Er jeg den eneste.. {{forumTopicSubject}}

Godaften Bg

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg, men jeg har bare lige brug for at komme ud med nogle ting. Til tider har jeg bare så svært ved at nyde min graviditet. Er 24+5 i dag, og jeg synes bare det hele er en stor bekymring. Selvom jeg siger til mig selv at alt nok skal gå som det skal, og at lille Magnus inde i min mave har det godt, så byder hver dag altid på en ny bekymring.. Og ja, det er og bliver i hver fald 9 laaange måneder for mig..

Nogle gange tør jeg slet ikke glæde mig, for tænk nu hvis det ene eller andet går galt. Det kan være små ting, som at jeg i går f.eks fik sprøjtet hårspray i ansigtet, og kunne smage det lang tid efter, at jeg indånede noget maling i få minutter som jeg bagefter fandt ud af var giftigt, om jeg mærker ham nok, den ene og den anden sygdom man skal passe på (toxoplasmose og listeria) hvilket resultere i at jeg næsten ikke tør spise noget.. Er f.eks stoppet helt med at spise salat som jeg ikke selv har set er blevet grundigt skyllet. Herefter en masse bekymringer om mit job osv, nu da jeg går sygemeldt pga fortsat opkastning og bækkenløsning.. Jeg føler mig utaknemmelig over ikke bare at nyde mit mirakel, men i om med det er det her jeg ønsker mig mest af alt i verden skal gå godt, så medføre det også at jeg er så forbandet nervøs hele tiden Ved godt det ikke er sundt at stresse over alle mulige ting, men jeg kan bare ikke lade være!