Wow GRAVID!!! Virkelig bag på mig... {{forumTopicSubject}}

Hej piger.

Jeg ved ikke, om nogen af jer kan huske mig og vores kamp for at blive gravide? Jeg droppede det helt, og stoppede med behandling og gik all in med min hest for ca. 1½ år siden.

Jeg har taget Metformin som har gjort mit PCO acceptabelt. Fik jeg i USA óg startede 1 maj. Og samtidig været enorm syg i min mave med morbus crohn, som gjorde jeg tabte 10 kg.

Min historie er gået rigtig, rigtig stærk, og det er enormt surrealistisk. I mandags fik jeg pludselig kvalme og opkast ved morgenmad, så var sikker på jeg var syg i maven igen. Kvalmen fortsatte tirsdag, og min altid optimistiske mand mente, jeg burde prøve en test (havde 1 med hjem fra USA i slut april). Jaja, det har jeg jo prøvet 100 gange og altid været negativ, så det havde jeg ikke meget lyst til. Og med PCO er det jo ret kendt, ens mens kommer og går som den lyster.
Tog den alligevel kl. 23 om aftenen, og den var knaldpositiv. Jeg begyndte at ryste og fik absolut intet søvn den nat.
Torsdag skulle jeg til lægen pga underlivssmerter (en tid jeg havde booket ugen før), da jeg ikke gad have ondt mere.
Han bekræftede min graviditet ved en GYN undersøgelse, livmoderen var vokset og virkede ikke til at have nogle udfyldninger til siderne. Fik alligevel taget en blodprøve, da jeg jo har været ekstrauterin gravid før. Og jeg var nervøs pga smerterne samt de 2 tests, jeg havde taget fra Netto, var ikke synderligt positive (jo tydelige nok men ikke knaldrøde).

Fredag fik jeg svaret: Lægen sagde, at jeg er MEGET, MEGET gravid, da mit HCG ligger på 90.000
Lægen er nu kun sikker på, jeg er i 1. trimester pga det høje tal, men det er sandsynligt det er omkring 8. uge. Og ekstrauterin graviditet er meget usandsynligt pga det høje tal.
Ikke noget at sige til jeg har kvalme hver dag

Jeg skal skannes på mandag pga vi skal have set, hvor langt jeg er henne samt om jeg alligevel skulle være ekstrauterin gravid mod alle odds.

Og alt dette på trods af jeg har levet som ikke gravid: drukket mig hønefuld x flere, motioneret og levet uhensigtsmæssigt samt haft parforholdet oppe til revision.

Så alt i alt burde jeg jo være lykkelig; sådan at blive gravid naturligt. Men nu har jeg lige lagt mit liv efter at være barnløs, så jeg har store planer med hesten, og vi rykker virkelig frem på stævnepladserne.
Ydermere fik parforholdet sig et ordentlig knæk, da vi skulle købe hus sammen og manden så trak sig, da det blev alvor og sagde nogle træls ting.. Så vi var nærmest kun sammen fordi det er nemmest-agtig.. Og fordi jeg stadig elsker ham, men er ked af vi ikke vil det samme i livet.... Og så står jeg her gravid, og ved ikke hvad f*nden jeg skal stille op med det hele...
Men er uddannet, har fast job, bil, rækkehus med masser af plads til ekstra baby, 2 katte og 1 hund og kører derud af med karriere.. Miljøet til en baby er sådan set gode nok..

Hvad havde i gjort, kære kvinder? Når livet sådan overrasker jer..