Hjemme fra Skejby Sygehus - beretning {{forumTopicSubject}}

Ja, det er nemlig lige hvad jeg er - udskrevet fra Skejby Sygehus på denne dejlige 2. pinsedag, så skønt.

Jeg har siden fredag døjet med nogle voldsomme plukveer med kun 5-6 min. interval, men slog det væk med, at det formentlig var pga. for megen aktivitet i de seneste uger. Da det fortsatte lørdag og stadig var smertefuldt + med ca. 5 min. imellem besluttede jeg at give fødegangen et kald - hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt.

Det var min egen jordemoder som tog telefonen og hun mente jeg lige skulle kigge ind til et tjek, så det gjorde jeg der ved 19.00 tiden. Kæresten ville gerne tage med, men da vi skulle til at spise blev vi enige om at han forberedte lidt mad som kunne være klar når jeg kom hjem - vi ville dog ikke starte grillen op førend vi vidste hvad der skete.

Da jeg kom til fødegangen på Skejby kom jeg hurtigt til og blev modtaget af den sødeste hjælper + den mest hjertevarme jordemoder. De fik et referat og målte imens mit blodtryk, som var 132/85 - hvilket var for højt (jeg plejer at have lavt blodtryk). Vi fik det dog ned på 118/80 som var ok. Derefter satte de så sådanne dimser på, som måler hhv. Adrians hjertelyd/puls og mine veer - hvordan de er i styrke samt hvor ofte. Den lå jeg med i ca. 1½-2 timer og der gik ikke lang tid førend mine plukveer tiltog meget i styrke og var oppe på kun 3,5 min. interval. Adrians hjertelyd var dog rigtig fin og meget regelmæssig.
De kraftige plukveer og det meget korte interval gjorde at man selvfølgelig var bange for, at jeg var ved at gå i fødsel. Derfor var jordemoderen nødt til at mærke på min livmoderhals - det fik hun så lov til, og da hun havde mærket følte hun sig ikke helt tryg. Så der blev tilkaldt en læge som skulle scanne mig og se om livmoderhalsen var forkortet - det viste sig, at det var den heldigvis ikke og den var meget fin og endda længere end gennemsnittet med 3,7mm. Så det var dejligt.
De var dog stadig utrygge ved plukveerne, så de valgte at give mig lungemodning i låret, såfremt Adrian alligevel skulle melde sin ankomst snart - så jeg fik sådan en kæmpe kanyle i låret (godt man ikke har det fjerneste mod nåle) og skulle så have igen 12 timer efter.

Midt i det hele var min kæreste kommet, da det jo pludselig viste sig, at jeg ikke fik lov at tage hjem. Så omkring midnat blev vi kørt til afsnittet mor og barn, hvor vi blev taget godt imod og installeret. De havde desuden fundet ud af, at jeg havde en blærebetændelse oveni, så det blev jeg sat i behandling for.

Efter det kraftige plukveer og bekymringen og uvisheden for om jeg var ved at gå i fødsel var jeg simpelthen så træt, så kæresten kørte hjem og jeg fik lidt søvn (de 2 timer man nu kan sove i træk i min graviditet )

Søndag havde jeg fortsat plukveer som gjorde ondt, så blev undersøgt af læge og jordemoder, da jeg også var reageret lidt allergisk på lungemodningen og derfor var meget utilpas. Men vi valgte at jeg skulle have den næste, da det vigtigste var Adrian - vi vidste jo stadig ikke, om plukveerne gjorde ondt fordi jeg var ved at udvide mig.
Om aftenen kom en jordemoder og kiggede på mig og vi aftalte at skulle tales ved.
Blev holdt ekstra godt øje med, og smerterne begyndte at falde en smule + jeg var 'nede på' 5-10 plukveer i timen, som dog stadig er alt alt alt for mange.

I morges blev jeg så scannet endnu engang og det viste sig, at min livmoderhals fortsat var rigtig flot, så jeg fik lov at komme hjem - FANTASTISK! Det er bare ikke spændende at ligge på et sygehus selvom afdelingen er dejlig, udsigten til grønt areal dejlig og personalet helt fantastisk søde. Derudover har jeg en fantastisk kæreste, som bare var der når jeg havde brug for ham og selvom jeg ikke var meget værd, så bare det at vide han var der Desuden har han hver dag passet mine heste, lukket på fold, fodret mm - så det har jeg heller ikke skulle bekymre mig om. En bedre kæreste kunne man da simpelthen ikke ønske sig. Han har været guld værd.

De konstaterede desuden at min bækkenløsning er blevet meget værre, så jeg er henvist til noget varmtvandsbassin som forhåbentlig kan hjælpe og så skal jeg drosle ned på mine aktiviteter, hvad jeg bærer mm.

Men jeg er hjemme og Adrian har det godt, det er det allervigtigste - så kan hans mor klare alt og alle undersøgelser i hele verden!

Det var bare lige en lille beretning herfra - jeg er ved godt mod, nyder at være hjemme og slapper nu bare helt af for ikke at fremprovokere noget som helst. Kæresten er taget til stranden med en god ven og vores dejlige hund - passer mig fint, så jeg kan koble helt af, for smerterne er der stadig!

Er der evt nogen som har prøvet det samme ? Hvornår fødte I i så fald?

Rigtig dejlig 2. pinsedag til jer allesammen

Juliette - 30+6 i dag