dem,
jeg var hjemme på overnatning tirsdag til onsdag,
det var super dejligt at være familie igen,
men ligeså svært at tænke på Bob lå herover helt alene, men havde i baghovedet han var i det bedste hænder med allermest kompetence og viden omkring ham.
Han bliver lagt til nu 3 gange daglig,
han er interesseret,
men han endnu ikke udviklet sin sutte/synke sans endnu,
men det skulle komme inden for de næste 3 uger,
så det bliver dejligt når han kan det.
Jeg føler mig lidt som Maren Malkeko,
og får da kun malket 50-60 ml ud til ham af gangen,
men lidt er bedre end slet intet,
men det er en kamp uden videre,
så tøser vær i lykkelige for i har jeres bebser i mavsen endnu,
ved godt det drøn hårdt at være gravid med skavanker, men jeg vil aldrig nogensinde ønske for min værste fjende de skal dette forløb igennem,
selvfølgelig er det rigtig søde herover og meget forstående, men føler jeg lever i en glasklokke...

Vores venner er udeblevet eller mange af dem er,
de er en naturlig ting siges det,
de siger de er bange for at se vores søn,
en kommenterede på facebook at han lignede en chimpanseunge,
dette gjorde skide ondt,
en anden kommenterede min alder og fortalte mig det var SYND for min søn at have så gamle forældre,
og jeg var et svin og hun var meget lykkelig for at jeg var blevet steriliseret så der ikke kom flere børn fra gamle mor Åse som hun kaldte mig,
har selvfølgelig blokeret hende og sms'et at hun kan rende og hoppe,
men det sætter en spor og masser af tanker igang,
så nu har jeg tilføjet mig selv titlen tudemarie.

I må undskylde dette lange indlæg, men skal af med det, og det bliver jer det går ud over.

Hav en skøn dag.

Hilsen Skralde