{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.620 visninger | Oprettet:

Tvivleren
Tvivleren
Tilmeldt:
18. dec 2014
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 5

... Er i tvivl... {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen.

Det bliver nok en lidt længere smøre, men håber I gider bruge tiden og måske hjælpe mig lidt med lidt råd og/eller erfaringer.

Jeg fandt for 4 dage siden ud af at jeg er gravid... bestemt en overraskelse! Og jeg har ikke besluttet om det er af den gode eller dårlige slags.

Indtil for lidt under et år siden var jeg en partypige. Byen, druk, fester etc var en del af min hverdag... Et par gange om ugen mindst. For 7 måneder siden mødte jeg så min drømmemand og mit liv har i den grad ændret sig. Fra fester og druk, til hjemmeliv, hans datter som vi har 7/7 og familiehygge - noget af en omvæltning og det har ikke altid været lige let, da jeg pludseligt skulle finde mig selv midt i det her nye liv.

Vi har fået en lille to værelses lejlighed... ikke optimalt med hans datter, men hun har fået et værelse og vi har indrettet os i stuen.

Jeg har forhåbentligt fået plads på min uddannelse (får svar i morgen) med start til februar.

Og midt i alt det her finder jeg ud af at p-pillerne har svigtet mig og at jeg er gravid.

Jeg har aldrig ønsket mig et barn... primært pga min tidligere livsstil, men har aldrig haft et ønske om en familie med far og mor og børn. Det har været hårdt nok at skulle "dele" min nye kæreste med hans datter (på 5) hver anden uge, da jeg på ingen måde er vant til børn og deres behov... og slet ikke en lille pige på 5 som er super forelsket i sin far.

På den anden side er jeg begyndt at få alle de her tanker efter jeg fandt ud af at jeg var gravid. Tanker om at nusse de små tæer og fingre. Om at mærke den lille krop vokse inden i mig og om hvordan fremtiden ville kunne se ud.

Jeg er i syv sind!! Min kæreste har sagt at han synes at vi skal gøre det - få barnet - men da han kender min holdning til børn er det helt op til mig...

Jeg forventer ikke at I kan fortælle mig hvad jeg skal gøre... men måske min beslutning bliver lidt lettere hvis nogle ville dele deres erfaringer og bekymringer...

Det skal siges at jeg er 30 år gammel, så en af de ting jeg også tænker på er at fetiliteten jo (efter hvad jeg har læst og fået fortalt) daler fra nu af... så hvis jeg vælger ikke at få barnet kan jeg få problemer hvis vi senere hen ønsker et barn...

På forhånd tak.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  ... Er i tvivl...
  • A T
    A T Tilmeldt:
    jan 2014

    Følger: 1 Emner: 7 Svar: 115
    #1   19. dec 2014 Du lyder lidt som mig - bare i en ældre udgave.

    Jeg gik i byen hele tiden, hver gang et diskotek/bar havde åbent var jeg der, ofte med en brandert fra torsdag til søndag..

    Jeg mødte så min kæreste, og byturene blev hurtigt til ingen byture, da interessen for min kæreste var større end at gå i byen.

    Vi kom sammen i februar, og i juli finder vi ud af at jeg er gravid. Bum! Jeg har gerne ville have børn, men slet ikke på det tidspunkt, og havde jo ikke været sammen med min kæreste særligt længe, så jeg var både vildt glad og vildt fortvivlet. Da jeg fortalte min kæreste at jeg var gravid, blev han vildt glad. Så efter mange overvejelser valgte vi at beholde barnet - super godt, for da jeg kom til scanning var jeg 17 uger henne. (Min p-stav svigtede)..

    Mit/vores liv ændrede sig lige 180 grader, fra at jeg stadig boede hjemme, han boede i en 1-værelses ungkarle lejlighed, til at vi fandt en stor lejlighed, flyttede sammen, og vi blev voksne..

    Jeg har idag verdens skønneste søn på 10 måneder, en dejlig kæreste som jeg snart har været sammen med i 2 år, og lige det liv jeg drømmer om.


