Særligt sensitiv baby - forståelse fra familien? {{forumTopicSubject}}

Lige siden Thea blev født, har vi ikke været i tvivl om at hun er en meget følsom baby. Hun har ekstremt svært ved at sove og vågner ved den mindste lyd. Det eneste tidspunkt på døgnet hvor hun sover godt og tungt, er om natten når hun ligger puttet ind til mig. Hun reagere meget stærkt på lyde og bevægelser og opfanger alt hvad der sker omkring hende. Hun bliver meget skræmt ved de mindste lyde, og begynder at græde. Selv bare når vi griner, eller snakker normalt sammen kan gøre hende bange.
Hun har hidtil reageret en del på andre mennesker og uro omkring hende, men slet ikke i det omfang vi har oplevet den sidste uges tid!

I lørdags var vi til aftensmad hos min storesøster og svoger og deres og deres to drenge på 4 og 6 år.
Drengene larmede voldsomt meget, og jeg kommenterede flere gange at det nok var lige i overkanten for Thea. Drengene skulle hele tiden hen og ae thea og snakke til hende, og jeg spurgte flere gange min storesøster om hun ikke ville bede dem om at lade thea være i fred, men min storesøster sagde bare at Thea da nød det!!
Jeg blev SÅ meget overhørt hele tiden..
Vi tog hjem klokken 9, og fra da vi kom hjem og til klokken 02.30 græd Thea og var helt utrøstelig.. Søndag og mandag var hun SÅ hysterisk! hun skreg og skreg og skreg, og jeg kunne slet ikke nå ind til hende.. Hun kunne ikke finde ro til at spise, hun ville slet ikke sove... hun var bare SÅ ulykkelig og utilpas.
Tirsdag var det ikke blevet bedre, og jeg valgte at tage til vagtlægen med hende, for tænk hvis hun var syg.
Men lægen kunne ikke finde noget som helst der skulle være i vejen med hende. Lægen spurgte ind til hvordan Thea normalt er, hvordan hun sover, hvordan hun reagere på div. ting og spurgte så om vi har været i byen indenfor de sidste dage. Da jeg så fortalte at vi havde været i byen lørdag, og det var efter det at hun begyndte at være sådan, sagde lægen at vi med meget stor sandsynlighed har et særligt sensitivt barn.

Mit spørgsmål er så, hvordan får jeg andre folk til at anerkende at sådan er Thea altså, hun kan ikke klare en masse støj og en masse "fremmede" mennesker?
hver gang jeg siger til folk at nu har hun fået nok, så siger de nej hun ser da så tilpas og glad ud!
Jeg har flere gange oplevet, at hvis jeg har prøvet at fortælle dem hvordan hun er efter de er taget afsted, så griner de bare af mig.. min svigerfar har sagt at jeg da vist er god til at overdrive, jeg spurgte ham så om han havde lyst til at prøve at sove hos os en nat, så kunne han selv få lov at se hvordan hun er når der har været gæster, men det ville han ligegodt ikke.
Jeg føler mig så overhørt og folk de respektere slet ikke de ting jeg siger.. hver gang vi har været sammen med familien er jeg ked af det lang tid efter, for jeg føler at de træder på mig og ikke respektere min rolle som mor.
Hvordan kan jeg få sagt fra, så folk forstår det? for jeg ved, at hvis jeg ikke snart får sagt: nu er det nok! så ender jeg med at eksplodere..