  • #2   19. dec 2014 Her gik livet oss med fest og farver før i tiden, da min tidligere kæreste/forlovede også var meget til fest og farver. Men som tiden gik, fandt jeg ud af at han ikke var den eneste ene, så vi voksede fra hinanden, vi var oss begge under 20 på det tidspunkt.
    vi gik fra hinanden og der kom rigtig gang i bylivet og kunne date og være sammen med hvem jeg ville.
    Jeg havde besluttet mig for at nu ville jeg finde mig selv igen og bare være alene meeeeennnn.........
    så dukkede prinsen op (20 år dette var lige inden min 20 års.) vi havde skrevet sammen over nettet længe og derved begyndte vi mere og mere at snakke sammen til vi til sidst mødte hinanden.
    han endte med at blive min date til min 20 års fødselsdags fest. hvor vi begyndte at være kærester.
    jeg har så i modsætning til dig altid gerne ville have en familie, blive gift og have det hele.
    vi flyttede sammen i min 2 værelset lejlighed da han kom fra horsens, jeg fra Aalborg. vi var sammen i næsten 3 år, da vi besluttede at vi skulle prøve. Han var meget i tvivl, da han intet kender til børn så han vidste ikke om han ville eller ej, han sagde at han nok aldrig ville blive klar til det, før han prøvede det. vi blev gravide i 2. forsøg. så vi fik en sund og rask dreng, juli 2012. her valgte vi så oss at blive gift samme dag som han blev døbt.
    vi har i dag den skønneste dreng på snart 2,5 år. og vi begge ville kæmpe om ham, hvis det skete, at vi ville gå fra hinanden, som vi ikke regner med da. min mand har fortalt mig, at han ville ikke undværre ham og ville ikke kunne se sig selv alene uden hans søn, han ville kæmpe til det sidste for at få ham.
    i dag venter vi så vores andet barn, en lille pige med termin om 5 uger, til januar.

    følelserne du har om at skulle se og mærke de små tær og fingre, og bare kikke på det lille barn sove og vide, det har det godt og trækker vejret. man tænker meget for sig selv, at det vidunder du kikker på, har du været med til at skabe.
    det er noget helt andet, når det er dit eget barn, end når det er din kærestes barn. det vil man aldrig kunne sammenligne.
    jeg vil ikke sige du skal beholde det bare for at beholde det, det skal være fordi du tænker at det her vil jeg. hvis ikke du vil have barn/børn og du føler dig meget i tvivl, så vente en uges tid og se hvordan det bliver, prøv og lad være med at tænke over det og bare nyde det. det kan være at efter en uge ser du om det er det du vil eller ikke vil.


  • Tvivleren
    Tvivleren Tilmeldt:
    dec 2014

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 5
    #3   19. dec 2014 Tusind tak for jeres input. Jeg har tid til lægen på mandag. Som jeg har kunnet regne det ud selv er jeg ca 5 uger henne +/-... Så jeg har lidt tid til at beslutte mig endnu...

    Er bare så bange for at jeg ender med at tage en beslutning jeg vil komme til at fortryde...


  • #4   19. dec 2014 ja. derfor er det oss en vigtig beslutning. der skal bruges lidt tid på. hav en god snak med kæresten når i begge har fået det synket ind.
    held og lykke og håber på en update.


  • #5   19. dec 2014 Jeg har selv været typen der gik i byen, drak gerne fra onsdag til søndag tog en masse stoffer osv, jeg mødte min kæreste og byturene blev byttet ud med hjemme hygge og kæreste, og pludselig stod jeg og var gravid.

    Nu har jeg 2 børn og jeg ville aldrig bytte en eneste bytur ud med dem smiley

    Selvfølgelig er det hårdt men byen lukker jo altså ikke, og man kan jo altså få barnepige og tage ud ind i mellem smiley

    Der er ingen andre en jer to der kan tage den rette beslutning, men fordi man har været et party menneske udelukker det jo ikke at man kan blive familie menneske


  • #6   19. dec 2014 Jeg har nu aldrig været typen der gik i byen eller haft vilde drukture, men jeg har aldrig brudt mig specielt meget om børn og har altid sagt jeg ikke ville have nogen.
    Blev dog gravid på P-piller da jeg havde været sammen med min kæreste i 4 år og var slet ikke i tvivl om, at vi skulle beholde. Jeg har måtte ligge nogle interesser på hylden i en periode, men fortryder på ingen måde at vi har valgt at få børn og nr. 2 var også planlagt og jeg nyder tiden med mine kære små. Synes det er en stor gave at blive mor, selvom det også er benhårdt.

    Men jeg tænker du er 30, så hvis ikke det skulle være nu, hvornår så? smiley Altså ikke ondt ment, men tænker at du nok ikke bliver mere moden/klar af at vente 5 år mere. Så det er nok mere et spørgsmål om du ønsker at få børn eller ej. Det er jo ikke noget must og jeg kender da flere som har valgt et liv uden børn, helt bevidst.


  • Tvivleren
    Tvivleren Tilmeldt:
    dec 2014

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 5
    #7   22. dec 2014 Nåh men bare en lille update herfra til de interesserede:
    Var til lægen idag, og har besluttet mig for at beholde den lille klat smiley


  • #8   22. dec 2014 Ej hvor dejligt for jer. Ønsker jer alt godt herfra.
    God jul smiley


  • #9   23. dec 2014 Hvor dejligt smiley

Kommentér på:
... Er i tvivl...

Annonce